Byer

#

Åbn alle

Vision - det vil vi

Skanderborg Kommune er et attraktivt sted at bo og drive virksomhed. Skanderborg som kommunens hovedby og de fire centerbyer – Galten-Skovby, Hørning, Ry og Låsby – har hver deres særpræg, og der er også otte lokalcentre samt en lang række mindre landsbyer at vælge imellem. De kvaliteter og styrker, som de forskellige byer og lokalsamfund har, skal understøttes og videreudvikles på et bæredygtigt grundlag, så vi også i fremtiden kan tilbyde velfungerende og oplevelsesrige byområder, der muliggør et kvalitetsfyldt og sundt hverdagsliv og et effektivt erhvervsliv.

Skanderborg skal som hovedbyen have en række forskellige tilbud den kan tiltrække og fungere for hele kommunen. Derfor har særlige udvalg arbejdet med Skanderborg midtby, Campus Skanderborg, Skanderborg Fælled og Dyrehaven. Et særligt udvalg har ligeledes arbejdet med kommunens øvrige centerbyer; Galten-Skovby, Hørning, Ry og Låsby, om byernes lokale tilbud, potentialer og vækstmuligheder.
Vi ønsker varierede boligområder med blandede boligtyper og med attraktive grønne og rekreative rammer. Uanset hvor i livet man står, skal der være mulighed for at købe eller leje en bolig i vores byer. Vi har særligt fokus på, at unge kan blive boende, og at yngre familier kan få en god start i vores byer.

Vores byer skal både kunne rumme øget vækst og fungere effektivt og bæredygtigt. Derfor ønsker vi at skabe flere bomuligheder inden for de eksisterende byer og tæt på knudepunkterne for den kollektive transport. Med en sådan byfortætning får vi samtidigt tilført mere liv og aktivitet i byrummene.

Uanset at vi byfortætter, vil der være behov for nye bolig- og erhvervsudlæg. Når vi planlægger nye byområder, vil vi sikre, at de placeres og indrettes, så vækst, mobilitet og bæredygtighed går hånd i hånd.

Overgangen mellem de nye byområder og landskaberne uden for byerne skal være sammenhængende og danne rammen om et sundt, grønt og kvalitetsfyldt liv.

Læs mere i Byrådets Udviklingsstrategi 2014-2017, Bosætningspolitik 2015, Politik for Skanderborg Midtby ”Heslig Smuk” 2015 og Politik for Byernes Vækst 2016.

pdf

Bosaetningspolitik_2015

pdf

Byraadets Udviklingsstrategi 2014-2017

pdf

Politik for Byernes vaekst 2016

pdf

Politik for Skanderborg Midtby - Heslig Smuk 2015_low
Strategi - sådan gør vi

Kommuneplanen fastlægger kommunens bymønster, som danner grundlag for udviklingen af de enkelte byer.

Kommuneplan'16 sikrer mulighed for byfortætning eller byomdannelse inden for de eksisterende byområder. Samtidig sikrer kommuneplanen, at byrummene bliver endnu mere attraktive at opholde sig i, leve og bo i. Endvidere har kommuneplanen fokus på, at der etableres gode rekreative rammer for bylivet, og at byen indrettes på de lette trafikanters præmisser, og ikke fyldes unødigt med biler og parkering.

Kommuneplanen udpeger også nye arealudlæg til byformål. Udpegningerne sker på baggrund af det vurderede arealbehov og kommunens redegørelse for mulighederne for byudvikling og anden ændret arealanvendelse i forhold til grundvandsinteresserne. De nye udlæg fremgår af kommuneplanens rammer.

Kommuneplanen sikrer, at de nye byudlæg udnyttes og indrettes optimalt af hensyn til kommunens samlede mobilitet, og sådan at områderne fremtræder attraktive for de, som skal bo, arbejde eller blot se på områderne.

Kommuneplanen sikrer også, at både eksisterende og nye byområder kan håndtere de øgede regnmængder, og at evt. støjgener mellem byens forskellige anvendelser minimeres.

Endelig sikrer kommuneplanen, at byområderne udvikles i en fornuftig takt tilpasset infrastrukturen og det lokale udbud af daginstitutioner, skole-, idræts- og fritidstilbud.

