Det åbne land

#

Åbn alle

Vision - det vil vi

Skanderborg Kommune har et helt unikt landskab. Vi har mange små og store søer, udbredte skovområder, ådale med enge og moser, et meget kuperet landskab med mange skråninger og store overdrev og ind imellem også arealer med hede af høj værdi. Sammen med vores geologiske og kulturhistoriske værdier udgør de en fantastisk ressource, som giver talrige rekreative- og friluftsoplevelser.

I det åbne land er værdierne og anvendelserne mange og meget forskelligartede. På den ene side skal der være mulighed for at drive landbrug, skovbrug og indvinde råstoffer. På den anden side er der beskyttelsesinteresser i forhold til natur, kulturhistorie, landskab, geologi og grundvand. Og så er der pres på arealerne i det åbne land til f.eks. byvækst, ny infrastruktur eller vindmøller.

Byrådet ønsker også vækst i kommunen, men at den sker på et bæredygtigt grundlag i respekt for værdierne i det åbne land, som er et særkende ved kommunen. Byrådet har derfor fokus på, at der skal være en god balance mellem beskyttelse og benyttelse.

Byrådet ønsker, at landsbyerne forbliver landsbyer, så de stadig kan være attraktive alternativer til bosætning i byerne.
Strategi - sådan gør vi

Kommuneplanen har fokus på de mange forskellige arealinteresser i det åbne land og sikrer balance mellem beskyttelse og benyttelse.

Kommuneplan indeholder nye udpegninger og retningslinjer for de landskabelige interesser.

Der er udpeget lavbundsarealer, hvor der kan skabes vandhuller, sø og mose. De nye naturområder har stor værdi for naturen – vil ofte kunne give flere grønne arealer såvel i byerne som i det åbne land til glæde for borgere og turister.

Kommuneplanen indeholder arealudpegninger og retningslinjer for et Grønt Danmarkskort. Grønt Dannmarkskort giver overblik over eksisterende og potentiel natur på tværs af kommunegrænser og danner grundlag for en fokuseret naturindsats.

Landbruget tilgodeses ved at reservere særligt værdifulde landbrugsjorder til erhvervet. Der
Udlægges ikke arealer til lokalisering af store husdyrbrug. Det betyder dog ikke, at der ikke vil kunne etableres store husdyrbrug i fremtiden.

Områder til skovrejsning er revideret med baggrund i en analyse af landskabet, nyeste viden om drikkevand, naturhensyn og friluftshensyn.

Områder, hvor der er lavet målrettet grundvandsbeskyttelse til sikring af rent drikkevand og områder, der er udpeget til at blive nærmere vurderet i forhold til grundvandsbeskyttelse, friholdes som udgangspunkt for ændret anvendelse, byggeri m.v.

Kommuneplanen sikrer, at støjbelastede områder ikke udlægges eller tillades anvendt til støjfølsomme formål.

Kommuneplanen viser Region Midtjyllands udlæg af råstofgraveområder til sikring af, at de ikke udlægges eller tillades anvendt til andet formål.

Herudover fastholder kommuneplanen:
Eksisterende udpegninger og retningslinjer for Natura2000-områder, naturområder, potentielle naturområder, naturkvalitetsplanlægning, økologiske forbindelser samt potentielle økologiske forbindelser.
Eksisterende landsbyafgrænsninger og rammer for de enkelte landsbyer.
Eksisterende udpegninger og retningslinjer for sikring af geologiske og kulturhistoriske interesser.

Landskab

Indledning

Åbn alle

Landskabets geologiske historie

Skanderborg Kommune ligger i den mest karakteristiske del af Det Midtjyske Søhøjland, som er et af Danmarks mest illustrative istidslandskaber, hvor isens og smeltevandets bevægelser tydeligt kan ses og aflæses i landskabet.

Kommunens markante terræn er resultatet af isens hovedfremstød under sidste istid, Weichelistiden, hvor store mængder jord blev transporteret med isen til området. Da isen smeltede, skar smeltevandet sig dybt ned i de store jordmængder og skabte de mange dale, erosionskløfter og søer, som er kendetegnende for området. Tilsammen har isens bevægelser og afsmeltning efterladt et højt beliggende og rigt varieret landskab.

Søhøjlandet er afgrænset af den sidste istids hovedopholdslinje vest for Them og den Østjyske Israndslinje, som er særlig tydelig i området mellem Hylke og Fårbjerg syd for Skanderborg Sø.
Landskabets tydelige afspejling af de geologiske processer betyder, at store dele af kommunen er udpeget som område af særlig geologisk interesse.
Skanderborg Kommunes landskabelige træk

Skanderborg Kommunes landskab er særligt varieret og indeholder nogle af Danmarks mest landskabelig og geologisk interessante og besøgte områder. Landskabet har en unik variation af ådale, søer, skove og naturområder med store oplevelses- og rekreative værdier. Særlig karakteristisk er det markante terræn, de store søer, de vide udsigter og de åbne søflader, de store skovområder samt ådalene, der gennemskærer landbrugsfladerne.

Det markante terræn og de mange store søer, der er karakteristisk for Søhøjlandet, opleves især i kommunens sydlige del i et strøg omkring Skanderborg, Ry og videre mod vest til Silkeborg. Det dramatiske terræn strækker sig sydøst for Silkeborg omkring søerne Borre Sø og Julsø ind i Skanderborg Kommune til Ry. Længere mod syd strækker et andet bakkestrøg sig omkring Salten Langsø og umiddelbart sydvest for kommunegrænsen samt Mossø. Mod øst kulminerer terrænet i Søhøjlandet i Ejer Bjerge, som rummer Danmarks højeste punkter. Terrænet er her generelt præget af mere bløde bakker og indeholder ligesom det øvrige Søhøjland vide udsigtsmuligheder over landskabet.

Skanderborg Kommunes mange søer udgør et sammenhængende oplevelsesrigt landskab, med Mossø som Danmarks fjerdestørste sø. Særligt karakteristisk for sølandskaberne er de stejle ofte skovklædte dalsider, der rejser sig over søerne, og flere steder bidrager med særlige oplevelsesrige og uforstyrrede udsigter over landskabet på tværs af vandfladen.

Dalstrøgene i Skanderborg Kommune bryder flere steder de store åbne landbrugsflader i øst-vest gående retning, og skaber herved en interessant vekselvirkning mellem det intensive landbrugland og dalstrøgenes mere natur- og skovprægede karakter. Karakteristisk for dalstrøgene er de opdyrkede jævnt til stejle dalsider, med stedvis markant skovbevoksning, der understreger kontrasten til de overvejende flade og lysåbne dalbunde. Dalstrøgene fremstår således med en særlig oplevelsesrig struktur og indeholder ofte lange uforstyrrede kig på langs og på tværs af dalen.

Landbrugsfladen i den nordlige del af Skanderborg Kommune opleves som et åbent landskab med lange vide udsigter betinget af et bølget terræn med opdyrkede marker som enkelte steder brydes af markante skovbryn.

Landbrugsfladen i syd er karakteriseret ved store bakkede og åbne landbrugsflader med stedvise markante skovbryn, der skaber en oplevelsesrig kontrast mellem lukkede skove og store åbne vidder udover det bakkede landbrugslandskab. Landskabet indeholder ligeledes flere oplevelsesrige udsigter fra landskabets mange bakketoppe.
Skanderborg Kommunes centrale landskabsstrøg

Lyngbygård Ådal
Lyngbygård Ådal er et markant dalforløb, som bryder det bølgede landbrugslandskab i den nordlige del af Skanderborg Kommune.

I den vestlige del er dalen smal med stejle dalsider, mens den mod øst er bred med en åben dalbund med jævnt stigende dalsider og en stor dybde i landskabet. Dalsiderne veksler mellem løvskov med markante skovbryn og dyrkede marker. Skovbrynene skaber flere steder en smuk og markant overgang fra dalsiderne mod den åbne dalbund. Den flade dalbund indeholder en mosaik af enge og moser, som bindes sammen af Lyngbygård Å, der snor sig igennem dalen.

I forbindelse med ådalen ligger Wedelslund Hovedgård, der er udpeget som kulturmiljø i kraft af hovedbygningen med det omgivende hovedgårdslandskab.

Ravnsø og Knudådalen
Dalstrøget omfatter Ravnsø og Knudsø samt Søballe dalstrøg, hvilket tilsammen skaber et særligt oplevelsesrigt landskabsforløb med store åbne søflader, en varieret natur og markante terrænformer.

Landskabet omkring Ravnsø og Knudsø fremtræder med meget bakkede dalsider gennemskåret af skovklædte erosionsdale, der danner rammerne om den brede dalbund, som indeholder Knudå, der forbinder søerne Ravnsø og Knudsø og de afgræssede enge- og moseområder.

Mod øst omkring Søballe er landskabet mindre dramatisk med et bredt og bugtet dalstrøg med svagt faldende dalsider, som flere steder fremstår med terrasser. Dalbunden fremstår med en variation af åbne og lukkede rum skabt af dels tilgroede moseområder og småskove og dels ekstensivt dyrkede landbrugsarealer.

Centralt i dalstrøget ligger Veng Klosterkirke hævet over den brede lave dalbund, og fra dalen er der ligeledes en fin indsigt til hovedgården Sophiendal, der er udpeget som et kulturmiljø. I skovområdet syd for Veng findes kulturmiljøet Hemstok, der er en samling af flere gravhøje.

Jeksendalen og Illerup Ådal
Jeksendalen er en markant erosionsdal som skaber et særpræget, smukt og varieret landskab med stejle foldede dalsider. Dalsiderne varierer mellem lysåbne partier med afgræssede overdrev og løvskov. Dalbunden fremstår med slyngede vandløb og eng- og mosearealer.En stor del af Jeksendalen er ligeledes kulturhistorisk interessant på grund af sporerne af tidligere tiders udnyttelse af vandkraften til mølledrift.

Illerup Ådal er et smukt og markant dalparti med store eng- og moseområder og afgrænsede stejle og løvskovsdækkede dalsider, der danner smukke skovbryn mod dalbunden. Dalbunden er åben og består af afgræssede arealer og våde enge og moseområder, som rummer væsentlige naturværdier. Illerup Ådal er på grund af de store offerfund fra Jernalderen udpeget som bevaringsværdigt kulturmiljø

Søhøjlandet
Landskabet hører til Danmarks smukkeste og mest illustrative istidslandskaber. Landskabet er stærk præget af de geologiske processer, der har formet Søhøjlandet under isens bortsmeltning i sidste istid. Det stærkt varierede terræn med store sammenhængende skove, søer og åer er med til at gøre området til et helt unikt og oplevelsesrigt landskab. I området ved Himmelbjerget og Ry rejser skovklædte bakkepartier sig direkte op fra søernes vandflader. De markante bakkepartier er helt særlige efter danske forhold, og kan ses på lang afstand. Højdeforskellene mellem søernes vandspejl og de højeste punkter er nogen steder op til 140 meter. Området er ligeledes kendetegnet ved tilstedeværelsen af et af landets højeste punkter ved Ejer Bavnehøj. Hele Søhøjlandet er gennemskåret af en række dybe dale, som flere steder fremstår med søer i bunden. Mossø og Skanderborg Sø er de to største søer i Søhøjlandet.

Landskabet formidler ligeledes flere særlige kulturhistoriske fortællinger, der viser den klare sammenhæng mellem de naturgivne betingelser og den menneskelige udnyttelse heraf – tilbage fra forhistorisk tid og frem til i dag. Her iblandt kan nævnes vej og broforløb over Gudenåen, Øm Kloster samt adskillige spor af vandmølledrift, samt hovedgårdene Nissumgård og Herschensgave.

Stilling-Solbjerg Sø og Pilbrodalen
Området med Stilling-Solbjerg Sø og Pilbrodalen er et markant og varieret landskab, som bryder det åbne landbrugslandskab, der omgiver dalstrøget. Landskabet omkring søen er et åbent sølandskab afgrænset af bakkede og overvejende jævnt stigende opdyrkede dalsider. Det åbne sølandskab skaber et smukt og roligt landskab med lange uforstyrrede kig på langs og på tværs af søen.

Pilbrodalen syd for søen er et dramatisk og oplevelsesrigt landskab defineret af et dybtskåret dalstrøg med storbakkede og stejle dalsider med en stor variation af åbne græsningsarealer, moser, søer, krat og småskove.

I dalstrøget ligger Vitved, som med sit ejerlav grænser op til Stilling-Solbjerg Sø. Landsbyens karakteristiske og tydelige stjerneudskiftning er udpeget som et bevaringsværdigt kulturmiljø.

jpg

Kommunens centrale landskabstræk

Landskabskaraktermetoden

Åbn alle

Landskabskaraktermetoden

Landskabet er et samspil mellem naturgrundlaget i form af terræn, geologi, jordbund samt natur og de kulturhistoriske spor, som generationers brug af landskabet har efterladt. For at få en forståelse for landskabet er det derfor nødvendigt at forstå de processer og funktioner, der har skabt det.

Ud over landskabets fysiske enkeltelementer er landskabet også oplevelsen af de rumlige forhold eksempelvis et langt kig gennem en ådal, eller fra dalsiderne på tværs af et sølandskab, et sammensat landskab, der ændrer karakter, når vi bevæger os i det, det kontrastfyldte, hvor dalbunden møder dalsidernes markante skovbryn, oplevelsen at være højt i landskabet med udsigt over vidderne, en fremtrædende bakke eller kirken højt i landskabet. Det er den rummelige fornemmelse, der skaber oplevelsen af landskabet.

Landskabskaraktermetoden (LKM) er en metode til at lave en detaljeret og ensartet beskrivelse af det samlede landskab. Målet med analysen er at skabe et grundlag for planlægning, beskyttelse og arbejdet med den fremtidige udvikling af landskabet.
Kortlægning af naturgeografien

Naturgrundlaget er landskabets fundament. Terrænet, som er skabt af isens store kræfter under istiden, med bakker, dale og store bølgede landskaber samt jordbund af forskellig beskaffenhed. Isens bortsmeltning skabte store ådale, søer, småbakkede landskaber med mindre vandhuller og moser. Naturgrundlaget består således af terrænet, forskellige jordbundsforhold og de forskellige naturtyper, der er dannet i kraft af terrænet og jordbundsforholdene.

LKM’s analyse af landskabet tager udgangspunkt i en kortanalyse af naturgrundlaget baseret på kortmateriale, som viser landskabets geomorfologiske dannelsesform, terræn, jordbund og hydrologi (åer, søer og lavbundsområder). Med udgangspunkt i kortene afgrænses naturgeografiske regioner, som hver fremstår ensartede med hensyn til geomorfologi, jordbund, terræn og hydrologi og derved adskiller sig fra de omkringliggende områder.
Kortlægning af de kulturhistoriske mønstre

Naturgrundlaget – terræn, jordbund og natur har gennem tiden dannet grundlag for, hvordan mennesker har bosat sig og levet i landskabet. De kulturhistoriske mønstre er de spor, som menneskers brug af landskabet gennem generationer har skabt, herunder: skove, marker, skel, diger, hegn, veje, bebyggelse og tekniske anlæg. Den menneskelige aktivitet har gennem tiden dannet forskellige historiske lag i landskabet. Analysen af naturgrundlaget er derfor grundlæggende for den samlede landskabsanalyse, da naturgrundlaget danner en del af grundlaget for udviklingen i de kulturgeografiske mønstre og strukturer.

