I det efterfølgende er der en beskrivelse af de seks tidsperioder, historien kan inddeles i, når der tales om kulturmiljøer samt en beskrivelse af de væsentligste temaer inden for hver periode. Inden for hver periode er der eksempler på hvilke kulturmiljøer i Skanderborg Kommune, der knytter sig til perioden og de forskellige temaer.
Forhistorisk tid – ca. 4200 f.Kr.-1050 e.Kr.
Forhistorisk tid omfatter: Stenalderen, Bronzealderen, Jernalderen og Vikingetiden. Stenalderen omfatter jægerstenalderen og Bondestenalderen. Jægerstenalderens bopladser kendes særligt fra Søhøjlandet i Skanderborg Kommune. Her findes der to udpegninger fra denne periode: Hemstok og Odderholm.
Fra Bronzealderen er det de store og markant beliggende høje, der udgør det mest iøjnefaldende kulturspor. I Kommuneplanen er der udpeget et område ved Borum, som delvist ligger i Aarhus Kommune.
Fra den efterfølgende periode, Romersk jernalder, er det ikke mindst krigsbytteofringerne i søer og moser, der påkalder sig interesse. Udpegede kulturmiljøer fra denne periode findes i Rye Nørreskov, Tovstrup og Illerup Ådal.
Fra Vikingetiden findes resterne af et broanlæg over Gudenåen, vejanlæg og bopladser ved Holmen og Skærbro Kær.
Middelalderen 1050-1536
De tilknyttede temaer er primært landsbyer og landsbykirker samt kirker i det åbne land. Kirken spillede en helt dominerende rolle i Middelalderen. Det kom blandt andet til udtryk i de mange klostre og landsbykirker, som blev opført i denne periode. Middelalderen er også kendetegnet ved, at de fleste af vore landsbyer får deres endelige placering. Købstæderne hører ligeledes Middelalderen til. Følgende af kommunens landsbyer er udpeget som kulturmiljøer: Alling, Boes, Båstrup og Vitved. Herudover er den nordlige del af Gl. Rye og den gamle bydel i Skanderborg (Borgergadekvarteret) udpeget som kulturmiljøer. Ring Kloster, Øm Kloster og Sct. Sørens Kilde ved Gl. Rye er tre andre kulturmiljøer fra perioden.
Storlandbruget 1536-1750
De tilknyttede temaer er primært herregårdslandskabet, landbrugslandskabet, veje og vandmøller. Perioden er ikke mindst præget af en øget velstand hos adelen, der blev omsat i sammenlægning, opkøb og inddragelse af bøndergods og en heftig byggeaktivitet i det østjyske område. Der er i kommunen udpeget fem hovedgårde, Herschendsgave, Kalbygård, Nissumgård, Sophiendal og Wedelslund. Herudover er Skanderborg Slot og Dyrehaven udpeget som kulturmiljø.
Vandmøller er et tema, der rækker over flere perioder. Nogle af de ældste vandmøller kan føres tilbage til Middelalderen. De udpegede møller i kommunen er Rye Mølle, Vestermølle, Hede Mølle, Jeksen Mølle, Kollens Mølle og Bodil Mølle.
Landboreformerne 1750-1850
De tilknyttede temaer er primært landbrugslandskabet, veje samt vandmøller. Perioden er ikke mindst kendetegnet ved den totale omstrukturering af landbruget, som landboreformerne i slutningen af 1700-tallet satte i gang, og som kulminerede med udskiftningen omkring år 1800 og den efterfølgende udflytning af gårde fra landsbyen til det åbne land. Udskiftningen betød, at landsbyfællesskabet blev opgivet til fordel for en individuel landbrugsdrift. I den forbindelse skete der ofte en udflytning af gårdene samtidig med, at jorderne blev opdelt med mange nye hegn og diger, som trak nye linjer i landskabet og markerede de forskellige udstykningsformer som stjerneudstykninger og blokudstykninger. Sporene fra udstykningerne kan nogle steder stadig ses i dag. Et særligt tydeligt sted i kommunen er Vitved, som er stjerneudskiftet.
En del ældre vejforløb stammer ligeledes fra perioden, men temaet veje er også knyttet til de foregående og de efterfølgende perioder. Temaet omfatter desuden broer, i kommunen kendes Dagmar Bro.
Landbrug, industrialisering og andelsbevægelse 1850-1920
De tilknyttede temaer er industrialisme og kraftanlæg, jernbanedrift og stationsbyer samt veje.
Mens landboreformerne især var synlige i det åbne land, gav de store reformer omkring midten af 1800- tallet sig i første omgang mest udtryk i byerne. Temaet industrialisme og kraftanlæg omfatter anlæg til industriel produktion, kommunikationsanlæg og anlæg til produktion og distribution af energi, herunder elværker og transformatorhuse, kalkbrænderier og teglværker m.v. Skanderborg Vandværk er udpeget som et
kulturmiljø, der hører til dette tema.
Temaet jernbanedrift og stationsbyer omfatter alle spor efter jernbanedrift i det åbne land, herunder baneforløb, jernbanebroer, stationsbygninger, ledvogterhuse, vandtårne og remisser. Hvor en ny stationsby er vokset frem som et resultat af jernbanens
ankomst, kan temaet også omfatte de dele af byen, som i særlig grad er repræsentative og typiske for stationsbyen og som foruden selve banebygningerne også omfatter jernbanehotellet, posthuset, apoteket m.v. Ry Station er udpeget som kulturmiljø inden for
dette tema.
Nyere tid – fra 1920 til i dag
De tilknyttede temaer er primært landbrugslandskabet, havne og veje og fritidslandskabet. Bevægelsen fra land til by, der især tog fart i 1950’erne, er formodentlig det mest markante udtryk for udviklingen i nyere tid. Det umiddelbare resultat af den bevægelse var fremkomsten af nye store boligområder og parcelhuskvarterer omkring byerne. På landet gik udviklingen mod sammenlægninger og vækst i storlandbrugene,
men også opkomsten af alternative landbrugsformer som deltidslandbrug og fritidslandbrug. Endelig har den økonomiske udvikling, kombineret
med vores fritidskultur, medført væksten i fritidsanlæg som eksempelvis golfbaner.
Fra denne tidsperiode er bunkersanlægget i Dyrehaven og Ejer Bavnehøj udpeget som kulturmiljøer.