I de senere planperioder er der udviklet flere større boligområder: Anebjerg, Kildebjerg og Skovby-Nygaard er eksempler herpå. Planlægningen for disse større områder skaber spændende boligområder hvor rekreative arealer, infrastruktur og boligsammensætning tænkes i en større helhed. Skanderborg Kommune vil derfor når det er muligt arbejde med udvikling af større, sammenhængende byområder.

Bymønster

Åbn alle

Bymønster

Kommuneplanen sikrer mulighed for byfortætning og nye byområder i kommunens byer.

Udviklingens omfang og karakter afhænger af det fastlagte bymønster - det vil sige rollefordelingen mellem byerne. Kommuneplanens udlæg af arealer til bolig- og erhvervsformål, butiksformål, placering af offentlige servicetilbud og udbygningen af den trafikale infrastruktur er med andre ord tilpasset den rolle, som den enkelte by er tiltænkt i kommunen. På denne måde bliver borgerne i hele kommunen sikret den bedste mulige service.

Skanderborg er kommunens hovedby. Galten-Skovby, Hørning, Ry og Låsby er centerbyer. Gl. Rye, Virring, Stjær, Tebstrup, Herskind, Voerladegaard og Hylke er lokalcentre. Landsbyerne Alken, Bjedstrup og Svejstrup betragtes herudover som et samarbejde lokalcenter.

Bymønstret betyder, at nye boliger, arbejdspladser og service primært skal placeres i Skanderborg og de fire centerbyer. I de otte lokalcentre er der mulighed for nye boliger og service svarende til behovet i den pågældende del af kommunen. Enkelte lokalcentre får også mulighed for lidt erhverv. I landsbyerne kan der opføres nye boliger (huludfyldning) inden for grænsen af den eksisterende landsby.

Byfortætning

Indledning

Åbn alle

Indledning

Byfortætning er ønskeligt ud fra flere hensyn.

Ved at fortætte inden for de eksisterende byer spares arealressourcer. Det åbne land og landskaberne omkring vores byer er en begrænset ressource og vigtigt at passe på af hensyn til natur og miljø, men også for, at kommunen fortsat er et attraktivt sted at bosætte sig.

Byfortætning er i sig selv ønskeligt, fordi fortætning kan medføre, at midtbyerne bliver mere levende og spændende at opholde sig i, og fordi fortætningen skaber grundlag for flere fælles funktioner inden for en kort radius. Byfortætningen er med andre ord en bæredygtig måde at byudvikle på.

Ved at skabe mulighed for byfortætning i både midtbyer, byomdannelsesområder og i eksisterende villaområder og lokalcentre kan der opføres et bredere udvalg af boligtyper og skabes muligheder for en mere varieret beboersammensætning.

Ønsket om at bygge højere og tættere skal altid afvejes i forhold midtbyens ældre og historiske bymiljøer og bevaringsværdige bygninger. For så vidt gælder Skanderborg by vil afvejningen sker med udgangspunkt i det kommuneatlas, som er udarbejdet for den tidligere Skanderborg Kommune. Der vil normalt ikke blive givet tilladelse til nedrivning eller større ombygninger af bygninger med høj bevaringsværdi. Bygninger med middel bevaringsværdi vil blive vurderet i hvert enkelt tilfælde.

Byfortætning i midtbyerne

Retningslinjer

1. I Skanderborg og de fire centerbyernes midtbyer kan der ske byfortætning ved inddragelse af uudnyttede tagetager og huludfyldning langs centrale gader og pladser. Byfortætningen skal tilpasses i den omkringliggende bebyggelse. Inden for detailhandelsområdet skal etagearealer i gadeniveau som udgangspunkt anvendes til centerformål som detailhandel, servicevirksomhed, kultur- og forlystelsesetablissementer og til offentlig service.

På midtbyernes bagareal må der ske byfortætning i form af fritliggende tæt/lav bebyggelse eller etagebebyggelse. Nye boliger på bagarealer må ikke være ensidigt belyste.

Åbn alle

Kort
Redegørelse

Kommuneplanen øger generelt mulighederne for byfortætning i midtbyerne i Skanderborg, Galten-Skovby, Hørning, Ry og Låsby. Byfortætningen er her særlig vigtig for at understøtte disse byers detailhandel, kulturliv og kollektive trafikbetjening.