Den kulturgeografiske analyse er, ligesom analysen af naturgrundlaget, en kortanalyse, der tager udgangspunkt i de områder, der er udpeget i den naturgeografiske analyse. Ofte vil sammenfaldet mellem de naturgeografiske områder og de kulturgeografiske mønstre og strukturer, være stort på grund af den betydning naturgrundlaget har haft og til dels stadig har, for menneskers brug af landskabet.

Analysen af de kulturhistoriske strukturer ender ud i en afgrænsning af foreløbige karakterområder. Et karakterområde er et landskabsområde, som fremstår homogent med hensyn til de kulturgeografiske mønstre og strukturer samt rumlige visuelle forhold og derved adskiller sig fra de omkringliggende landskaber. Et foreløbigt karakterområde er et landskabsområde, som fremstår homogent med hensyn til de kulturgeografiske mønstre og strukturer, men endnu ikke er besigtiget i felten og derfor ikke indeholder information om de rumlige og visuelle forhold.
Kortlægning af de rumlige og visuelle forhold

Landskabets rumlige og visuelle forhold er den måde, som landskabets enkelte elementer/dele spiller sammen og forholder sig til hinanden. Det er den rumlige fornemmelse af landskabets enkelte dele, der skaber oplevelsen af landskabet. Oplevelsen af landskabet er afhængig af landskabets skala, rumlige afgrænsning, mønstre og strukturer, kompleksitet, udsigter og visuelle sammenhænge.

Kortlægning af landskabets rumlige og visuelle forhold foretages ved en besigtigelse af de karakterområder, der er fremkommet ved den naturgeografiske og den kulturgeografiske analyse. Ved besigtigelsen tjekkes områdernes afgrænsning konkret i landskabet, og der foretages en kortlægning af landskabets skala, rumlige afgrænsning, mønstre og strukturer, kompleksitet, udsigter og visuelle sammenhænge.

Når landskabsbesigtigelsen er gennemført, ligger afgrænsningen af karakterområderne endelig fast. Herudover er der indsamlet viden om landskabet til at udarbejde en fuld beskrivelse af de enkelte områders landskabskarakterer.

Landskabskarakterkortlægning i Skanderborg

Åbn alle

Landskabskarakterkortlægning i Skanderborg

Skanderborg Kommunes landskab er inddelt i 20 landskabskarakterområder efter landskabskaraktermetoden. Til hver af de 20 landskabskarakterområder er der en beskrivelse af områdets terræn, bevoksning, arealanvendelse, bebyggelsesmønster, kulturhistorie, tekniske anlæg, særlige oplevelsesrige landskaber samt rumlige visuelle forhold.

Hver landskabskarakterbeskrivelse indeholder herudover en vurdering af landskabets karakterstyrke, tilstand, særlige visuelle oplevelsesmuligheder og sårbarhed. En nærmere beskrivelse af parametrene kan læses i "Udkast til landskabsplan for Skanderborg Kommune", som er vedhæftet nederst.

Vurderingerne af landskabet er brugt til at udarbejde strategiske mål for hvert landskabskarakterområde. De strategiske mål er et udtryk for landskabets beskyttelsesniveau og er suppleret med konkrete anbefalinger til planlægningen. En beskrivelse af de enkelte karakterområder kan læses i "Udkast til landskabsplan for Skanderborg Kommune", som er vedhæftet nederst.

pdf

Udkast til landskabsplan for Skanderborg Kommune
Retningslinjernes opbygning

Varetagelsen af de landskabelige interesser er delt op i tre retningslinjer: landskabelige interesser, landskabskarakter og udsigter. Retningslinjerne beskriver hver især hvilke karakterer og visuelle oplevelser, der er fokus på at bevare i det enkelte landskab.

Retningslinjen om landskabelige interesser hænger tæt sammen med retningslinjen om landskabetskarakter. Retningslinjen om landskabelige interesser beskriver de enkelte landskabers beskyttelsesniveau, mens retningslinjen om landskabskarakter beskriver, hvilke landskabelige træk/kendetegn det er vigtigt at bevare, for at landskabet opretholder det udtryk, det er ønsket at sikre eller styrke. Den sidste retningslinje – udsigt - skal sikre de vide udsigter, som er kendetegnende for Skanderborg Kommune og knytter sig særligt til de store visuelle sammenhænge, der findes på tværs af sø- og dallandskaberne.

Landskabelige interesser

Retningslinjer

1. Områder af særlig landskabelig interesse
I områder af særlig landskabelig interesse skal hensynet til landskabets karakter og visuelle oplevelsesmuligheder tillægges særlig stor vægt. Landskabets karaktergivende træk må ikke ændres, hvis det forringer de eksisterende forhold (se retningslinjer i afsnittet om landskabskarakter), eller reducerer muligheden for at styrke landskabets karakter og visuelle oplevelsesmuligheder.

I områder af særlig landskabelig interesse kan der kun i ganske særlige tilfælde ske inddragelse af areal til ikke-landbrugsmæssigt byggeri, byudvikling, større veje, større tekniske anlæg og klimatilpasningsløsninger. Hvor anlæg og byggeri af særlige årsager tillades, skal de placeres og udformes under særlig hensyn til landskabets karakter og visuelle oplevelsesmuligheder.

Ved gennemførelse af byggeri og anlæg, der er erhvervsmæssigt nødvendigt for driften af landbrug og skovbrug, skal bygninger og anlæg placeres og udformes med særlig hensyntagen til opretholdelse af landskabets karakter og visuelle oplevelsesmuligheder.
2. Områder af generel landskabelig interesse
I områder af generel landskabelig interesse skal landskabets karakter vedligeholdes/opretholdes ved at indpasse ændret arealanvendelse, tekniske anlæg og nyt byggeri under hensyntagen til landskabets karakter (se retningslinjer i afsnittet om landskabskarakter).
3. Områder med landskabelige udviklingsmuligheder
I områder med landskabelige udviklingsmuligheder kan landskabets karakter ændres og forbedres under hensyntagen til områdets landskabskarakter (se retningslinjer i afsnittet om landskabskarakter) og de omkringliggende landskabers karakter, særlige visuelle oplevelsesmuligheder og tilstand.

Åbn alle

Kort
Redegørelse

Landskabet skal kunne rumme rekreativ benyttelse, infrastruktur, tekniske anlæg, klimatilpasningsløsninger, større landbrugsbyggerier og byudvikling. Det kan alt sammen påvirke landskabet i en negativ retning, hvis der ikke i placering og udformning tages konkret hensyn til det enkeltes landskabs karakter og sårbarhed.

Retningslinjen for landskabsbeskyttelse inddeler hele Skanderborg Kommunes landskab i tre beskyttelsesniveauer: Særlig landskabelig interesse, Generel landskabelig interesse og Landskabelige udviklingsmuligheder. Niveaudelingen i landskabsinteresserne skal i særlig grad være med til at sikre, at der i planlægningen tages hensyn til de helt særlige landskabsværdier i områderne af særlig landskabelig interesse. Retningslinjen skal herudover generelt sikre, at hensynet til landskabet varetages, når nyt byggeri og nye anlæg skal placeres i det åbne land. Særligt ved større byggeri og anlæg kan udformningen og placeringen have stor betydning for oplevelsen af landskabet.

Nedenfor er det beskrevet hvilken betydning, de forskellige niveauer i beskyttelsesniveauet har.
Landskaber af særlig landskabelig interesse

Landskaber udpeget med særlig landskabelig interesse er generelt særligt oplevelsesrige landskaber samt særligt sårbare landskaber. Det betyder, at mange af udpegningerne knytter sig til ådalene og sølandskaberne.

Inden for områder med særlig landskabelig interesse vil hensynet til landskabet blive tillagt særlig stor vægt i afvejningen af interesser. Der vil som udgangspunkt ikke blive inddraget areal til formål, der kan skæmme landskabet. Byudvikling vil kun i ganske særlige tilfælde kunne ske inden for områderne og da kun under særlig hensyntagen til landskabet, landskabets karakter og de visuelle oplevelsesmuligheder. Er det nødvendigt at placere klimatilpasningsløsninger inden for områderne, skal løsningerne tilpasses det konkrete landskab, så de fremstår som naturlige elementer, der er tilpasset landskabets karakter og de visuelle oplevelsesmuligheder i området.

Landbrugsbyggeri og andre bygningsanlæg i det åbne land bør af hensyn til landskabet placeres i tilknytning til eksisterende bebyggelse samt indpasses under særlig hensyn til opretholdelse af landskabets karakter og de visuelle oplevelsesmuligheder.

Strækningsanlæg som veje og højspændingsledninger skal så vidt muligt undgås i områder af særlig landskabelig interesse. Hvis passage er nødvendig, skal anlæggene tilpasses landskabet og dets karakter samtidig med, at strækningen gøres så kort som mulig. Højspændingsledninger kan i nogle tilfælde lægges som kabler i jorden.
Landskaber af generel landskabelig interesse

Retningslinjen, der knytter sig til områder af generel landskabelig interesse, sikrer, at landskabets karakter opretholdes ved at regulere for, at indpasning af fremtidig ændret arealanvendelse, tekniske anlæg og nyt byggeri sker under hensyntagen til landskabets karakter.

Udpegningen af landskaber med generel landskabelig interesse er landskaber, der er vurderet til at fremstå karakteristiske i deres struktur, forholdsvis intakte samt uden større tekniske forstyrrelser. Landskaberne indeholder ingen særlige oplevelsesmuligheder, men kan indeholde vide udsigter, som kan være reguleret af retningslinje i afsnittet Udsigt. Samtidig vurderes det, at landskaberne er forholdsvise robuste i forhold til indpasning af nye tiltag i landskabet, når det sker under hensyntagen til landskabets karakter, reguleret af retningslinjerne i afsnittet Landskabskarakter.
Landskaber med særlige udviklingsmuligheder

Generelt er de landskaber som er udpeget som landskaber med særlige udviklingsmuligheder, kendetegnet ved at være markant forstyrret af tekniske anlæg og/eller være landskaber med en meget ringe intakthed eller en meget svag karakter. Ligeledes indeholder landskaberne ingen særlig oplevelsesværdi eller særligt sårbare områder. Det vil sige, at landskaberne i sig selv ikke indeholder særlige værdier, som er vigtige at tage særligt hensyn til i planlægningen. Derimod er det vigtigt ved planlægning inden for områderne at tage hensyn til samspillet med de omkringliggende landskaber. Ved planlægning inden for området skal det derfor sikres, at oplevelsen af de omkringliggende landskaber ikke forringes.

Landskabskarakter

Retningslinjer

1. Sølandskaberne
I sølandskaberne bør de vide udsigter i de store, åbne men ofte velafgrænsede landskabsrum omkring søfladen bevares og styrkes. Hvor der er visuel kontakt til vandet og modstående søbredder, bør relationen mellem land og vand samt udsigter og visuelle oplevelsesmuligheder bevares og styrkes. Sølandskaberne bør friholdes for yderligere bevoksning, skovrejsning, byudvikling, større landbrugsbyggerier samt tekniske anlæg.
2. Dallandskaberne
I dallandskaberne bør landskabskarakteren betinget af terrænformen og mosaikstrukturer af eksisterende dyrknings- og græsningsarealer bevares og styrkes med vægt på lysåben, ekstensiv drift. Landskabets visuelle sammenhænge på langs og på tværs af dalstrøgene bør beskyttes og gerne styrkes, ligesom oplevelsen af landskabernes varierede terræn bør bevares og styrkes. Dallandskaberne bør friholdes for yderligere bevoksning, skovrejsning, byudvikling, større landbrugsbyggerier samt tekniske anlæg.
3. De småbakkede landbrugslandskaber
I de småbakkede landbrugslandskaber bør landskabskarakteren, betinget af dødislandskabets varierede terræn med spredte søer og vandhuller, de dyrkede markflader afbrudt af strukturer af læhegn samt mindre skove bevares og styrkes. Ved indpasning af eventuelle nye tekniske anlæg samt byggeri bør de karaktergivende elementer i form af læhegn og vandfyldte lavninger styrkes. Udsigterne fra de højtliggende arealer bør have særlig opmærksomhed og sikres.
4. De bølgede og åbne landbrugslandskaber
I det bølgede og åbne landbrugslandskab bør landskabskarakteren, betinget af det flade terræn og de dyrkede markflader med sparsom bevoksning af læhegn og solitære træer, som enkelte steder brydes af markante skovbryn, bevares og styrkes. Landskabets karaktergivende træk med en landskabeligt tilpasset bebyggelse, generelt placeret lavt i terrænet, bør videreføres ved indpasning af eventuelle nye tekniske anlæg samt nyt byggeri. Landskabets visuelle sammenhænge, navnlig over de store landbrugsflader med vide udsigtsmuligheder, bør bevares og styrkes.
5. De bakkede landbrugslandskaber
I de bakkede landbrugslandskab bør landskabskarakteren betinget af det storbakkede terræn og de dyrkede markflader med sparsom bevoksning, som stedvis brydes af markante skovbryn, bevares og styrkes. Landskabets karaktergivende træk med bebyggelse placeret lavt i terrænet bør videreføres ved indpasning af eventuelle nye tekniske anlæg samt byggeri. Udsigterne fra de højtliggende arealer bør have særlig opmærksomhed og sikres.

Åbn alle

Kort
Redegørelse

Landskabet i Skanderborg Kommune er på baggrund af en analyse af landskabet inddelt i fem landskabskarakterer/landskabstyper, der hver især afspejler en sammenhængende landskabskarakter med særlig karakteristika og oplevelsesmuligheder. De fem karakterer/typer er: Sølandskaberne, Dallandskaberne, De småbakkede landbrugslandskaber, De bølgede og åbne landbrugslandskaber og De bakkede landbrugslandskaber.

For hver af de fem landskabskarakterer/landskabstyper hører en retningslinje, som beskriver karakterens særlige landskabstræk og hvilke hensyn der skal tages i forbindelse med planlægning eller enkeltsagsbehandling inden for området. Retningslinjerne forholder sig til den overordnede landskabskarakter, mens der er mere konkrete anbefalinger til at understøtte landskabskarakteren i de enkelte karakterområder. De mere konkrete anbefalinger findes i beskrivelserne af de enkelte landskabsområder, som kan læses i "Udkast til landskabsplan for Skanderborg Kommune".