Byfortætningen kan ske ved at udnytte uudnyttede tagetager eller at opføre nye bebyggelser i huller langs midtbyernes centrale gader og pladser. Denne form for byfortætning skal som hovedregel tilpasses den omkringliggende bebyggelse. Der må som udgangspunkt ikke indrettes nye boliger eller kontorerhverv i gadeniveau inden for de dele af midtbyerne, som er detailhandelsområder.

På midtbyernes bagarealer kan der opføres tæt/lave boligbebyggelser eller etagebebyggelser som adskiller sig fra facadebebyggelsen under forudsætning af, at de enkelte boliger får dagslys fra mere end en side, og der kan indrettes udendørs opholdsarealer på min. 80 m² pr. påbegyndt 10 bolig- eller erhvervsenhed, incl boliger og erhvervsarealer i facadebebyggelsen. De nære udendørs opholdsrum kan etableres som f.eks. taghaver, altaner eller gårdhaver. En del af opholdsarealet bør dog altid etableres som fælles friarealer på terræn, f.eks. som småbørnslegepladser.

For at skabe en mere naturlig overgang mellem byen og søen, samt skabe bedre mulighed for en rekreativ udnyttelse af søen, skal bebyggelse trækkes væk fra søen, så det kan etableres opholdszone med mulighed for stiforbindelse langs
søen. Ny bebyggelse mod søen skal være lavest nærmest søen (maks. 2 etager) og herfra trappes op mod gade.

Byfortætning i områder med bymæssig potentiale og i de stationsnære områder

Retningslinjer

1. I områder, som kan bidrage til at understøtte Skanderborgs og de fire centerbyers midtbyer og bydelscentrenes bymæssige karakter, samt i områder tæt på stationer eller andre knudepunkter for den kollektive trafik må der ske byfortætning i form af etagebebyggelser. Etageboligbebyggelsens omfang, udformning m.v. fastlægges efterfølgende i kommuneplantillæg og lokalplaner. For ni udpegede byfortætningsområder skal kommuneplantillæg og lokalplaner udarbejdes i overensstemmelse med kommuneplanens planprincipper for enkelte udviklingsområder.

Åbn alle

Kort
Redegørelse

I områder, som kan bidrage til at øge Skanderborgs eller de fire centerbyers midtbyer eller et bydelscenters bymæssighed kan der opføres højere etagebebyggelser. Det kan være et orienteringspunkt i byens udkant, et særligt attraktivt sted i en midtby eller for markering af et ankomstområde til en midtby eller et bydelscenter.

I områder tæt på eksisterende eller kommende stationer eller andre knudepunkter for den kollektive trafik kan der også opføres højere bebyggelse. Det er vigtig at udnytte områdernes byfortætningsmuligheder for på den måde at understøtte brugen af den kollektive trafik mest mulig. Nye etageboliger tæt på disse knudepunkter vil være velegnet for unge og for yngre familier, som pendler til uddannelse eller arbejde.

Områderne med bymæssige potentialer og de stationsnære områder bliver for en dels vedkommende i dag anvendt til erhvervs- eller butiksformål. En omdannelse af områderne vil give en kvalitetsforbedring af områderne, men det forudsætter, at omdannelsen kan ske uden konflikter, f.eks. i forhold til nærliggende erhverv, trafik og støj. Selv om flere vil komme til at bo i områderne, forventes behovet for privatbilismen ikke at stige proportionalt, fordi områderne netop ligger tæt på midtbyernes tilbud eller knudepunkterne for den kollektive trafik, og behovet for bil eller bil nr. to derfor ikke er så stort.

Inden for områderne kan der udover nye boliger placeres arbejdspladsintensive erhvervstyper. Disse erhvervstyper kan bidrage til bylivet i det pågældende område, og placeringen tæt på stationerne gør det let for pendlerne at bruge tog og bus frem for privat bil.

Opførelsen af etagebyggeri i disse områder skal ske på et helhedsorienteret grundlag, hvor der tages hensyn til visuelle forhold, vind, skygge og indbliksgener samt en række miljøforhold. Herudover vil der kunne indtænkes social- og kulturel bæredygtighed i omdannelsen af områderne. Højden og omfanget af de kommende etagebebyggelser forudsætter derfor, at der gennemføres en undersøgelse af virkningerne på omgivelserne, og at den endelige højde og omfang af bebyggelsen fastlægges i et tillæg til kommuneplanen og en efterfølgende lokalplan.