Retningslinjen for landskabskarakter er en del af den fladedækkende beskyttelse af landskabet. Landskabsbeskyttelsen tager udgangspunkt i landskabskarakteren, hvilket giver mulighed for at indpasse nye anlæg og nyt byggeri under hensyntagen til landskabets karaktergivende træk, hvilket sikrer tilpasningen til de konkrete landskaber.

pdf

Udkast til landskabsplan for Skanderborg Kommune

Fakta

Landskabskarakter
Landskabskarakteren er det særlige samspil mellem naturgrundlag og arealanvendelse samt de rumlige og visuelle forhold, der kendetegner et område og adskiller det fra de omkringliggende landskaber i de tilstødende områder.
Sølandskaberne

Sølandskaberne fremstår med store åbne søflader og ofte med let skrånende dalsider. Dalsiderne veksler mellem skovklædte partier, lysåbne afgræssede eng- og overdrevsarealer samt opdyrkede marker med levende hegn orienteret vinkelret på søen, som sikrer kig til søen. Bebyggelsen på dalsiderne ned mod søerne fremstår overvejende samlet enten som enklaver af gårde og husmandssteder eller som mindre landsbyer. I landskaberne er der meget vide udsigter over søfladerne til de modstående dalsider. Sølandskaberne fremstår overvejende uden tekniske anlæg.
Dallandskaberne

Dallandskaberne, der gennemskærer det åbne land, fremstår med et rigt naturindhold og ofte med delvist skovklædte dalsider. Områderne er tydeligt markeret i landskabet med enten jævnt til skrånende dalsider eller stejle foldede dalsider. Dalbundene er lysåbne med større eller mindre vandløb med tilhørende eng- og moseområder. Bebyggelsen i dalstrøgene er generelt spredt og sparsom med enkelte husmandssteder samt middelstore gårde. Dalstrøgene rummer ofte gode udsigtsmuligheder på langs og på tværs af dalstrøgene og fremstår overvejende uden tekniske anlæg.
De småbakkede landbrugslandskaber

De småbakkede landbrugslandskaber fremstår med et småbakket terræn med flere spredte vandhuller. Landskabet fremstår med mindre til middelstore markfelter afgrænset af levende hegn samt mindre skovbevoksninger, der flere steder skaber et lukket landskab. Bebyggelsen består generelt af mindre landsbyer, husmandssteder samt mindre til middelstore gårde typisk omkranset af en fragmenteret grøn bevoksning. I landskabet er der fra bakketoppene enkelte steder vide udsigter ud over landskabet.
De bølgede og åbne landbrugslandskaber

De bølgede og åbne landbrugslandskaber fremstår med et fladt til bølget terræn med dyrkede marker. Dyrkningsfladerne er præget af sparsom bevoksning af hegn og solitære træer, men områderne rummer typisk flere større skove, som enkelte steder bryder de åbne markflader. Bebyggelsesstrukturen er generelt kendetegnet ved middelstore landsbyer samt middelstore eller store gårde, som enten fremstår tilpasset terrænet, eller er beliggende lavt i terrænet. Områderne indeholder, som følge af den sparsomme bevoksning og det flade til bølgede terræn, meget vide udsigter.
De bakkede landbrugslandskaber

De bakkede landbrugslandskaber fremstår med et varieret bakket terræn og dyrkede marker afgrænset af sparsom bevoksning. Stedvist brydes landskabet af skove med markante skovbryn. Bebyggelsen består generelt af mindre landsbyer samt overvejende middelstore gårde og husmandssteder beliggende lavt i terrænet og omkranset af grøn bevoksning. Områderne indeholder fra bakketoppene meget vide udsigter.

Udsigter

Retningslinjer

1. Områder med særlige udsigtsmuligheder skal friholdes for arealanvendelse, tekniske anlæg eller byggeri, der vil påvirke de særlige visuelle oplevelsesmuligheder og de visuelle sammenhænge i landskabet.

Åbn alle

Kort
Redegørelse

Skanderborg Kommunes landskaber er efter danske forhold meget dramatisk. Det varierede terræn, de mange dalstrøg og søer betyder, at der mange steder i kommunen er åbne udsigter og lange kig over landskabet herunder særligt store visuelle sammenhænge på tværs af de markante dal- og sølandskaber.

De udpegede udsigtsmuligheder knytter sig specielt til oplevelsen af sø- og dallandskabernes markante terræn, de vide kig fra bakketoppene ud over landbrugsfladen samt til særlige kulturhistoriske elementer som eksempelvis kirker, Himmelbjerget og Ejer Bavnehøj.

De mange særlige og værdifulde udsigter og visuelle oplevelsesmuligheder har stor værdi for oplevelsen af landskabet og dermed også for landskabets rekreative værdi. De visuelle oplevelsesmuligheder varierer alt efter landskabets terræn, arealanvendelse, beplantnings- og bebyggelsesstruktur, samt hvor påvirket landskabet er af tekniske anlæg. Det er derfor vigtigt, at der er særlig opmærksomhed på de mange udsigter og sammenhængene i landskabet, når der planlægges for eller placeres nye elementer i landskabet, så det sikres, at visuelle oplevelsesværdier ikke forringes.

Retningslinjen for udsigter beskytter de vide udsigter og de store visuelle sammenhænge, som kendertegner landskabet i Skanderborg Kommune. Retningslinjen supplerer retningslinjer i afsnittet om Landskabsbeskyttelse, da den friholder de åbne udsigter og visuelle sammenhænge på tværs af varierende niveauer af landskabsbeskyttelse, for forstyrrende indgreb, som eksempelvis skovrejsning, store tekniske anlæg og markant byggeri.

Uforstyrrede landskaber

Retningslinjer

1. De uforstyrrede landskaber skal friholdes for etablering af større og forstyrrende tekniske anlæg samt byggeri med stor påvirkning på omgivelserne. Kan anlæg, byggeri eller aktiviteter ikke undgås i de uforstyrrede landskaber, skal de tilpasses, så påvirkningen af området bliver mindst muligt. Anlæg, byggeri eller aktiviteter, der placeres uden for de uforstyrrede landskaber, kan kun etableres, hvis det vurderes, at de ikke påvirker de uforstyrrede landskaber væsentligt.

Åbn alle

Kort
Redegørelse

Uforstyrrede landskaber er landskaber, der ikke er påvirket visuelt eller støjmæssigt af tekniske anlæg som eksempelvis større elledningsnet, vindmøller, biogasanlæg, veje og store produktionsanlæg.

Formålet med retningslinjen er at friholde landskaberne for visuel påvirkning fra større tekniske anlæg. Dels ved at friholde landskaberne for etablering af større tekniske anlæg inden for områderne, men ligeledes ved at sikre, at der ikke placeres tekniske anlæg uden for områderne, som visuelt påvirker landskaberne.

Geologi

Geologiske interesser

Retningslinjer

1. Landskabsformer og blottede profiler m.v., som særlig tydeligt afspejler landskabets opbygning og de geologiske processer, skal søges bevaret og beskyttet. Inden for områder af særlig geologisk interesse skal hensyn til geologien tillægges særlig stor vægt.
2. Råstofindvinding, terrænregulering og jorddeponering, som kan ødelægge de karakteristiske landskabsformer, samt byggeri og anlægsarbejder, skovrejsning, beplantning m.v., som kan sløre landskabets dannelsesformer, skal så vidt muligt undgås i områder af særlig geologisk interesse.
3. Hvor det er nødvendigt at etablere klimaløsninger indenfor områder af geologisk interesse, skal det ske under hensyn til de geologiske særpræg, som området er udpeget for at sikre. Løsningerne skal placeres og tilpasses det konkrete landskab, så de fremstår som naturlige elementer.

Åbn alle

Kort
Redegørelse

Formålet med retningslinjen er at sikre, at der bliver taget hensyn til de geologiske interesser, når der planlægges for bygge- og anlægsarbejder, skovrejsning, råstofindvinding med videre. Retningslinjen skal sikre, at terrænformerne fremstår tydeligt i de geologiske interessante områder,så det fortsat er muligt at opleve, forske og undervise i de geologiske processer.
De geologiske værdier

Forståelsen af landskabets oprindelse har stor betydning i forhold til bl.a. beskyttelsen af grundvandet og råstofindvinding. Herudover er mange af de landskaber, der geologisk set er de mest interessante, også områder af stor rekreativ værdi på grund af deres særpræg og skønhed.

En stor del af Skanderborg Kommune ligger i det Midtjyske Søhøjland, der er et stort og rigt varieret istidslandskab, som er helt unikt i Danmark. Søhøjlandet er afgrænset af den sidste istids hovedopholdslinje vest for Them og den Østjyske Israndslinje, som er særlig tydelig i området mellem Hylke og Fårbjerg syd for Skanderborg Sø. Landskabet afspejler tydeligt de geologiske processer, der har formet Søhøjlandet under isens bortsmeltning i sidste istid. Som følge heraf er en stor del af kommunen udpeget til områder af særlig geologisk interesse, som er større sammenhængende områder, hvor terrænets form viser, hvordan landskabet er blevet skabt, eksempelvis ved dødislandskaber, randmoræner (israndsbakker), smeltevandsterrasser samt tunnel- og smeltevandsdale (erosionsdale).

I Skanderborg Kommune er der udpeget ti områder af særlig geologisk interesse: Tulstrup/Laven, Himmelbjerget, Gl. Rye/Salten Langsø/Velling Skov, Vissing Kloster, Illerup Ådal/Mossø, Hylke/Fårbjerg, Pilbrodalen, Jeksendalen, Stjær Stenskov og Nørre Vissing.

Inden for de geologiske områder er det væsentligt, at terrænformerne fremstår klare og tydelige, så det er muligt at se landskabets dannelseshistorie. Hvis terrænformerne sløres, vil de geologiske områder miste deres oplevelsesmæssige værdi, og formidlingen af geologien vil blive vanskelig.

Områder af særlig geologisk interesse er især sårbare overfor ændringer, som ødelægger eller slører landskabets oprindelige udseende.

Ødelæggelser er ændringer i de karakteristiske oprindelige landskabsformer, som ikke kan genoprettes. Sådanne ødelæggelser sker i forbindelse med råstofindvinding, terrænregulering og jordeponering.

Herudover er de geologiske værdifulde områder også sårbare over for påvirkninger, der kan sløre dannelsesformerne, som

• dominerende eller forstyrrende bebyggelse og anlæg
• sløring af landskabet i form af tilplantning med skov, juletræskulturer og naturlig tilgroning
• ændringer i jordlagsstrukturen i forbindelse med dræning

Presset på de geologiske værdifulde landskaber er taget til med byudvikling, større vejanlæg, plantning af ny skov, råstofindvinding og lignende. Herudover er nogle anlæg, som for eksempel vindmøller, blevet så store, at de virker dominerende i landskabet over langt større afstande end tidligere.

Geologisk rammeområde

Retningslinjer

1. I det geologiske rammeområde "Det Midtjyske Søhøjland" bør det sikres, at de geologiske landskabsformer, deres indbyrdes overgange og landskabelige sammenhænge ikke forringes, således at området fortsat har værdi for den landskabsgeologiske forskning.

Åbn alle

Kort
Redegørelse

Formålet med retningslinjen er at sikre, at landskabet fortsat dokumenterer, hvordan "Det Midtjyske Søhøjland" er opstået, så den forskningsmæssige værdi bliver fastholdt. For at sikre dette er det vigtigt, at de geologiske landskabsformer, overgangen fra en geologisk landskabsform til en anden og deres landskabelige sammenhænge fremtræder klart i landskabet.
Det Midtjyske Søhøjland

Det geologiske rammeområde »Det Midtjyske Søhøjland« er et større samlet landskab mellem seneste istids hovedopholdslinje og den Østjyske Israndslinje, hvor isens betydning for landskabets dannelse er særlig tydelig.

Inden for rammeområdet er overgangene i landskabet vigtige for at kunne forstå landskabets dannelse. Det er derfor vigtigt, at overgangene ikke sløres eller ødelægges af eksempelvis tekniske anlæg, bebyggelse, skovrejsning, terrænændring eller jorddeponering.

Det er kun en mindre del af rammeområdet, som ligger i Skanderborg Kommune. Rammeområdet er udpeget i forbindelse med en landsdækkende kortlægning af de geologiske værdier foretaget af daværende By- og Landskabsstyrelsen (nu Naturstyrelsen) i samarbejde med De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS).

Kulturhistorie

Kulturmiljøer - de kulturhistoriske bevaringsværdier

Retningslinjer

1. Inden for de udpegede bevaringsværdige kulturmiljøer skal der tages særligt hensyn til beskyttelsen af de kulturhistoriske værdier. Der må derfor normalt ikke opføres byggeri eller etableres anlæg, som ødelægger eller i væsentlig grad forstyrrer oplevelsen eller kvaliteten af de kulturhistoriske værdier.
2. Ved byggeri, anlægsarbejder, klimatilpasningsløsninger og andre indgreb i de udpegede bevaringsværdige kulturmiljøer skal der tages særligt hensyn til de bevaringsværdige kulturhistoriske værdier og sammenhænge.

Åbn alle

Kort
Redegørelse

Formålet med retningslinjen er at sikre et udsnit af kommunens væsentlige repræsentative og egnstypiske kulturmiljøer mod byggeri, tekniske anlæg med videre0, der kan ødelægge eller sløre miljøerne. Det skal bemærkes, at de udpegninger, der fremgår af Kommuneplanen, kun dækker et repræsentativt udsnit af de bevaringsmæssige kulturmiljøer. Det betyder, at der også uden for de udpegede områder findes værdifulde kulturmiljøer, som der skal tages særlige hensyn til.

Retningslinjen skal sikre, at anvendelsen af de udpegede områder ikke ændres til formål, som ødelægger eller forringer de bevaringsværdige kulturspor. Det betyder dog ikke, at arealerne skal fastholde den nuværende anvendelse, men at en fremtidig anvendelse og ny bebyggelse i givet fald må tilpasses de kulturhistoriske interesser. Hvad der kan foregå i de enkelte områder, afhænger af de konkrete kulturhistoriske interesser.
Kulturhistoriske spor

Det danske landskab er præget af menneskers virke i årtusinder, og mange steder i det åbne land og i byerne er der fysiske spor i form af enkeltelementer eller mere komplekse strukturer, der fortæller om udviklingen helt tilbage fra Stenalderen og frem til i dag. Sporene er en vigtig del i fortællingen af egnens historie samt for forståelsen for, hvem vi er, og hvorfor byerne og landskabet ser ud, som det gør. De forskellige kulturhistoriske spor kan eksempelvis være bopladser, gravhøje, landsbystrukturer, udskiftningsmønstre, hovedgårde, vandmøller og veje.

Mangfoldigheden af kulturhistoriske spor fra alle tider er ikke nogen selvfølge. Sårbare og skrøbelige kulturspor er truet i en tid, hvor byvækst, omfattende vejudbygning og industrialiseret landsbrugsproduktion foregår i stadig større skala og med stadig større konsekvenser for omgivelserne. Derfor er det nødvendigt at sikre et repræsentativt og egnstypisk udsnit af værdifulde kulturmiljøer gennem kommuneplanlægningen.

Repræsentativt betyder her, at et kulturmiljø skal kunne træde frem og repræsentere en periode, et tema, en gældende byggeskik eller tilsvarende.

Egnstypisk betyder, at kulturmiljøet samtidig, i et vist omfang, skal være typisk for området.

Der er i alt udpeget 52 bevaringsværdige kulturmiljøer i Skanderborg Kommune

Fakta

Kulturmiljø: Et kulturmiljø er et geografisk afgrænset område eller et enkelt element med historiske spor efter menneskers påvirkning af omgivelserne. Kulturmiljøet afspejler med sin fremtræden væsentlige træk af samfunds udvikling.
Hvad er et kulturmiljø

De kulturhistoriske værdier kan have karakter af enkeltelementer eller mere komplekse strukturer med en historisk tidsdybde. Der er tale om et kulturmiljø, når det enkelte element og/eller struktur kan afgrænses i landskabet eller byen, og når det afgrænsede fremtræder på en måde, som afspejler væsentlige træk af samfundsudviklingen.

Afgrænsningen af kulturmiljøet er vigtig, ikke mindst af hensyn til at kunne administrere beskyttelsen af det. Uden en klar afgrænsning er en målrettet indsats vanskelig eller umulig. Kulturmiljøet skal ligeledes have en fysisk fremtræden, være synligt i terrænet. Skjulte fortidsminder, myter, sagn og historiske begivenheder er ikke synlige, og derfor ikke kulturmiljøer, der kan udpeges i Kommuneplanen.

Endelig skal kulturmiljøet afspejle væsentlige træk af samfundsudviklingen. Det er ikke noget særlig præcist krav, men er forbundet med begreberne repræsentativt og egnstypisk uden dog kun at være dette. Det ideelle kulturmiljø viser strukturer og sammenhænge, der afspejler livsgrundlag, økonomi og magtforhold med stor historisk dybde, men i praksis vil mindre kunne gøre det. I nogle tilfælde vil kulturmiljøet afspejle træk i en speciel historisk epoke, i andre tilfælde vil det være knyttet til et overordnet tema.
Beskrivelse af et kulturmiljø

Et kulturmiljø kan beskrives i forhold til kategorierne landskab, periode og tema. Landskabet er kulturmiljøets forudsætning, det grundlag – både i bogstavelig og i mere overført betydning – som kulturmiljøet bygger på. Landskabets dominerende træk, markante elementer, klima, jordbundsforhold og råstoffer udgør kulturmiljøets naturgrundlag.

Et kulturmiljø vil være repræsentativt for en eller flere perioder. Højgruppen fra tidlig bronzealder karakteriserer Bronzealderen og hører entydigt den tid til, også selvom højene har ligget i landskabet lige siden. Anderledes med landsbyen, der ganske vist er grundlagt i middelalderen, men
som hører flere perioder til, fordi den har gennemgået en udvikling, der også afspejler senere tiders samfundsmæssige udvikling.

Endelig vil et kulturmiljø i særlig grad kunne repræsentere et kulturhistorisk tema med mere snævre økonomiske og funktionelle betydninger. Det gælder eksempelvis det kulturhistoriske tema jernbanedrift og stationsbyer.
Kulturmiljøerne - tidsperioder og temaer

I det efterfølgende er der en beskrivelse af de seks tidsperioder, historien kan inddeles i, når der tales om kulturmiljøer samt en beskrivelse af de væsentligste temaer inden for hver periode. Inden for hver periode er der eksempler på hvilke kulturmiljøer i Skanderborg Kommune, der knytter sig til perioden og de forskellige temaer.

Forhistorisk tid – ca. 4200 f.Kr.-1050 e.Kr.
Forhistorisk tid omfatter: Stenalderen, Bronzealderen, Jernalderen og Vikingetiden. Stenalderen omfatter jægerstenalderen og Bondestenalderen. Jægerstenalderens bopladser kendes særligt fra Søhøjlandet i Skanderborg Kommune. Her findes der to udpegninger fra denne periode: Hemstok og Odderholm.

Fra Bronzealderen er det de store og markant beliggende høje, der udgør det mest iøjnefaldende kulturspor. I Kommuneplanen er der udpeget et område ved Borum, som delvist ligger i Aarhus Kommune.

Fra den efterfølgende periode, Romersk jernalder, er det ikke mindst krigsbytteofringerne i søer og moser, der påkalder sig interesse. Udpegede kulturmiljøer fra denne periode findes i Rye Nørreskov, Tovstrup og Illerup Ådal.

Fra Vikingetiden findes resterne af et broanlæg over Gudenåen, vejanlæg og bopladser ved Holmen og Skærbro Kær.

Middelalderen 1050-1536
De tilknyttede temaer er primært landsbyer og landsbykirker samt kirker i det åbne land. Kirken spillede en helt dominerende rolle i Middelalderen. Det kom blandt andet til udtryk i de mange klostre og landsbykirker, som blev opført i denne periode. Middelalderen er også kendetegnet ved, at de fleste af vore landsbyer får deres endelige placering. Købstæderne hører ligeledes Middelalderen til. Følgende af kommunens landsbyer er udpeget som kulturmiljøer: Alling, Boes, Båstrup og Vitved. Herudover er den nordlige del af Gl. Rye og den gamle bydel i Skanderborg (Borgergadekvarteret) udpeget som kulturmiljøer. Ring Kloster, Øm Kloster og Sct. Sørens Kilde ved Gl. Rye er tre andre kulturmiljøer fra perioden.

Storlandbruget 1536-1750
De tilknyttede temaer er primært herregårdslandskabet, landbrugslandskabet, veje og vandmøller. Perioden er ikke mindst præget af en øget velstand hos adelen, der blev omsat i sammenlægning, opkøb og inddragelse af bøndergods og en heftig byggeaktivitet i det østjyske område. Der er i kommunen udpeget fem hovedgårde, Herschendsgave, Kalbygård, Nissumgård, Sophiendal og Wedelslund. Herudover er Skanderborg Slot og Dyrehaven udpeget som kulturmiljø.

Vandmøller er et tema, der rækker over flere perioder. Nogle af de ældste vandmøller kan føres tilbage til Middelalderen. De udpegede møller i kommunen er Rye Mølle, Vestermølle, Hede Mølle, Jeksen Mølle, Kollens Mølle og Bodil Mølle.

Landboreformerne 1750-1850
De tilknyttede temaer er primært landbrugslandskabet, veje samt vandmøller. Perioden er ikke mindst kendetegnet ved den totale omstrukturering af landbruget, som landboreformerne i slutningen af 1700-tallet satte i gang, og som kulminerede med udskiftningen omkring år 1800 og den efterfølgende udflytning af gårde fra landsbyen til det åbne land. Udskiftningen betød, at landsbyfællesskabet blev opgivet til fordel for en individuel landbrugsdrift. I den forbindelse skete der ofte en udflytning af gårdene samtidig med, at jorderne blev opdelt med mange nye hegn og diger, som trak nye linjer i landskabet og markerede de forskellige udstykningsformer som stjerneudstykninger og blokudstykninger. Sporene fra udstykningerne kan nogle steder stadig ses i dag. Et særligt tydeligt sted i kommunen er Vitved, som er stjerneudskiftet.

En del ældre vejforløb stammer ligeledes fra perioden, men temaet veje er også knyttet til de foregående og de efterfølgende perioder. Temaet omfatter desuden broer, i kommunen kendes Dagmar Bro.

Landbrug, industrialisering og andelsbevægelse 1850-1920
De tilknyttede temaer er industrialisme og kraftanlæg, jernbanedrift og stationsbyer samt veje.

Mens landboreformerne især var synlige i det åbne land, gav de store reformer omkring midten af 1800- tallet sig i første omgang mest udtryk i byerne. Temaet industrialisme og kraftanlæg omfatter anlæg til industriel produktion, kommunikationsanlæg og anlæg til produktion og distribution af energi, herunder elværker og transformatorhuse, kalkbrænderier og teglværker m.v. Skanderborg Vandværk er udpeget som et
kulturmiljø, der hører til dette tema.

Temaet jernbanedrift og stationsbyer omfatter alle spor efter jernbanedrift i det åbne land, herunder baneforløb, jernbanebroer, stationsbygninger, ledvogterhuse, vandtårne og remisser. Hvor en ny stationsby er vokset frem som et resultat af jernbanens
ankomst, kan temaet også omfatte de dele af byen, som i særlig grad er repræsentative og typiske for stationsbyen og som foruden selve banebygningerne også omfatter jernbanehotellet, posthuset, apoteket m.v. Ry Station er udpeget som kulturmiljø inden for
dette tema.

Nyere tid – fra 1920 til i dag
De tilknyttede temaer er primært landbrugslandskabet, havne og veje og fritidslandskabet. Bevægelsen fra land til by, der især tog fart i 1950’erne, er formodentlig det mest markante udtryk for udviklingen i nyere tid. Det umiddelbare resultat af den bevægelse var fremkomsten af nye store boligområder og parcelhuskvarterer omkring byerne. På landet gik udviklingen mod sammenlægninger og vækst i storlandbrugene,
men også opkomsten af alternative landbrugsformer som deltidslandbrug og fritidslandbrug. Endelig har den økonomiske udvikling, kombineret
med vores fritidskultur, medført væksten i fritidsanlæg som eksempelvis golfbaner.

Fra denne tidsperiode er bunkersanlægget i Dyrehaven og Ejer Bavnehøj udpeget som kulturmiljøer.

Ikke kortlagte kulturhistoriske værdier

Retningslinjer

1. Uden for de udpegede kulturmiljøer kan der findes kulturhistoriske spor eller kulturhistoriske bevaringsværdier, der skal tages særlige hensyn til.

Åbn alle

Kort
Redegørelse

Formålet med retningslinjen er at sikre de kulturhistoriske elementer og kulturmiljøer, der findes uden for udpegningen af kulturmiljøer, imod tiltag, der kan ødelægge eller forringe værdierne.

De udpegede kulturmiljøer er en videreførelse af de oprindelige udpegninger fra Århus Amt. Da udpegningerne således er sket på det amtslige niveau (i større skala), vil der være elementer og miljøer, der ikke er med i udpegningen, men som burde være det. Herudover er det hovedsageligt kulturmiljøer i det åbne land, der er udpeget, hvilket betyder at byerne er underrepræsenteret.

Retningslinjen skal sikre værdierne, indtil en detaljeret gennemgang er foretaget, se eventuelt mere under afsnittet Fremtidig planlægning.

Kirkeomgivelserne

Retningslinjer

1. Inden for kirkeomgivelserne skal hensynet til kirkens status og oplevelsen af kirken samt indsyn og udsyn til kirken tillægges særlig stor vægt. Byudvikling, placering af trafik- og tekniske anlæg med videre, byggeri, skovrejsning og andre indgreb må ikke ske, medmindre det kan ske uden at sløre eller forringe oplevelsen af kirken og dens umiddelbare omgivelser.

Åbn alle

Kort
Redegørelse

Formålet med retningslinjen for de udpegede kirkeomgivelser er at sikre, at indsyn og udsyn til kirken bliver bevaret, så kirkens betydning i landskabet sikres. Retningslinjen skal sikre, at områderne op til kirken ikke inddrages til formål, der slører, forringer eller skæmmer oplevelsen af kirken og dens nærmeste omgivelser.
Kirkeomgivelsernes betydning

Kirkerne er en meget vigtig del af den danske kulturarv, og kirkernes oftest markante placering i landskabet har en stor historisk og kulturel betydning. For at opretholde kirkens landskabelige betydning er det nødvendigt helt eller delvist at holde kirkeomgivelserne fri for byggeri. Herudover skal anlæg som vindmøller, højspændingsledninger og lignende undgås i kirkeomgivelserne. I områder inden for de udpegede kirkeindsigtsområder, hvor der allerede er en lokalplan, skal der tages størst mulig hensyn til kirken ved behandling af sager om nybyggeri.

Kirkens status i landskabet kan påvirkes dels af etableringen af store tekniske anlæg som landbrugsbyggeri, vindmøller, el- og antennemaster, dels af uhensigtsmæssig beplantning såvel i form af skovrejsning som i form af beplantning i kirkens næromgivelser. Herudover kan fejlproportionerede og uheldigt placerede servicebygninger som f.eks. menighedshuse og graverbygninger skæmme en lille landsbykirke.

Kirkernes placering i landsbyerne medfører, at der kan opstå konflikt mellem ønsket om at sikre kirkens landskabelige betydning og ønsket om byudvikling. Det er hensigten med retningslinjen at sikre, at der kun sker byudvikling på arealer uden stor betydning for oplevelsen af kirken, og
at en sådan byudvikling kun sker, hvor den ud fra en samfundsmæssig betragtning er nødvendig.

Der er i alt udpeget 22 kirker med kirkeomgivelse i Skanderborg Kommune

Fakta

Kirkeomgivelse:
Omgivelserne er udpeget for at sikre, at kirkens betydning i landskabet, og ind og udsyn til kirken bevares.
Anden beskyttelse af kirkernes omgivelser

Kommuneplanens udpegning af kirkeomgivelser ændrer ikke ved andre beskyttelser af kirkens omgivelser. Inden for en afstand af 300 m fra en kirke må der ikke opføres byggeri med en højde over 8,5 m, medmindre kirken er omgivet af bymæssig bebyggelse i hele beskyttelseslinjen
(Naturbeskyttelseslovens § 19). Derudover er arealerne umiddelbart omkring kirken ofte fredet for at sikre kirkens næromgivelser mod bebyggelse og beplantning (Provst Exner-fredninger).

Fremtidig planlægning

Åbn alle

Fremtidig planlægning

De udpegede kulturmiljøer i Kommuneplanen er alle overført fra Århus Amts Regionplan 2005, hvor udpegningen er sket med fokus på det amtslige niveau. Det er Skanderborg Kommunes ønske at udvide denne udpegning med en lokal udpegning. Skanderborg Kommune vil derfor i
den kommende planperiode arbejde for en gennemgang af kommunen med henblik på en supplerende udpegning af kulturmiljøerne.

Det er samtidig hensigten, at der på sigt skal udarbejdes et kommuneatlas med en kortlægning af byernes arkitektoniske kvaliteter og en registrering af bevaringsværdige bygninger. Der findes i dag et sådant atlas, som dækker den gamle Skanderborg Kommune. Det er ønsket at udbrede registreringen i atlasset, så det dækker hele kommunen. Kommuneatlasset skal skabe et overblik og give mulighed for at vurdere hvilke arkitektoniske og kulturhistoriske værdier, der bør værnes om i kommuneplanlægning, lokalplanlægning og i sagsbehandlingen af enkelte ansøgninger.

Natur

Indledning

Åbn alle

Naturplan Danmark og Grønt Danmarkskort

Den tidligere regering udsendte i 2014 ”Naturplan Danmark – Vores fælles natur”, der tager afsæt i Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger (se faktaboks).

Naturplan Danmark skal styrke beskyttelsen af værdifulde naturområder og vigtige levesteder for vilde planter og dyr. Planen skal samtidig sikre borgerne let adgang til naturoplevelser og friluftsliv. Naturplan Danmark er også et led i arbejdet med at nå EU’s mål om at standse tilbagegangen i biodiversiteten inden 2020.

Byrådet har med Naturplan Danmark fået som ny opgave at udpege og planlægge for områder, som skal indgå i et landsdækkende Grønt Danmarkskort. Udpegningen af Grønt Danmarkskort skal give et overblik over eksisterende og potentiel ny natur på tværs af kommunegrænser og danne grundlag for en fokuseret naturindsats. Både staten, kommuner, interesseorganisationer, Naturfonden og lodsejere kan tage udgangspunkt i Grønt Danmarkskort ved planlægning af ny natur og dermed sikre maksimal nytte af indsatsen.

Link

Naturplan Danmark

Link

Natur og landbrug - en ny start

Fakta

”Naturen i Danmark skal styrkes, den biologiske mangfoldighed forbedres og de truede arter skal beskyttes. I over 20 år har der været arbejdet med at genskabe naturområder og standse tilbagegangen i naturarealet, men den danske natur er stadig under pres, og mere end 20 pct. af de danske dyre- og plantearter er fortsat truede. Derfor skal der findes bedre og varige løsninger.

Først og fremmest skal den eksisterende natur beskyttes og forbedres. Men der skal også skabes meget mere ny natur og en bedre sammenhæng mellem naturområderne. Flere områder med vild og dynamisk natur og naturlig hydrologi skal også være et element i den fremtidige naturindsats.
……………………

Naturen i Danmark kan bidrage til vækst og nye indtægtsmuligheder. Natur og grønne områder har betydning for, hvor vi vil bo og arbejde og er nationalt og lokalt afgørende for at kunne tiltrække turister. Derfor skal den kommende naturindsats have fokus på både den sjældne og truede natur og på den almindelige natur, som kan opleves af alle”

Ovenstående citat er fra ”Natur og Landbrug – en ny start” - en rapport fra 2013 fra den uafhængige Natur- og Landbrugskommissionen, der skulle fremsætte anbefalinger til, hvordan dansk landbrug og natur kan udvikles bæredygtigt både på kort og lang sigt..
Natur med plads til alt og alle

Skanderborg Kommune har i 2015 lavet forslag til en Natur- og Miljøpolitik – ”Plads til alle”. Politikken skal give borgere og virksomheder de bedste muligheder for at udfolde sig og bruge kommunens fantastiske natur under hensyntagen til det unikke plante- og dyreliv samt vandmiljøet. Natur- og Miljøpolitikken er indarbejdet i kommuneplanens retningslinjer.