Under afsnittene om Skanderborg findes planprincipper for ni udpegede udviklingsområder, som har bymæssig potentiale eller ligger stationsnært. Planprincipperne beskriver, hvilke forventninger Byrådet har for områdernes omdannelse og fortætning, og vil danne grundlag for den videre dialog om områdernes planlægning.

Byfortætning i boligområder og lokalcentre

Retningslinjer

1. I Skanderborg og de fire centerbyers boligområder og i lokalcentrene kan der ske byfortætning, hvis det ud fra en helhedsvurdering er relevant, og bebyggelsen kan indpasses i det omkringliggende område.

Uanset rammebestemmelserne for et område vil en lokalplan kunne indeholde bestemmelser om, at boliger på eksisterende mindre grunde vil kunne opføres med indtil 120 m² etageareal under forudsætning af tilfredsstillende friarealer og parkeringsforhold.

Åbn alle

Kort
Redegørelse

I eksisterende villaområder i Skanderborg og de fire centerbyer, samt i lokalcentrenes oprindelige gadebebyggelse, kan der åbnes mulighed for at opføre en samlet bebyggelse i form af række- og kædehuse eller anden samlet bebyggelse, som kan indpasses i området. Bebyggelsesprocenten beregnes da for den pågældende del af området under ét.

Uanset rammebestemmelserne for et område vil en lokalplan kunne indeholde bestemmelser om, at boliger på eksisterende mindre grunde vil kunne opføres med indtil 120 m² etageareal under forudsætning af tilfredsstillende friarealer og parkeringsforhold.

Mulighederne for at fortætte i villaområder og lokalcentre vil kunne tilføre områderne en mere differentieret beboersammensætning og f.eks. sikre, at ældre kan blive i deres nærområde længere, og at der samtidig kan ske et glidende generationsskifte. Det giver også mulighederne for eksperimenterende nye boformer og bofællesskaber, som kan give områderne nyt liv.

Klimatilpasning af eksisterende byområder

Retningslinjer

1. Der må som udgangspunkt ikke ske byfortætning på områder med stor sandsynlighed for oversvømmelse, og der skal ved byfortætning sikres tilstrækkelige arealer til lokal håndtering af regnvand.

Åbn alle

Kort
Redegørelse

Skanderborg Kommune har i 2014 udarbejdet en Klimatilpasningsplan. Klimatilpasningsplanen er baseret på en kortlægning af, hvor sandsynligheden for oversvømmelser er størst, og hvor oversvømmelserne skader mest. For at minimere oversvømmelsesrisikoen må der som udgangspunkt ikke bygges på arealer med stor sandsynlighed for oversvømmelse.

Siden vedtagelsen af Klimatilpasningsplanen i 2014 er der løbende sket en forbedring af ledningsdata, ligesom der er gennemført en række klimaindsatser i overensstemmelse med den tilhørende Klimaindsatsplan for 2014-2018. Vurderingen af et områdes sandsynlighed for oversvømmelse og den deraf afledte oversvømmelsesrisiko inden for og uden for et konkret område, skal altid tage udgangspunkt i den seneste viden.

Uanset, at særligt oversvømmelsestruede områder ikke må bebygges, vil byfortætning kunne øge risikoen for oversvømmelse, fordi der som udgangspunkt vil blive flere tagarealer og flere befæstede arealer.

For at forebygge de negative konsekvenser af byfortætning, skal der i lokalplaner for områder, som bygges tættere eller omdannes, indtænkes arealer til lokal håndtering af regnvand.

I overensstemmelse med spildevandsplanen skal der altid etableres de nødvendige bassiner til håndtering af servicemålregnvand, d.v.s. det regnvand, som normalt falder ved det, der kaldes 5 eller 10 års regn.

Herudover skal det sikres, at skybrudsregn, det vil sige regn udover 5 års- og 10 årsregn, kan håndteres lokalt, uden der sker oversvømmelse af samfundsmæssige værdifulde naboarealer, funktioner, installationer, bebyggelser og anlæg. F.eks. har oversvømmelse af en parkeringsplads mindre samfundsmæssig konsekvens end oversvømmelse af et ældrecenter.

For at vurdere risikoen ved oversvømmelse skal der i forbindelse med lokalplanlægningen laves beregninger, der viser oversvømmelsesrisikoen ved en 20, 50 og 100 årsregn efter den påtænkte omdannelse af området. Når konsekvenser af disse regnhændelser kendes, vil kommunen beslutte omfanget af klimaløsningerne i området, der byfortættes.

Løsningerne skal i øvrigt udformes, så recipienterne sikres hydraulisk og forureningsmæssigt.

Lokal håndtering af regnvand kan ske ved, at regnvandet nedsiver eller forsinkes, før det løber videre. Nedsivning kan dog være en udfordring i Skanderborg Kommune, fordi store dele af kommunen er så lerholdig, at nedsivning i faskiner ikke er effektivt eller tilrådeligt. Nedsivning har herudover meget begrænset værdi ved skybrud og skal i øvrigt altid afvejes i forhold til risikoen for at forurene grundvandet. I tættere byområder kan det ofte være mere hensigtsmæssigt, at der reserveres arealer til åbne regnvandssystemer, der indrettes med oversvømmelsesarealer, så regnvandet forsinkes. Sådanne oversvømmelsesarealer kan indgå i et områdes friarealer eller anvendes til parkering. Alternativt kan der sikrer strømningsveje, der leder regnvandet sikkert gennem området og frem til kontrolleret regnvandshåndtering.

Regnvandshåndtering kan i særlige tilfælde, hvor det ikke kan løses inden for området, der ønskes byfortættet, på udviklerens foranledning håndteres uden for området.

I tættere byområder kan byfortætning nødvendiggøre fremrykning af kloakseparering i naboområder for at hindre, at det nye område oversvømmes med regnvand iblandet spildevand.

Læs mere under Klimatilpasning.

Blå og grøn struktur

Retningslinjer

1. Ved byfortætning skal der sikres grønne nærområder og gode stiforbindelser mod byparker, rekreative områder, vandløb og søer. Ved byfortætning langs søer skal offentligheden sikres adgang til eller langs søbredden. Arealer, der indgår i klimasikringen af byområderne, kan indgå som rekreative arealer.

Åbn alle

Kort
Redegørelse

Blå og grønne områder
Ved byfortætning skal der både sikres kvalitative grønne områder nær boligerne og gode adgange til de større rekreative områder i byerne eller uden for byerne.

De bolignære grønne opholdsrum kan etableres som f.eks. taghaver, altaner eller gårdhaver. En del af opholdsarealet bør dog altid etableres som fælles friarealer på terræn, f.eks. som småbørnslegepladser. I planlægningen skal der være særlig fokus på, at placeringen af bygninger og friarealer sker, så der skabes komfort i forhold til sol, skygge og vindforhold.

Fra de nære grønne opholdsrum skal der skabes grønne og blå ruter eller støttepunkter mod de større grønne byrum, skov og sø. Ruterne og støttepunkterne skal realiseres gradvis, som mulighederne opstår og indrettes med fokus på rekreation og bevægelse. Det kan f.eks. være rekreativ anvendelse af arealer, som indgår i et klimatilpasningsprojekt. Arealerne vil kunne bidrage til øget biodiversitet i byerne.

Læs mere i kommunens Natur- og Miljøpolitik.

Byfortættes der i områder langs søer, skal offentligheden sikres adgang gennem området til eller langs søbredden. Afhængig af områdets bymæssige placering kan offentlighedens adgang omfatte arealer til ophold og rekreation.

Parker og grønne områder
Eksisterende parker og andre større grønne områder i byerne eller i byernes udkant skal opretholdes og udvikles som vigtige elementer i byernes grønne og blå struktur. Anvendelsen af og tilgængeligheden til disse større grønne områder skal styrkes. Det kan. f.eks. ske ved at gøre områderne mere synlige og brugbare gennem årets måneder.

Parker og større grønne områder kan, hvor det er nødvendigt, indrettes, så arealerne bidrager til at forebygge oversvømmelser i et lokalt område eller i et tilstødende område. Indretningen af klimaløsninger på offentlig tilgængelige grønne områder skal ske med særlig opmærksomhed på tilgængelighed og sikkerhed for børn, ældre og handicappede.

Læs mere under Klimatilpasning.

Tilgængelighed og parkering

Retningslinjer

1. Ved byfortætning skal der sikres trygge og gode forhold for gående og cyklende, og parkeringskapacitet i overensstemmelse med den gældende parkeringsnorm for Skanderborg Kommune. Veje, stier og parkeringspladser skal så vidt muligt indrettes som grønne byrum og kan indgå i områdernes klimasikring.