Link

Natur og Miljøpolitik - Plads til alle
Øvrige temaer om naturbeskyttelsesinteresser

Ud over ovenstående nyheder indeholder kommuneplanen som hidtil udpegning af og retningslinjer for:
- naturområder med særlige naturbeskyttelsesinteresser (d.v.s. Natura 2000 områder, fredninger, generelt beskyttede naturområder efter naturbeskyttelseslovens § 3 samt eksisterende værdifulde naturområder),
- potentielle naturområder
- økologiske forbindelser
- potentielle økologiske forbindelser

Natura 2000-områder og strengt beskyttede arter

Retningslinjer

1. Forholdene for de strengt beskyttede arter på habitatdirektivets bilag IV skal sikres og forbedres gennem kommunens kortlægning af forekomst og særlig hensyntagen ved planlægning og administration.

Åbn alle

Kort
Redegørelse

I Skanderborg Kommune ligger tre Natura 2000-områder:
- Nr. 52, "Salten Å, Salten Langsø, Mossø og søer syd for Salten Langsø og dele af Gudenå",
- Nr. 232, "Lillering Skov, Stjær Skov, Tåstrup Sø og Tåstrup Mose",
- Nr. 54, "Yding Skov og Ejer Skov".

Natura 2000-områder er en fælles betegnelse for habitatområder og fuglebeskyttelsesområder. Områderne danner tilsammen et geografisk netværk i hele EU.

Habitatområder er udpeget for at sikre beskyttelsen af naturtyper og arter, som er truede, sårbare eller sjældne i EU. Fuglebeskyttelsesområder er udpeget for at sikre levesteder for fuglearter, som er sjældne, truede eller følsomme over for ændringer af levesteder. Hvert område er udpeget for at beskytte bestemte naturtyper og arter. Disse naturtyper og arter kaldes områdets ”udpegningsgrundlag”.

Uden for Natura-områderne er EU-medlemslandene også forpligtet til at sikre yngle- og rasteområder samt undgå forstyrrelse af en række arter, der står på Habitatdirektivets bilag IV, de såkaldt ”strengt beskyttede arter”. For at sikre bedst muligt kendskab til arternes yngle- og rasteområder gennemfører Skanderborg Kommune hvert år registrering af arter i en række vandhuller og naturområder.

jpg

KAa05492 dalgård

jpg

KAa05699 salten langsø

Fakta

I alt er 250 ha landområder (0,6 af kommunens landareal) og 4350 ha vandområder (9,6 % af kommunens vandareal) udpeget som Natura 2000 områder.
Natura 2000-planlægning

Staten udarbejder hvert 6. år en Natura 2000-plan for hvert område. Formålet med Natura 2000-planen er at sikre og genoprette en god naturtilstand i Natura 2000-områder.

Skanderborg Kommune har siden 2012 arbejdet på at gennemføre indsatsen i de handleplaner, der udmønter statens Natura 2000-planer fra 1. planperiode (2010-2015). Indsatsen har overvejende bestået i rydning af tilgroede områder, hegning og etablering af afgræsning. Der er bl.a. lavet en større indhegning og sat kreaturer på Lindholm Hoved (nr. 52). Der er lavet to mindre indhegninger og sat dyr på arealer ved Salten Å. Der er lavet rydninger i Skærbro Kær og på Lindholm Hoved (nr. 52), i Yding Skov og ved Stjær Stenskov. Endelig er der lavet rydninger og oprensning omkring vandhuller til stor vandsalamander ved Salten Å.

Link

Natura 2000 planer 2009-2015

Link

Natura 2000 handleplaner i Skanderborg Kommune
Natura 2000-planer for perioden 2016-2021

Naturstyrelsen har den 20. april 2016 vedtaget Natura 2000-planer for perioden 2016-2021.

Hovedformålet med Natura 2000-planer 2016-2021 er at:
-færdiggøre indsatsen fra planperiode 2010-2015
-sikre pleje på lysåbne og plejekrævende naturarealer
-sikre den sårbare natur ved etablering af større sammenhængende og mere robuste naturarealer
-igangsætte en indsats for truede ynglefugle og mod invasive arter (d.v.s. arter, der er kommet til Danmark i nyere tid ved menneskets hjælp og samtidig spreder sig hurtigt og fortrænger andre arter).

Kommunerne skal inden 20. april 2017 lave nye handleplaner, der udmønter Natura 2000-planerne for 2. planperiode.

Link

Natura 2000 planer 2016-2021
Kommuneplan'16 og Natura 2000-indsatsen

Natura 2000-planerne, herunder også handleplanerne, er bindende for kommuneplanlægningen. Det vil sige, at kommuneplanens retningslinjer ikke må være i strid med beskyttelseshensynene i planerne, men skal medvirke til at sikre, at målene bliver nået inden for den fastsatte tid.

Der vurderes ikke at være konflikter mellem Kommuneplan'16 og Natura 2000-indsatsen. Derimod vurderes det, at anvendelsen af Digitale Naturkort og udpegningen af eksisterende værdifulde naturområder samt Grønt Danmarkskort i kommuneplanen vil medvirke til at sikre, at der skabes bedre sammenhæng og spredning af arter mellem områderne til gavn for bevaringsmålsætningerne.

Naturområder og potentielle naturområder

Retningslinjer

1. I naturområder og potentielle naturområder skal levesteder for vilde dyr og planter bevares og om muligt forbedres, jævnfør retningslinje om Naturkvalitetsplanlægning.
2. Arealer udpeget som potentielle naturområder skal så vidt muligt udgå af intensiv landbrugsmæssig drift f.eks. ved, at arealerne overgår til ekstensivt drevne græsarealer eller skov.
3. Inddragelse af naturområder og potentielle naturområder til formål, der kan forringe naturindholdet, skal så vidt muligt undgås. Det samme gælder for formål, som kan vanskeliggøre at landbrugsjord, udpeget som potentielt naturområde på et senere tidspunkt, udgår af intensiv drift.
4. I det åbne land skal klimaløsninger i videst mulig omfang bidrage til at forøge natur- og vandkvaliteten og dermed biodiversiteten. Sårbar eller sjælden natur skal så vidt muligt sikres mod oversvømmelse, der kan skade området. Klimaløsningerne udformes, så recipienterne sikres hydraulisk og forureningsmæssigt, og de skal i størst mulig omfang skabe flere rekreative og landskabelige oplevelser.

Åbn alle

Kort
Redegørelse

Udpegningerne skal sikre, at der i det åbne land - og i et vist omfang i byer - skabes et større sammenhængende netværk af naturområder i uberørt naturtilstand eller ekstensiv drift.

Fakta

Naturområder udgør ca. 6 % (2730 ha) af kommunens landareal. Hertil kommer søer over 1 ha.

Eksisterende værdifulde naturområder udenfor Natura 2000-områderne udgør ca. 3 % (1259 ha).

Fredninger udgør ca. 14 % (6400 ha) af kommunens areal.

Potentielle naturområder udgør ca. 12 % (5412 ha).
Naturområder

Naturområderne er arealer, hvor der i dag findes natur eller halvkultur med varierende naturindhold. Områderne omfatter naturenge, kulturenge, sumpskove, moser, overdrev, heder, søer og vandhuller, som er omfattet af Naturbeskyttelseslovens § 3 (alle søer og vandhuller over 100 m² er som udgangspunkt omfattet af § 3, men søer over 1 ha er ikke en del af kommuneplanens naturområder og naturkvalitetsplanlægning).

Mange af arealerne i fredede områder er også § 3 beskyttede naturområder. Hovedparten af Natura 2000-områderne er både § 3 beskyttede og fredede.
Eksisterende værdifulde naturområder

For at sikre kendskabet til eksisterende værdifulde naturområder og vigtige levesteder for vilde dyr og planter uden for Natura 2000-områderne har kommunen identificeret disse ud fra en lang række data. Eksisterende værdifuld natur indeholder både skov og lysåben natur.

Identifikationen skal sikre, at naturindsatsen i disse områder har høj prioritet.

jpg

KAa05326 lyngbakkerne

jpg

KAa05477 kildevæld - rigkær

docx

Vejledning udpegning eksisterende værdifulde naturområder
Potentielle naturområder

Indsatsen inden for de potentielle naturområder prioriteres som udgangspunkt således:
- 1. prioritet: potentiel natur inden for Grønt Danmarkskort,
- 2. prioritet: potentiel natur i de økologiske forbindelser uden for Grønt Danmarkskort,
- 3. prioritet: potentiel natur uden for Grønt Danmarkskort og uden for de økologiske forbindelser.

Potentielle naturområder er områder, hvor det er muligt at genskabe værdifulde levesteder for vilde planter og dyr. Potentielle naturområder kan også være områder, som kan retableres som natur for at skabe større sammenhængende naturområder, eller hvor økologiske forbindelser kan etableres eller forbedres. De potentielle naturområder er overvejende landbrugsarealer, som i dag dyrkes relativt intensivt. En mere ekstensiv dyrkning eller skovtilplantning af arealerne i de potentielle naturområder vil kunne skabe ny natur eller udvide og binde eksisterende naturarealer sammen.

Alle områder, der er udpeget som "Skovrejsning - ønsket", er også udpeget som potentielle naturområder.

Andre eksempler på potentielle naturområder er råstofgravene, som ofte har meget stort potentiale for at blive værdifulde naturområder, hvis de efter ophør af gravning retableres til natur. Region Midtjylland har i retningslinje 7 i forslag til Råstofplan 2016 tilkendegivet, at man ved efterbehandlingen vil tage hensyn til kommunernes ønske om at få flere naturområder.

JPG

Engblomme_03

docx

Vejledning udpegning potentielle naturområder
Klimaløsninger

Det er Skanderborg Kommunes ønske, at der opnås en synergieffekt mellem håndtering af oversvømmelse og skabelsen af ny eller forbedring af eksisterende natur og flere rekreative arealer. Samtidig kan det blive lettere at nå de mål, vand- og naturplanerne stiller til vores søer, vandløb og mere tør natur. Man skal dog være opmærksom på, at naturområder - både våde og tørre - generelt er betinget af vand med lavt indhold af næringsstoffer, og derfor kan naturområder være følsomme over for oversvømmelser med mere næringsrigt vand fra f.eks. vandløb. Der er derfor behov for at sikre sårbar eller sjælden natur, som f.eks. rigkær, mod oversvømmelser.

Grønt Danmarkskort

Retningslinjer

1. Inden for Grønt Danmarkskort skal indsatsen for at sikre optimale levesteder for vilde dyr og planter have særlig prioritet, jævnfør retningslinjer for Naturkvalitetsplanlægning.

Åbn alle

Kort
Redegørelse

Byrådet har med Naturplan Danmark fået som ny opgave at udpege og prioritere naturindsatsen i områder, som skal indgå i et landsdækkende Grønt Danmarkskort på tværs af kommunegrænser. Udpegningen skal understøtte, at myndigheder, interesseorganisationer, fonde, private borgere og lodsejere arbejder i samme retning på en mere målrettet naturindsats end hidtil.

Baggrunden for Grønt Danmarkskort er, at der er behov for mere natur i Danmark og for en bedre sammenhæng mellem naturarealerne. Mere og bedre sammenhængende natur skal sikre, at der er nok levesteder for dyr og planter og gode muligheder for, at arterne kan sprede sig mellem dem. Der er også behov for mere kvalitet i naturen og for flere store områder med afvekslende natur, hvor naturlige biologiske og fysiske processer som for eksempel græsning, brand, oversvømmelse, stormfald, nedbrydning, jorderosion, kysterosion og sandflugt kan udfolde sig frit. Naturnetværket kan ikke skabes fra den ene dag til den anden, men er en langsigtet vision. Visionen er, at Grønt Danmarkskort er fuldt realiseret i 2050.

Ud fra princippet ”mest natur for pengene” giver det mest mening først at gøre noget dér, hvor høj biodiversitet allerede findes. Det sikrer, at indsatsen sker, hvor leveforholdene for arterne er relativt gode. Først når der er sikret en god tilstand i den eksisterende natur, bør indsatsen rettes mod at skabe ny natur på f.eks. intensivt drevet landbrugsjord. Derfor vil anvendelsen af kommunens naturforvaltningsmidler til plejeforanstaltninger også blive prioriteret højest på A-målsatte arealer inden for Grønt Danmarkskort.

Grønt Danmarkskort medfører ikke en ny regulering af erhvervsinteresser eller private interesser, da udpegningen hverken indebærer ret eller pligt for lodsejere til at realisere de planlagte områder. Kortet ændrer heller ikke på det juridiske grundlag for kommunens konkrete afgørelser efter f.eks. husdyrbrugsloven.
Krav til udarbejdelse af Grønt Danmarkskort

Grønt Danmarkskort skal omfatte Natura 2000-områder på land. Disse områder udgør ”ryggraden” i kortet.

Udpegningen af de øvrige eksisterende og potentielle naturområder sker efter tre nationale kriterier i prioriteret rækkefølge:
-Eksisterende værdifulde naturområder uden for Natura 2000-områderne
-Nye naturområder, som kan udvide eller skabe sammenhæng mellem eksisterende værdifulde naturområder, herunder i tilknytning til og mellem Natura 2000-områder
-Naturområder med synergieffekter med for eksempel klimatilpasning, vandmiljø, skovrejsning og rekreation

Grønt Danmarkskort er udarbejdet ved brug af Digitale Naturkort, der indeholder en række eksisterende kort, herunder HNV-kortet (High Nature Value). HNV-kortet bruges til at målrette støtteordninger til naturpleje til områder i det åbne land, hvor det har størst effekt for biodiversiteten. Digitale Naturkort indeholder også et nyt biodiversitetskort, der viser de nationalt vigtigste naturområder baseret på den nyeste viden om tilstedeværelse af truede og sjældne arter og angiver derfor, hvor en indsats for biodiversiteten med størst effekt vil kunne målrettes. Der er også kort med kulstofrige lavbundsarealer, hvor udtagning fra landbrugsdriften både vil gavne CO2-regnskabet, naturen og vandmiljøet.
Eksisterende værdifulde naturområder og Natura 2000-områder

I Grønt Danmarkskort er der udpeget eksisterende værdifulde naturområder og Natura 2000-områder. Udpegningen skal sikre kendskabet til værdifulde naturområder og vigtige levesteder for vilde dyr og planter i kommunen. Udpegningen skal samtidig sikre en omkostningseffektiv indsats for biodiversiteten ved at vægte plejen af den eksisterende værdifulde natur først.

jpg

KAa05700 trehornet skarnbasse

jpg

KAa05708 alm flodguldsmed
Nye naturområder, som udvider og skaber sammenhæng

Grønt Danmarkskort omfatter også områder, som kan skabe sammenhæng mellem Natura 2000-områder og andre eksisterende værdifulde naturområder, hvis landbrugsdriften ekstensiveres eller ophører, så arealerne over tid bliver til natur eller skov. Lyngbygård Ådal er udpeget for at skabe sammenhæng mellem Natura 2000-områder i Silkeborg og Aarhus kommuner.
Naturområder med synergi til andre indsatser

I udpegningen til Grønt Danmarkskort indgår også områder, hvor en indsats for naturbeskyttelse eller naturgenopretning kan give synergieffekter med f.eks. klimatilpasning, vandmiljø, grundvand og rekreation. Hermed sikrer kommunen flest mulige gevinster af de ressourcer, der investeres i en naturindsats. Illerup Ådal og arealer omkring Hvolbæk er udpeget på baggrund af synergi med klima- og vandmiljøindsatser. Råstofgravene ved Jeksen og Stjær vil, hvis de - helt eller delvist - efterbehandles til natur, have synergieffekt med særlige drikkevandsinteresser.
Naturindsatsen inden for Grønt Danmarkskort

Naturarealet skal vokse og forbedres gennem forskellige typer projekter - naturpleje, naturgenopretning, vådområdeprojekter og skovrejsning - gerne hvor det også giver gevinst for f.eks. klima, miljø, friluftsliv, turisme, sundhed og bymiljø. Intentionen er, at ny natur bliver skabt ved frivillighed og dialog med lodsejere. Lodsejere kan vælge at anvende de tilskudsmuligheder, som findes nationalt og under EU’s Landdistriktsprogram til f.eks. at finansiere en omlægning af landbrugs- eller skovbrugsdriften til mere naturvenlig drift, udtagning af lavbundsarealer og skovrejsning.

Naturkvalitetsplanlægning

Retningslinjer

1. Heder, overdrev, enge, moser og vandhuller, der er omfattet af Naturbeskyttelseslovens § 3, skal bevares. Naturindholdet skal øges gennem naturpleje og naturgenopretning. Prioritering af indsatsen sker efter områdernes A-, B- eller C-målsætning.
2. Tilstanden i naturområder og vandhuller, der er omfattet af Naturbeskyttelseslovens § 3, må ikke ændres. Byrådet vil dog i særlige tilfælde efter en konkret vurdering være indstillet på at tillade en ændring af et naturområdes nuværende tilstand efter kommunens administrationspraksis for A-, B-, og C-målsatte naturområder.
3. I eksisterende værdifulde naturområder og i umiddelbar tilknytning hertil, eller inden for Grønt Danmarkskort, kan der i særlige tilfælde gives tilskud til naturpleje i skove eller andre områder, der ikke er omfattet af Naturbeskyttelseslovens § 3.
4. De fredede, værdifulde naturområder skal plejes i henhold til fredningskendelser og eventuelle plejeplaner.

Åbn alle

Kort
Redegørelse

Retningslinjen skal sikre, at naturens mangfoldighed – biodiversiteten - og kvaliteten af levesteder for hjemmehørende arter af planter og dyr, bevares, forbedres og genskabes.

Ud fra princippet ”mest natur for pengene” giver det mest mening først at gøre noget dér, hvor høj biodiversitet allerede findes. Det sikrer, at indsatsen sker, hvor leveforholdene for arterne er relativt gode. Først når der er sikret en god tilstand i den eksisterende natur, bør indsatsen rettes mod at skabe ny natur på f.eks. intensivt drevet landbrugsjord. Derfor vil anvendelsen af kommunens naturforvaltningsmidler til plejeforanstaltninger også blive prioriteret højest på A-målsatte arealer inden for Grønt Danmarkskort. Det kan dog i særlige tilfælde være hensigtsmæssigt at inddrage tilgrænsende, potentielle naturområder (skov eller dyrket areal) i indsatsen for at udvide naturområdet, skabe bedre sammenhæng eller på anden vis styrke indsatsen.

Kommuneplanen identificerer eksisterende værdifulde naturområder, herunder Natura 2000-områderne på land. Det skal dels sikre kendskabet til værdifulde naturområder og vigtige levesteder for vilde dyr og planter, og dels sikre, at naturindsatsen i disse områder har høj prioritet ved at kommunen målretter og prioriterer en stor andel af naturforvaltningsmidlerne til disse områder.

Ved anvendelsen af kommunens naturforvaltningsmidler til plejeforanstaltninger vil A-målsatte arealer inden for Grønt Danmarkskort blive prioriteret højest.

Link

Metode til registrering af naturtilstand

Link

Danmarks Miljøportal

Fakta

Ved naturtilsyn anvendes en national, ensartet metode til registrering af naturtilstand, som kan give en opdeling af naturområder i fem tilstandsgrupper, hvor I er høj, II er god, III er moderat, IV er ringe og V er dårlig.

Naturtilstanden anvendes ved Skanderborg Kommunes målsætning af naturområderne, så
- A-målsætning gives til arealer med beregnet eller estimeret naturtilstand I (høj) og II (god)
- B-målsætning gives til arealer med beregnet eller estimeret naturtilstand III (moderat)
- C-målsætning gives til arealer med beregnet eller estimeret naturtilstand IV (ringe) og V (dårlig)

Den beregnede eller estimerede naturtilstand kan findes under "Naturdata" på Danmarks Miljøportal.
A-målsatte naturområder

Der vil normalt kun blive givet tilladelse til indgreb, som understøtter kvaliteten af den naturtype, der befinder sig på arealet.

Byrådet vil i nødvendigt omfang inden for det kommunale forvaltningsområde (naturområder og kommunale skove) medvirke til at sikre naturtypen gennem plejeforanstaltninger. Naturplejen søges i videst muligt omfang gennemført ved græsningsaftaler med lodsejerne og/eller ved samarbejde med borgere og interesseorganisationer.

A-målsætning er givet til områder,
- som er særligt typiske for naturtypen (naturtilstand I (høj) eller udpeget som eksisterende værdifuldt naturområde),
- som er karakteristiske, og hvor der er gode muligheder for, at lokaliteterne kan udvikle sig til at blive særligt typiske for naturtypen (naturtilstand II (god))
- som er kortlagt som habitatnaturtype eller potentiel habitatnaturtype inden for Natura 2000-områder,
- som indeholder sjældne eller rødlistede eller strengt beskyttede arter, som har behov for en særlig naturforvaltnings indsats.
B-målsatte naturområder

Der vil kun i særlige tilfælde kunne gives tilladelse til mindre indgreb efter en konkret vurdering af indgrebets betydning for naturen.

B-målsætning er givet til områder,
- som er karakteristisk for naturtypen (naturtilstand III (moderat)), og hvor der er relativt gode muligheder for, at arealerne på sigt kan udvikle sig til mere værdifulde naturområder,
- hvor der ikke tidligere er beregnet eller estimeret en naturtilstand, eksempelvis på grund af manglende besigtigelse. I enkeltsagsbehandling vil naturtilstanden blive vurderet i forbindelse med det sagsforberedende arbejde.
C-målsatte naturområder

Der vil kun i særlige tilfælde kunne gives tilladelse til indgreb efter en konkret vurdering.

C-målsætning er givet til områder,
- som har et beskedent naturindhold (naturtilstand IV og V (ringe og dårlig)), og hvor der er ringe mulighed for udvikling af karakteristisk natur over en overskuelig årrække.

Økologiske og potentielle økologiske forbindelser

Retningslinjer

1. I de økologiske forbindelser og potentielle økologiske forbindelser skal dyr og planters naturlige bevægelsesveje styrkes. Ændringer i arealanvendelsen, bl.a. etablering af nye, større anlæg, må ikke i væsentlig grad forringe dyre- og plantelivets spredningsmuligheder.
2. Ved byggeri, anlæg eller ombygning af veje, jernbaner eller lignende, der vil afskære en økologisk forbindelse, skal der stilles krav om tiltag, der sikrer hensynet til en mere sammenhængende natur, eller der skal etableres faunapassager, hvor der er behov for det.

Åbn alle

Kort
Redegørelse

Hensigten med retningslinjerne er at opretholde eller skabe sammenhængende og så vidt muligt uforstyrrede netværk af naturområder og skove samt områder med mindre intensivt dyrkede arealer, f.eks. græsarealer, løvtræshegn og småbevoksninger. Netværket skal give mulighed for, at plante- og dyrearter kan spredes eller vandre mellem større naturområder.
Udpegning efter ny metode og ændrede retningslinjer

Som noget nyt er udpegningen af de økologiske forbindelser i Kommuneplan'16 sket efter en relativ standardiseret GIS-analyse udviklet af kommunerne i Trekantsområdet (Billund, Fredericia, Kolding, Middelfart, Vejen og Vejle Kommuner) – se vedhæftede vejledning, som er vedhæftet nederst. Den ændrede metode har medført, at arealet af de økologiske forbindelser er øget fra ca. 6.400 til ca. 12.000 ha. Det øgede areal skyldes især, at metoden medtager al fredskov og dermed langt mere skov end hidtil. De potentielle økologiske forbindelsers areal er øget fra ca. 830 til ca. 3.700 ha. Det skyldes, at de nu omfatter ikke-fredskovspligtige skove og dé potentielle naturområder, der ligger mellem naturområderne i de økologiske forbindelser. Tidligere omfattede potentielle økologiske forbindelser kun enkelte ”natursvage” forbindelser på tværs mellem de økologiske forbindelser. Den ændrede metode og det større areal har medført, at retningslinjerne også er ændret og er blevet lidt mere lempelige, så der opretholdes en uændret balance mellem omfang og virkning af udpegning og retningslinjer.

docx

Vejledning udpegning økologiske og potentielle økologiske forbindelser
Økologiske forbindelser

De økologiske forbindelser består af udvalgte eksisterende naturområder og skove, som danner et mere eller mindre sammenhængende netværk. Især langs vandløb og søer i ådalene er der mange naturområder, og netværket af våde naturtyper hænger relativt godt sammen. På de høje jorder er der færre og mere spredte naturarealer, så der er mindre sammenhæng mellem de tørre naturtyper i netværket.
Potentielle økologiske forbindelser

De potentielle økologiske forbindelser udgør de resterende dele af netværket det vil sige ”limen”, der udfylder hullerne og får netværket til at hænge sammen. De består af skove og dyrkede arealer, der som udgangspunkt også er udpeget som potentielle naturarealer – bortset fra bufferzonerne omkring skove og naturområder. Udpegningen af potentielle økologiske forbindelser er ikke et udtryk for, at de enkelte forbindelser over tid helt skal udgøres af naturarealer eller skove, men er i stedet et udtryk for, at naturarealerne og skovene i forbindelserne har en indbyrdes afstand og størrelse, som kan sikre levevilkårene inden for og spredning mellem områderne.

Lavbundsområder

Lavbundsområder og mulige vådområder

Retningslinjer

1. Lavbundsområder skal så vidt muligt friholdes for byggeri, anlæg og andre aktiviteter, der ikke er forenelige med formålet med udpegningen.

Lavbundsområder, udpeget som ”Lavbundsareal, der kan genoprettes som vådområde”, skal så vidt mulig disponeres til vådområdeprojekter, naturgenopretning og klimatilpasningsprojekter.

Tilladelse til ændret anvendelse af et udpeget lavbundsområde, til andre formål end de oven for nævnte, kan gives, hvis der ikke er store samfundsmæssige interesser i at bevare området som lavbundsområde. Dog kan andre bindinger i arealanvendelsen medføre, at området ikke kan ændres, for eksempel hvis det er beskyttet efter Naturbeskyttelseslovens §3, befinder sig i et Natura 2000-område, eller hvis ændret anvendelse vil være i strid med for eksempel Planlovens §35. Hvis et udpeget lavbundsområde tillades anvendt til andre formål, kan der efter konkret vurdering stilles krav om sikring mod risiko for oversvømmelse.

Åbn alle

Kort
Redegørelse

Lavbundsområder er typisk arealer, hvor der tidligere naturligt har været vand, f.eks. i form af sø, mose eller sumpskov, og hvor der efterfølgende er gennemført kunstig afvanding af områderne. Da arealerne meget ofte ligger lavt i terræn, er de ofte også i risiko for at blive oversvømmet ved store mængder nedbør.

Retningslinjerne har derfor til hensigt at sikre, at lavbundarealerne ikke anvendes til aktiviteter, byggeri m.v., der vil hindre mulighederne for, at lavbundsarealer på sigt kan udvikle sig til vandbetinget natur, genskabe naturlig hydrologi, klimaprojekter til forsinkelse af vand, eller vådområdeprojekter med andet formål end genskabelse af natur, f.eks. reduktion af drivhusgasafgivelse og tiltag til rensning/omsætning af stoffer, der er uønsket i vådområder nedstrøms.

Hvis der alligevel tillades etablering af anlæg i lavbundsområderne, det vil sige hvis arealet kan undværes til vådområdeprojekter, naturgenopretning m.v., skal det ske under hensyntagen til risikoen for forhøjet vandstand samt områdets karakter og jordbundsforhold.

Gennem de senere år har vejret udviklet sig, og vi har set ekstremregnshændelser, der gav anledning til oversvømmelser mange steder. Hændelser har vist, hvor der naturligt vil samle sig vand på terræn, der under normale omstændigheder er tørre. Desværre har det vist sig, at vandet flere steder har samlet sig, hvor man har bygget eller på anden vis haft værdier, der blev truet. Ved udpegning af lavbundsområder, klimavandskortlægning og erfaringer med hvor oversvømmelser ofte sker, vil kommunen være bedre i stand til at rådgive borgere i forbindelse med byggeri m.m.

Udpegningen af lavbundsområder er ikke ensbetydende med, at alle områder kan anvendes til vådområder, da f.eks. anden lovgivning kan hindre dette. I de områder, hvor der i dag er natur beskyttet af § 3 i Naturbeskyttelsesloven og/eller Natura 2000-områder, vil det komme an på det konkrete projekt, hvorvidt en genetablering af et vådområde kan tillades af hensyn til bl.a. biodiversiteten og den natur, som skal beskyttes, herunder udpegningsgrundlaget for Natura 2000. Hvor der er overlap mellem Natura 2000-områder eller andre udpegede eksisterende værdifulde naturområder, kan et vådområdeprojekt kun gennemføres, hvis det kan sikres, at projektet vil opretholde eller forbedre områdets naturværdier, og bevaringsmålsætningen kan blive opfyldt. Hvis en negativ virkning ikke kan afværges ved en tilpasning af projektet, må projektet opgives.

Frem for at betragte udpegningen som en restriktion på de pågældende arealer bør den ses som en mulighed for ændret anvendelse, hvor statslig støtte til vådområdeprojekter kan komme i betragtning. I dag skal områder for eksempel være udpeget som lavbund i kommuneplanen for at komme i betragtning til statslige finansierede kvælstof- og fosforvådområder. Der forventes i forbindelse med statens ”landbrugspakke” udpeget lokale virkemidler, blandt andet med henblik på reduktion af landbrugets udledning af kvælstof og fosfor til vandløb og søer. Udpegningen af selv små lavbundsområder kan på sigt være med til at give landbrugserhvervet bedre muligheder for at placere en form for rense/forsinkelsesfunktion på deres afvandingssystemer, hvilket kan være med til, at det enkelte landbrug lettere kommer til at leve op til de krav, der forventes stillet til erhvervet.

I byområder findes der også en del lavbundsarealer. Det er typisk arealer, hvor det har været svært eller dyrt at bebygge på grund af jordbrugs- og vandstandsforholdene. De områder kan få ny betydning - dels da de er velegnede til etablering af klimasikringsanlæg mod oversvømmelser og ikke mindst, hvis anlæggene udformes og projekteres, så de også kan anvendes rekreativt.