Åbn alle

Kort
Redegørelse

I takt med at flere kommer til at bo og drive virksomhed i byerne, øges behovet for, at det er let at komme ind og ud af byerne. Nye boliger og erhverv i de centrale dele af en by eller tæt på stationer eller andre knudepunkter for den kollektive trafik mindsker i sig selv behovet for at transportere sig i personbil og dermed trykket på veje og parkeringspladser. For at minimere trafikbelastningen mest muligt, skal der dog altid ved byfortætning være særligt fokus på at skabe en god kollektiv trafikbetjening, samt gode og trygge vilkår for gående og cyklende, herunder særligt for børn, ældre og handicappede.

For at hindre at parkerede biler nedsætter fremkommeligheden og sikkerheden i byerne, skal der etableres tiltrækkelige parkeringspladser, når der bygges nyt. Omfanget af nye parkeringspladser fremgår af kommunens parkeringsnorm. Kan der ved byfortætning ikke etableres de krævede private parkeringspladser inden for arealet, kan parkeringskravet helt eller delvist opfyldes ved indbetaling til kommunens parkeringsfond, eller ved at parkeringskravet løses gennem en forpligtende aftale om, at pladserne etableres på et andet areal, end hvor der bygges.

For at fremme brugen af cykel mest mulig, skal der ved opførelse af nye bolig-,
erhvervs- og butiksbyggerier etableres tilstrækkelige, let tilgængelige og
velindrettede cykelparkeringsmuligheder.

Antallet af eksisterende offentlige tilgængelige parkeringspladser skal som udgangspunkt opretholdes. Nedlægges der offentligt tilgængelige parkeringspladser, skal disse som udgangspunkt genetableres inden for den pågældende del af byen.

Veje, stier og parkeringspladser skal så vidt muligt indrettes, så de skaber smukke og grønne byrum i byerne. Trafik- og parkeringsarealerne skal, hvor det er nødvendigt, anlægges, så arealerne bidrager til at forebygge oversvømmelser i et lokalt område eller i et tilstødende område. Indretningen af klimaløsninger på trafikarealer skal ske med særlig opmærksomhed på tilgængelighed og sikkerhed for børn, ældre og handicappede.

Støj i eksisterende byområder

Retningslinjer

1. Inden for støjbelastede områder kan der ikke udlægges areal til støjfølsomanvendelse eller ske ændringer af eksisterende anvendelse, medmindre den fremtidige anvendelse - gennem afskærmningsforanstaltninger og/eller isolering af bebyggelse - kan sikres mod eksterne støjgener og mod vibrationer fra jernbaner.

Åbn alle

Kort
Redegørelse

Ved omdannelse af støjbelastede områder til boligformål eller lettere erhvervsformål, skal den fremtidige anvendelse afskærmes for støj og evt. vibrationer fra jernbaner ved at etablere afskærmningsforanstaltninger i det nye omdannelsesområde og/eller isolering af bebyggelsen.

Retningslinjen skal dels forebygge, at beboere og brugere i et omdannelsesområde bliver generet af støj, dels beskytte udøverne af den støjende aktivitet mod efterfølgende at få et krav om at skulle dæmpe støjen eller indskrænke aktiviteten. Undtaget herfra er midlertidigt støjende aktiviteter som eksempelvis nedrivning eller byggeri, hvor kommunen kan give tilladelse til støjende aktiviteter i et begrænset tidsrum.

Støjniveauet fastlægger Skanderborg Kommune i overensstemmelse med de til enhver tid foreliggende vejledninger fra Miljøstyrelsen.

Skanderborg Kommune har i 2016 udarbejdet en støjkortlægning af samtlige kommune- og lokalplanlagte områder. Formålet med støjkortlægningen er at skabe et overblik over det forventelige støjbillede i kommunen. Støjkortlægningen vil indgå som et værktøj til fremtidig planlægning og indgå i kommunens overvejelser om en hensigtsmæssig disponering af arealer, så støjmæssige konflikter kan begrænses eller forebygges.

Se støjkortlægningen på kortet, der er vedhæftet nedenfor.

pdf

Støjkort

Aflastningsområder

Åbn alle

Aflastningsområder

Med udgangspunkt i de nye muligheder i den nye planlov vedr. placering af nye aflastningscentre vil Skanderborg Kommune i den kommende planperiode arbejde med etablering af for byerne passende aflastningscentre i
- Ry ved Industrivej.
- Galten Erhvervspark Klank.
- Hørning i det kommende erhvervsområde ved Hvidkildevej/forlængelsen af Niels Bohrs vej.
- Skanderborg på Højvangen omkring Danmarksvej.
Et aflastningsområde har til formål at aflaste den pågældende bys centerområde. Typisk planlægges et aflastningscenter uden for bymidten, og kan på den måde sikre den trafikale fremkommelighed og reducere de miljømæssige belastninger af bymidten.

Skanderborg

Indledning

Åbn alle

Indledning

Skanderborg er kommunens hovedby og skal med sine godt 18.500 indbyggere indeholde en lang række funktioner og tilbud, som understøtter byens rolle i kommunen og som vækstby i den østjyske byregion. Byen har oplevet en stor befolkningstilvækst på grund af den gode beliggenhed ved sø, smukke landskaber, skov og infrastruktur. Mange af de nye borgere har bosat sig i de nye boligområder i Skanderborg Bakker og i Anebjerg. I midtbyen er der også opført mange nye boliger. Potentialerne for byfortætning er dog slet ikke udtømte. Skabes der flere boliger og mulighed for mere byerhverv i midtbyen eller på andre centrale placeringer i byen vil det bidrage til en mere levende og attraktiv midtby.

Skanderborg Byråd nedsatte i 2015 et særligt udvalg, som har arbejdet med udviklingen af Skanderborg midtby og de dilemmaer, som byfortætning rummer. Udvalgets anbefalinger ses i Politik for Skanderborg Midtby - Heslig smuk. En række af de anbefalinger, som udvalget har givet Byrådet, er indarbejdet i denne kommuneplan.

Læs mere i vedhæftede Politik for Skanderborg Midtby - Heslig smuk, 2015.

pdf

Politik for Skanderborg Midtby - Heslig Smuk 2015_low

Kulturaksen

Åbn alle

Kulturaksen

Kulturhuset, der også omfatter bibliotek, biograf og cafe, er meget velbesøgt og danner med sine årligt ca. 300.000 besøgende rammen om mange forskellige kulturelle og sociale arrangementer. Bygningen er i 2015 udvidet med ny og mere åben facade mod Kulturtorvet. Ombygningen har skabt en mere optimal udnyttelse af huset, bl.a. en mere funktionel indretning af cafeen og biografens ankomstområde.

Byparken og Kulturtorvet har derimod ikke opnået samme succes. Parkens og torvets indretning gør, at områderne kan være svære at anvende og skabe komfort og hygge på. Sammenhængen og den visuelle kontakt mellem områderne og fra Adelgade til områderne er heller ikke optimale.

For at styrke Byparkens attraktion, og efter ønske fra mange borgere og særligt kommunens unge, planlægges et nyt søbad i forlængelse af Kulturhuset. Placeringen af søbadet på et større søtorv ud for Kulturhuset vil skabe både funktionelle fordele og visuelle effekter.

Det er vigtigt - ikke alene for, at Kulturtorvet og Byparken bliver mere anvendelig - men også for at styrke Skanderborg midtbys attraktion som shopping- og bosætningsområde, at kulturaksen fra Ole Lund Kirkegaards krydset til det nye Søtorv styrkes. Kulturtorvets indretning skal ændres, så det bliver lettere at indrette til torvedage, kulturelle og sociale arrangementer. For at skabe bedre sammenhæng mellem Kulturaksen og shoppingmiljøet skal ændringen af Kulturtorvet tænkes sammen med en ændring af Ole Lund Kirkegaards krydset. Kommuneplanen lægger derfor op til en ændring af krydset, så trafikken mindskes og i højere grad foregår på de lette trafikanters præmisser.

Belægninger og inventar skal være af høj kvalitet og være med til at skabe læ, men ikke hindre udsynet mellem Adelgade, Byparken og Søtorvet.

Fra Søtorvet sikrer kommuneplanen mulighed for stiforbindelse langs søkanten frem mod Kvickly.