I forbindelse med vurdering af konkrete vådområdeprojekter og klimatilpasningsprojekter vil projekter, der tilgodeser flere formål samtidig, for eksempel natur, klimatilpasning og rekreative værdier, blive prioriteret højest.

Fakta

Udpegningsgrundlag

Jf. Planlovens §11. a stk. 12 skal kommuneplanen indeholde retningslinjer for lavbundsarealer, herunder beliggenheden af lavbundsarealer, der kan genoprettes som vådområder.

Skanderborg Kommune har ved denne udpegning af lavbundsområder taget udgangspunkt i tidligere udpegning af samme til Kommuneplan 2013, gennemgået og rettet iht. nyeste viden, herunder nyeste højdemodel af kommunen. Hertil er suppleret med nyeste viden inden for klimatilpasning. Områder, hvor en 100-årsregn (en regn, der beregningsmæssigt indtræffer 1 gang pr 100 år) vil give anledning til temporære vandhuller på over 1000 m2, er nu udpeget som lavbundsområde, med mindre konkret viden viser, at beregningsmodellen tager fejl.

Mindre tætliggende våde områder, evt. kombineret med potentielt våde områder, kan også være lagt sammen til nyt samlet lavbundsområde, hvis nyeste højdemodel og luftfoto understøtter vurderingen af området som lavbund.

Endvidere indgår Naturplan Danmark (Grønt Danmarkskort) og kommunens Natur og Miljøpolitik i udpegning af lavbundsområder og retningslinjer herfor. Et af hovedformålene er at skabe sammenhæng i vores natur, så den kan udvikle og sprede sig via sammenhængende naturområder.

Af Kommunens Natur og Miljøpolitik fremgår, at Kommunen vil arbejde for, at der bliver flere småbiotoper, naturområder og/eller sammenhænge mellem naturområder i det åbne land.

Lavbundsarealudpegningen var i Kommuneplan 2013 på 5600 ha og er i Kommuneplan 2016 på ca. 6000 ha. Der er således udpeget ca. 7 % flere arealer.

Jordbrugsinteresser

Områder til lokalisering af store husdyrbrug

Åbn alle

Redegørelse

Ifølge Planloven skal kommunerne udpege interesseområder til lokalisering af store husdyrbrug i kommuneplanen. Med store husdyrbrug menes i denne sammenhæng husdyrbrug med en produktion på, hvad, der svarer til mere end 500 dyreenheder - det kunne eksempelvis være en slagtesvineproduktion på mere end cirka 16.000 slagtesvin om året eller en kvægbesætning med mere end 375 sortbrogede malkekøer om året.

Skanderborg Kommune har foretaget en GIS–analyse, med udgangspunkt i hele kommunens areal, hvorefter nogle temaer er valgt fra. De fravalgte temaer er begrundet med, at de af forskellige årsager for eksempel lugt og ammoniak, begrænser muligheden for lokalisering af store bygninger til husdyrproduktion. Undersøgelsen viser, at der med den nuværende teknologi til begrænsning af lugtgener og udledning af ammoniak fra produktionen ikke i kommunen findes nogle egnede områder, hvor en husdyrproduktion på 500 dyreenheder kan placeres.

Skanderborg Kommune har derfor valgt ikke at udpege interesseområde til lokalisering af store husdyrbrug i denne planperiode. At der ikke udpeges interesseområder til lokalisering af store husdyrbrug, betyder ikke, at der ikke vil kunne etableres store husdyrbrug i Skanderborg Kommune. Etablering af et stort husdyrbrug skal godkendes i henhold til Husdyrgodkendelseslovens bestemmelser, uanset om der er udpeget interesseområde eller ej. Hvorvidt et stort husdyrbrug vil kunne etableres, vil hovedsageligt afhænge af den teknologiske udvikling med hensyn til begrænsning af lugt og udledning af ammoniak.

Særlig værdifulde landbrugsområder

Retningslinjer

1. De områder, der er udpeget til særlig værdifulde landbrugsområder, skal så vidt muligt anvendes til jordbrugsformål.
2. De særlig værdifulde landbrugsområder kan kun inddrages til ikke-jordbrugsmæssige formål, hvis arealerne har begrænset betydning for jordbruget, eller hvis en samlet vurdering viser, at det er mest hensigtsmæssigt, at den givne anvendelse placeres i et særlig værdifuldt landbrugsområde.
3. Ved udstykning, bebyggelse eller ændret anvendelse af arealer og bygninger skal der tages hensyn til de jordbrugsmæssige interesser.
4. Mængden af levende hegn, vandhuller og andre småbiotoper af værdi for det vilde dyre- og planteliv bør opretholdes, og nye etableres, hvor det kan ske uden væsentlig gene for jordbrugsdriften.

Åbn alle

Kort
Redegørelse

Jordbrugsområderne omfatter landbrug, gartneri og skove. Hovedparten af jordbrugsområderne i Skanderborg Kommune udgøres af agerjord, med ét-årige afgrøder. Landbrugserhvervet er i større eller mindre grad påvirket af andre arealinteresser. Jordbrugserhvervenes interesser og udviklingsmuligheder skal indgå i den samlede afvejning af interesser ved planlægning af den fremtidige arealanvendelse. Der skal sikres, at der ikke sker unødig inddragelse af landbrugsjord til andre formål, herunder bymæssige formål. Samtidig skal planlægningen søge at sikre landbrugserhvervets udviklingsmuligheder og derigennem bevare det åbne lands karakter af landbrugsland.

Udpegningen af de særligt værdifulde landbrugsområder har taget afsæt i de statslige krav på området og data fra NaturErhvervstyrelsens seneste jordbrugsanalyse www.jordbundsanalyser.dk. Udpegningen er sket gennem en GIS–analyse, hvor nogle temaer er valgt fra. Der er valgt de temaer, som i størst omfang vurderes at begrænse landbrugets udviklingsmuligheder.

Retningslinjerne skal sikre, at der ikke bliver brugt mere landbrugsjord end højest nødvendigt til andre formål. Samtidig skal retningslinjerne sikre, at der i videst muligt omfang bliver taget hensyn til de berørte landbrugsejendomme, deres beliggenhed og deres arealbehov.
Når der bliver udtaget jord fra landbrugsdrift til andre formål, skal større jordbrugsområder søges bevaret samlet.

Prioritering af jordbundsinteresserne skal og kan ikke udelukke hensynet til miljøet, som f.eks. beskyttelse af grundvand, søer, vandløb og anden natur. For at sikre dyr og planters mulighed for at sprede sig, indeholder en af retningslinjerne en henstilling om at sikre og om muligt udbygge levende hegn, vandhuller og andre småbiotoper, hvor det er muligt.

Fregerslev Østergård

Retningslinjer

1. På landbrugsejendommen Fregerslev Østergård, Fregerslevvej 45, 8362 Hørning, matr.nr. 3 a m.fl., Fregerslev By, Hørning, kan der produceres 6.089 slagtesvin om året. Der kan opføres en ny slagtesvinestald på 1.081 m² og en ny gyllebeholder på 2.000 m³.

Åbn alle

Kort
Redegørelse

Århus Amt udarbejdede i 2001 et regionplantillæg med VVM-redegørelse for udvidelse af husdyrproduktionen på Fregerslev Østergård. Retningslinjen blev fastsat i regionplantillægget og er siden indarbejdet og videreført i Skanderborg Kommunes kommuneplaner. Vurderingen af, at produktionsudvidelsen kan gennemføres inden for retningslinjen, er baseret på en række vilkår for produktionen. De kan ses i vedhæftede regionplantillæg.

Miljøgodkendelsen for Fregerslev Østergård fra 2002 er kun blevet delvis udnyttet, så retningslinjen angående den tilladte produktion, indarbejdet i tillægget, gælder ikke længere. I 2007 har Skanderborg Kommune nedskrevet den tilladte produktion til at være 6.089 slagtesvin om året.

Siden 2002 er VVM-reglerne for landbrug indarbejdet i en selvstændig husdyrlov, hvor der foretages VVM-vurdering og miljøgodkendelse i en samlet sag. Derfor skal ændringer i forudsætningerne i VVM-redegørelsen eller udvidelse af husdyrholdet vurderes af Skanderborg Kommune efter reglerne i den gældende Husdyrlov.

pdf

Regionplantillæg - Fregerslev Østergård

Nissumgård

Retningslinjer

1. På landbrugsejendommen Nissumgård, Nissumgårdsvej 10, 8660 Skanderborg, matr.nr. 1a m.fl., Nissumgård, Hylke, kan svineproduktionen udvides op til 500 dyreenheder (DE) I forbindelse med udvidelsen kan der opføres en ny stald på 1.800 m² i tilknytning til den eksisterende stald.

Åbn alle

Kort
Redegørelse

Århus Amt udarbejdede i 2006 et regionplantillæg med VVM-redegørelse for udvidelse af husdyrproduktionen på Nissumgård. Retningslinjen blev fastsat i regionplantillægget og er siden indarbejdet og videreført i Skanderborg Kommunes kommuneplaner.

Retningslinjerne har til formål at sikre, at Nissumgård kan udvide svineproduktionen op til 500 dyreenheder (DE). Vurderingen af, at produktionsudvidelsen kan gennemføres inden for retningslinjen, er baseret på en række vilkår for produktionen. De kan ses i vedhæftede regionplantillæg.

Siden da er VVM-reglerne for landbrug indarbejdet i en selvstændig husdyrlov, hvor der foretages VVM-vurdering og miljøgodkendelse i en samlet sag. Derfor skal ændringer i forudsætningerne i VVM-redegørelsen eller udvidelse af husdyrholdet vurderes af Skanderborg Kommune efter reglerne i den gældende Husdyrlov.

pdf

Regionplantillæg - Nissumgård

Skovrejsning

Retningslinjer

1. Omfang og beliggenhed af skovrejsningsområder fremgår af kort. Skovrejsningsområderne skal beskyttes mod arealanvendelser, der kan forhindre skovtilplantning.

Omfang og beliggenhed af områder, hvor skovrejsning er uønsket, fremgår af kort. Områder, hvor skovrejsning er uønsket, skal friholdes for ny skov. I områder, der er udlagt til byudvikling, kan der være mulighed for "grøn byggemodning", når skovelementet kan have positivt samspil med det omgivende landskab.

Åbn alle

Kort
Redegørelse - skovrejsningsområder

Skovrejsningsområderne er områder, hvor det ud fra en samfundsmæssig helhedsbetragtning vil være mest hensigtmæssigt at plante ny skov. Det vil primært sige områder til beskyttelse af drikkevand, til etablering af bynær, rekreativ skov og hvor det kan medvirke til forbedring af forholdene for dyr og planter. Samtidig skal værdifulde, åbne landskaber friholdes.

Staten fastsatte i 1989 et mål om at fordoble Danmarks skovareal inden for en trægeneration, hvilket vil sige i løbet af 80-100 år. Målet betyder, at det samlede skovareal ved udgangen af dette århundrede skal være oppe på 20-25% af Danmarks samlede areal. Ønsket om at få mere skov skyldes, at der samlet set er blevet mindre skov i Danmark over en lægerne periode. Plantning af ny skov skal bl.a. øge træproduktionen, give bedre vilkår for friluftsliv, biologisk mangfoldighed og beskyttelse af miljøet.

Skovarealet i Skanderborg Kommune udgør ca. 9.200 ha, hvilket svarer til godt 18% af kommunens areal. Ca. 1.520 ha af kommunen er udpeget som skovrejsningsområder.

Læs mere om skovrejsning og mulighederne for at få tilskud til skovplantning på Naturstyrelsens hjemmeside. Se link nederst.

Link

Link til Naturstyrelsens hjemmeside

Fakta

Skovrejsning er defineret som tilplantning med henblik på at etablere sluttet skov med højstammede træer. Etablering af skov kan både ske ved tilplantning, såning og selvsåning.

Efter Bekendtgørelse om jordressourcens anvendelse til dyrkning og natur skal ejere eller brugere, som ønsker at etablere skov, forinden skovetableringen anmelde eller i de uønskede skovrejsningsområder ansøge kommunen om tilladelse til at rejse ny skov.

Kommunen kan kun tillade skovrejsning i uønskede skovrejsningsområder, hvis tilplantningen ikke strider mod grundlaget for udpegningen.

Skovrejsning skal desuden anmeldes og screenes i henhold til VVM-reglerne for at vurdere påvirkningerne på miljøet.

Uanset udpegning af skovrejsningsområder skal skovtilplantning altid respektere anden lovgivning, f.eks. Naturbeskyttelsesloven og Vandløbsloven.
Redegørelse - områder med skovrejsning uønsket

Områder, hvor skovrejsning er uønsket, omtales ofte som negative skovrejsningsområder. Disse områder er udpeget, hvor skovtilplantning vil være åbenlyst uforenelig med bevarelsen af værdifulde naturtyper, specifikke landskabstræk f.eks. større landskabsfredninger, hele eller dele af ådale, værdifulde udsigtslandskaber samt bevarelsen af særlige kulturhistoriske enheder som kirkeomgivelser m.v.

Endvidere er arealer udlagt til råstofgrave, byudvikling eller infrastrukturformål også udlagt som områder, hvor skovrejsning er uønsket.

Ca. 18.740 ha af kommunen er udpeget som arealer, hvor skovrejsning er uønsket. I disse områder er skovrejsning ikke tilladt.

Inden for områder, hvor skovrejsning er uønsket, er der flere steder arealer, som er fredskovspligtige. Her er der pligt til at vedligeholde skoven og til at plante ny skov i forlængelse af skovhugst. Disse arealer kan således genplantes, selv om de er udpeget som områder, hvor skovrejsning er uønsket.

Landsbyer

Retningslinjer

1. Landsbyerne er afgrænset mod det åbne land med en landsbyafgrænsning. Landsbyafgrænsningen fremgår af kort.

Ny bebyggelse og anlæg i landsbyer skal placeres og udformes under hensyntagen til omgivelserne.

Bebyggelse i landsbyer skal normalt ske som huludfyldning inden for landsbyafgrænsningen. Naturområder, grønninger af kulturhistorisk værdi m.v. inden for landsbyafgrænsningen skal dog friholdes for bebyggelse.

Byggetakten i landzonebyer skal begrænses til et omfang, der er tilpasset den enkelte landsby, og som sikrer, at landsbyens særlige landsbykarakter bibeholdes. Ved udvidelse af landsbyafgrænsninger skal der tages hensyn til landskab, grundvand, natur m.v. Egentlig byvækst skal fortsat koncentreres i byzonebyerne.

Åbn alle

Kort
Redegørelse - Landsbyafgræsning

Landsbyafgrænsningen er den planlægningsmæssige grænse mellem landsbyen og det åbne land. Som hovedregel er de eksisterende gårde holdt uden for landsbyafgrænsningen. Inden for landsbyafgrænsningen kan der lokalplanlægges eller gives enkelttilladelse til ny bebyggelse og anlæg, hvis dette er foreneligt med natur- og kulturhistoriske interesser, nabohensyn, grundvandsbeskyttelse samt hensynet til planlægningen.

Som hovedregel skal bebyggelse i landsbyer ske som huludfyldning, men udfyldning mellem bestående bebyggelse skal dog undgås, hvis andre beskyttelsesinteresser taler for at friholde arealerne. Det kan eksempelvis være tilfældet i forbindelse med naturområder, kulturhistorisk betydende grønninger og tofter eller på grund af den landskabelige sammenhæng med det omgivende landskab.

Kommuneplanen fastholder den hidtidige afgrænsning af kommunens landsbyer. Afgrænsningen er baseret på en vurdering af de enkelte landsbyers muligheder for vækst. Vurderingen er foretaget ud fra overvejelser om planlægningen af kommunen som helhed samt en vurdering af tilpasningen til den enkelte landsby.

Der er i forbindelse med afgræsningen foretaget en sondring mellem landsbyer, hvor der alene skal kunne bygges til det helt lokale behov, hvilket typisk sker ved udfyldning mellem bestående bebyggelse landsbyer, hvor der reserveres areal til en noget større, men stadig begrænset tilvækst.

Ved udvidelse af landsbyafgrænsninger skal der tages hensyn til landskab, natur, grundvand m.v.

Egentlig byvækst skal ikke foregå i landsbyerne, men henvises til kommunens center- og lokalcenterbyer. Landsbyerne Alken, Bjedstrup og Svejstrup udpeges som nyt samarbejdende lokalcenter i kommunens bymønster. Læs mere herom under Byer, Lokalcentre, Alken-Svejstrup-Bjedstrup.

Af Skanderborg Kommunes Redegørelse for byudvikling og anden ændret areal anvendelse i OSD (områder med særlige drikkevandsinteresser) og indvindingsoplande, marts 2015 fremgår, at "en stor del af kommunens landsbyer ligger inden for særligt sårbare drikkevandsområder (Nitratfølsomme Indvindingsområder ((NFI)) og grundvandsdannende oplande). I forbindelse med kommende ønsker om ændringer i landsbyafgrænsningerne vil der blive lagt vægt på, at nye grunde som udgangspunkt bliver placeret udenfor NFI og de grundvansdannende oplande til de lokale vandværker, herunder særligt uden for de boringsnære områder (BNBO) til landsbyernes vandværker.

I Skanderborg Kommune findes der udover de afgrænsede landbyer, en række mindre bebyggelser/samlinger af huse eller gårde uden en landsbyafgrænsning. Disse bliver i denne sammenhæng ikke betragtet som landsbyer. Bebyggelserne kan af den grund godt have kvaliteter og bevaringsværdige værdier og strukturer, som vil blive tillagt vægt i administrationen af Planlovens landzonebestemmelser.
Redegørelse - Landsbymiljøet

Mange af landsbyerne har af natur- og kulturhistoriske årsager en helt bestemt struktur, som stadig i dag kan aflæses i landsbyens opbygning. Det er af stor betydning for oplevelsen af landsbyen og dens historie, at dette særpræg eller særlige miljø bliver bevaret og understøttet. Det er derfor vigtigt, at der ved nybyggeri, ombygninger, tilbygninger og vedligeholdelse er en forståelse for landsbyens historie, landsbymiljøet og landskabet.

Et karakteristisk træk for de fleste landsbyer er husenes tætte tilknytning til gaden. Denne nærhed bør bevares i forbindelse med nybyggeri, om- og tilbygninger. Ligeledes har bygningernes arkitektur betydning for den enkelte landsbys udtryk. Byggestil, farve- og materialevalg har stor betydning for, om et hus falder naturligt ind i landsbyen. Det er derfor af stor betydning for helhedsvirkningen i landsbyen, at der ved nybyggeri og tilbygninger tages udgangspunkt i landsbyens karakteristiske træk og byggestil.

Tilpasningen til landsbyens øvrige bebyggelse skal ikke ses som en hindring for, at der kan bygges i en nutidig bygestil og anvendes moderne formsprog og materialer, blot dette sker med hensyn til de nævnte forhold.

I de fleste landsbyer er der bygninger, som gennem tiden har haft en stor betydning for landsbylivet, men som i dag ikke længere er i brug til det oprindelige formål. Det kan være nedlagte gårde, forretninger, smedjer, forsamlingshuse, missionshuse, skoler, mejerier og lignende bygninger. Bygningerne er ofte bevaringsværdige, fordi de arkitektonisk er smukke og tidstypiske. Samtidig er de vigtige at bevare, da de er med til at fortælle den kulturelle historie om livet og dagligdagen i landsbyen gennem tiderne.

I de landsbyer, der har en kirke, er det vigtigt, at nye bygninger placeres, så de ikke tager opmærksomheden fra kirken og dens omgiveler. Kirkerner er oftest markant placeret i landskabet. For at bevare denne position er de i de fleste tilfælde sikret ved udpegning af et kirkeindsigtsområde. Yderligere er arealerne umiddelbart omkring kirken ofte fredet for at sikre kirkens næromgivelser mod bebyggelse (Exner fredninger).

Andre elementer kan have stor betydning for landsbyens helt egne karakter, eksempelvis store flotte og karakteristiske træer, karakteristiske beplantninger, diger, gade- og fortovsbelægninger, gadekær, landsbyfælleder og mødepladser.

Landsbyerne Alken, Bjedstrup og Svejstrup udpeges som nyt samarbejdende lokalcenter i kommunens bymønster. Læs mere herom under Byer, Lokalcentre, Alken-Svejstrup-Bjedstrup.

Grundvand

Indledning

Åbn alle

Indledning

Grundvandet er en livsvigtig ressource, der skal anvendes og beskyttes med omhu. Derfor vil Skanderborg Kommune sikre, at den vækst, der lægges op til i kommuneplanen, ikke vil medføre en forringelse af grundvandet.

De statslige vandplaner har en målsætning om at sikre en god kvalitativ og kvantitativ tilstand for grundvand.

I kapitlet om Byer - Nye byområder - Hensynet til grundvandet - beskrives de retningslinjer, som Skanderborg Kommune benytter for at sikre, at byudviklingen og anden ændret arealanvendelse ikke forringer grundvandets kvalitet og kvantitet, og dermed sikrer, at vandplanernes mål opfyldes.

Målsætningerne i vandplanerne betyder, at vandindvindingen på længere sigt ikke må overstige grundvandsdannelsen, og at grundvandet skal have en god kemisk kvalitet, som det er defineret i EU's direktiver på området.

For at sikre god kemisk tilstand af grundvandet skal kommunen udarbejde indsatsplaner for de områder, staten har udpeget som indsatsområder (IO). Indsatsplanerne skal indeholde en redegørelse for behovet for beskyttelse i indsatsområderne.

Skanderborg Kommune vurderer, at der er behov for målrettet grundvandsbeskyttelse i dele af de udpegede indsatsområder. Denne målrettede grundvandsbeskyttelse sikres gennem kommunens arbejde med vandforsyningsplanlægning og indsatsplanlægning. Det er vigtigt, at denne målrettede grundvandsbeskyttelse bliver udført, hvor det bedst kan betale sig for forbrugerne og lodsejerne. Dermed sikres det, at forbrugerne i Skanderborg Kommune både i dag og i fremtiden kan få rent drikkevand.

Derudover har Skanderborg Kommune fokus på grundvandsbeskyttelse gennem den daglige sagsbehandling.

Link

Vandplan I

Link

Skanderborg Kommunes hjemmeside om grundvandsbeskyttelse

Fakta

Ca. 50 % af arealerne i Skanderborg Kommune er af staten udpeget til områder med særlig drikkevandsinteresse (OSD) og indvindingsoplande uden for disse (24.508 ha). 30 % af kommunens er desuden udpeget som nitratfølsomt indvindingsopland (NFI) (14.396 ha).

Grundvandsbeskyttelse

Retningslinjer

1. Skanderborg Kommune vil beskytte sårbare områder inden for de almene vandværkers grundvandsdannende oplande, hvis det økonomisk kan betale sig at lave en indsats.
2. Hvis der ikke kan indgås frivillige aftaler eller opnås enighed om en tilstrækkelig grundvandsbeskyttelse, vil Skanderborg Kommune pålægge restriktioner om ingen brug, håndtering og opbevaring af pesticider med hjemmel i Miljøbeskyttelseslovens §§ 24 og 26a. Dette vil medføre fuld erstatning ifølge gældende regler.
3. Områder med målrettet grundvandsbeskyttelse skal som udgangspunkt friholdes for byudvikling og anden ændret arealanvendelse.

Åbn alle

Kort
Redegørelse

Skanderborg Kommune vil målrettet beskytte sårbare områder inden for de almene vandværkers grundvandsdannende oplande, hvis det kan betale sig at lave en indsats. De sårbare områder er områder, hvor der ikke findes en naturlig beskyttelse over magasinerne, og hvor der derfor er risiko for, at arealanvendelsen kan give forurening af grundvandet.

Hvilke områder, der skal beskyttes, vurderes konkret i forbindelse med udarbejdelse af indsatsplaner og vandforsyningsplan. Dette skal bero på en proportionalitetsvurdering, hvor fordelene i forhold til at sikre rent vand bliver vurderet i forhold omkostningerne og de langsigtede fordele/ulemper for forbrugere og lodsejere. Disse områder defineres som områder med målrettet grundvandsbeskyttelse. Der er foretaget en foreløbig vurdering af områderne i Kommuneplanen. Disse er defineret som mulige områder med målrettet grundvandsbeskyttelse. Områderne udgør ca. 3% af kommunens samlede areal (ca. 1.500 ha).

Kommunens indsats for grundvandsbeskyttelse vil være baseret på den nyeste viden om de lovligt anvendelige pesticiders påvirkning af drikkevandet på de konkrete jordtyper, som det bl.a. kommer til udtryk gennem Miljøministeriets og GEUS’ løbende analyser.

Udgangspunktet er at lave frivillige aftaler om grundvandsbeskyttelse med de berørte lodsejere.

Hvis der ikke kan indgås frivillige aftaler eller opnås enighed om en tilstrækkelig grundvandsbeskyttelse, vil Skanderborg Kommune pålægge restriktioner om ingen brug, håndtering og opbevaring af pesticider med hjemmel i Miljøbeskyttelseslovens §§ 24 og 26a. Dette vil medføre fuld erstatning til lodsejeren ifølge gældende regler.

Det er bl.a. inden for de områder, hvor der laves målrettet grundvandsbeskyttelse, at det fremtidige drikkevand dannes. Derfor vil Skanderborg Kommune i forbindelse med indsatsplanlægningen sikre, at disse områder som udgangspunkt friholdes for byudvikling og anden ændret arealanvendelse.

Klima og grundvand

Retningslinjer

1. Overfladevand fra ekstremregn må ikke ved tilbageholdelse/forsinkelse eller afledning give anledning til forurening af grundvand eller udgøre en risiko i forhold til drikkevandsinteresserne.

Åbn alle

Kort
Redegørelse

Ved klimatilpasning må regnvand ikke tilbageholdes/forsinkes eller nedsives, så der opstår fare for forurening af grundvand eller risiko i forhold til drikkevandsinteresserne.

Ved planlægning og etablering af nye klimatilpasningsløsninger skal der være særligt fokus på at hindre oversvømmelse af drikkevandsboringer og andre drikkevandsinstallationer. Tilsvarende skal det sikres, at risikoen for oversvømmelser af anlæg, som kan bidrage til forurening, f.eks. oversvømmelser af pumpestationer og andre spildevandstekniske installationer, minimeres.

I planlægningen for nye byområder skal det sikres, at virksomheder, der kan udgøre en forureningsrisiko, som f.eks. tankanlæg, ikke placeres i oversvømmelsestruede områder, samt at indretningen af nye områder ikke øger risikoen for oversvømmelse af forureningstruende virksomheder i eksisterende naboområder.

I områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande uden for disse skal der være særlig fokus på at forebygge og hindre forurening som følge af oversvømmelse.

Klimatilpasningsløsninger i form af nedsivning kan være en udfordring i Skanderborg Kommune. Store dele af kommunen har så lerholdig jord, at nedsivning i faskiner ikke er effektivt eller tilrådeligt. Nedsivningen kan desuden udgøre en trussel mod grundvandsressourcerne, særligt hvis overfladevand fra befæstede arealer og veje nedsives direkte i faskine, eller hvis nedsivning sker gennem forurenet jord. I områder med særlig drikkevandsinteresse vil det typisk være de mest sårbare områder, der også er bedst egnet til nedsivning. Derfor vil nedsivning ofte ikke kunne tillades her.

Støj

Retningslinjer

1. Støjbelastede områder kan ikke udlægges til støjfølsomme formål, medmindre der sikres et tilfredsstillende støjniveau. Samme hensyn skal varetages i forbindelse med enkelttilladelser til bebyggelse m.v. til støjfølsomme formål.

Åbn alle

Kort
Redegørelse for retningslinje

Retningslinjen skal sikre, at der bliver vurderet på og taget hensyn til området og de omkringliggende områder ved placering af potentielt støjbelastende anlæg eller aktiviteter eller ved placering af støjfølsomme anlæg eller aktiviteter. Retningslinjen sikrer, at støjbelastede arealer ikke bliver udlagt til støjfølsomme formål i lokalplaner. På samme måde tillades ikke støjfølsom anvendelse af arealerne. Dette sikres i forbindelse med lokalplanlægningen og ved enkelttilladelser som landzonetilladelser.

Skanderborg Kommune har netop afsluttet en støjkortlægning af samtlige kommune- og lokalplanlagte områder. Formålet med støjkortlægningen er at skabe et overblik over det forventelige støjbillede i kommunen. Støjkortlægningen vil indgå som et værktøj til fremtidig planlægning og indgå i kommunens overvejelser om en hensigtsmæssig disponering af arealer, så støjmæssige konflikter kan begrænses eller forebygges.

Støjgrænserne for de ikke rammebelagte områder i det åbne land skal vurderes individuelt. Udgangspunktet for fastsættelse af en støjgrænseværdi i det åbne land vil dog være støjgrænsen for områdetype 3 ved nærmestliggende enkeltbolig og dennes udendørs opholdsarealer, hvilket vil sige udendørsarealer op til 15 meter fra boligen. Områdetype 3 har følgende støjgrænser: 55/45/40 dB(A) i dag/aften/natperioden samt en maksimalstøjgrænseværdi på 55 dB(A) i natperioden.

Råstofindvinding

Åbn alle

Redegørelse

Det er Region Midtjylland, der kortlægger, hvor i regionen, der er råstoffer, og fastlægger de områder, hvor der kan ske indvinding fra.

Det er også Region Midtjylland, der varetager den konkrete administration med at give gravetilladelser og fører tilsyn med de råstofgrave, der er i brug. I forbindelse med råstofgravetilladelsen stiller Regionen også krav til og vilkår om efterbehandling af graveområderne.

Regionen udarbejder en råstofplan, hvori de udlægger de områder, hvor der skal ske indvinding af råstoffer fra, og de udarbejder retningslinjer for områderne.

Ifølge den gældende Råstofplan 2012 kan der graves efter råstoffer
• Vest for Flensted ved Låsby – Kalbygård
• Syd for Stjær
• Syd for Jeksen

Inden for råstofgraveområder har råstofindvinding første prioritet. Det vil sige, at Skanderborg Kommune ikke må planlægge eller tillade råstofgraveområderne anvendt til formål, der kan hindre fremtidig råstofindvinding.

Region Midtjyllands Råstofplan 2012 er vedhæftet nederst.

I foråret 2016 har Region Midtjylland udsendt forslag til Råstofplan2016. Se link nederst.

pdf

Region Midtjyllands Råstofplan 2012

Link

Region Midtjyllands Forslag til Råstofplan 2016

Fakta

Fakta

Fakta

Fakta

Fakta

Fakta

Fakta

Fakta

Fakta

Fakta

Webtilgængelighed