Byparken skal gøres mere hyggelig og brugbar. Flere af byens beboere og handlende skal se og opleve Byparken. Tilgængeligheden til og synlighed af parken skal øges. Kommuneplanen indeholder planprincipper, som lægger op til, at parkeringspladsen på kanten af parken fjernes, og at der i stedet kan bygges boliger her, og at forbindelserne fra Adelgade mod parken gøres mere oplevelsesrige.

Shoppingmiljøet

Åbn alle

Shoppingmiljøet

Skanderborg midtby har, trods byens nærhed til andre større byer, den øgede nethandel og en afmatning i økonomien i den forgangne planperiode, styrket butikshandelen. Dette skyldes til dels åbningen af butikscenteret Bloms centralt i midtbyen i 2012. Centerets tilbud og centrale placering har øget Skanderborgs attraktivitet som handelsby og dermed byens omsætning samlet set. Også selvom åbningen har betydet, at der periodisk står tomme butikker i yderenderne af Adelgade. De tomme butikker bliver dog løbende fyldt ud med nye butikker eller andre byfunktioner.

Læs mere om udviklingen i kommunens detailhandel i Detailhandelsanalyse for Skanderborg Kommune, 2014, der er vedhæftet nedenfor.

For at sikre et vitalt og attraktivt shoppingmiljø i Skanderborg Midtby lægger kommuneplanen op til at zonere Adelgade.
Butikstilbuddene skal særligt understøttes på Adelgade på strækningen fra Kulturtorvet til Bloms. På den strækning skal Adelgade kunne afspærres fra kørende trafik, og parkeringspladser langs gaden nedlægges. Gadens rum vil herefter kunne indrettes, så der bedre kan skabes oplevelser og aktiviteter på tværs af gaden. Der vil blive udarbejdet en særlig guide, som inspirerer og lægger retningen for, hvordan Adelgades forskellige strækninger og byens torve og pladser kan indrettes og fremtræde spændende og smukke.

På strækningen nord for Kulturtorvet og syd for Bloms opretholdes de nuværende parkeringspladser langs gaden. På disse strækninger vil der efter konkrete skøn kunne åbnes mulighed for andre kunderelaterede bylivsaktiviteter i tiloversblevne butikker, f.eks. cafeer, klinikker eller andre aktiviteter som kræver fremmøde, og hvor kundekontakten ikke lige så godt kan ske pr. telefon eller mail. De nye anvendelser skal altså også bidrage til, at flere færdes i byen og gør deres indkøb i Adelgade.

Kommuneplanens muligheder for at bygge højere langs Adelgade og tættere på bagarealerne skaber i sig selv mulighed for, at flere færdes og handler i midtbyen. Kommuneplanen sikrer, at når der bygges nyt, skal der etableres nye eller ske en forbedring af eksisterende adgange gennem områderne mod midtbyens større parkeringspladser og mod eller langs søerne.

De nye stiforbindelser vil give muligheder for loops på byturen og gøre oplevelserne ved at handle i Skanderborg midtby mere spændende og afvekslende. Byfortættes der inden for det afgrænsede detailhandelsområde, åbner kommuneplanen mulighed for, at der kan indpasses mindre butikker, gallerier, cafeer el. lign. på arealerne bag Adelgade. Der er derimod ikke mulighed for at placere større butikker i disse områder. Dels fordi områdernes skal friholdes mest muligt for kørende trafik, dels fordi større butikker her vil kunne betyde lukning af butikker langs Adelgade.

pdf

Detailhandelsanalyse_Skanderborg_Kommune_2014

Tilgængelighed og parkering

Åbn alle

Tilgængelighed og parkering

Midtbyens nuværende vejstruktur gør, at der er en del trafik gennem Adelgade.

Trafikken er hovedsagelig trafik på vej frem til byens forskellige parkeringspladser, og kun i meget begrænset omfang gennemkørende trafik. Trafiktælling foretaget efteråret 2015 viser, at trafikken gennem Adelgade er steget med næsten 50 % siden 2011. En stor del af stigningen skyldes formentligt åbningen af Bloms i 2012. Trafiktællingen viser også, at kun en meget lille del af den tiltagende trafik benytter Vestergade og Sygehusvej for at komme frem til de store parkeringspladser på Bloms og Møllegade.

Parkeringstælling foretaget efteråret 2015 viser, at mange af midtbyens parkeringspladser har en belægning på over 85%. Især parkeringspladserne langs Adelgade og på Parkvej er meget benyttede. Da mange af pladserne er små og spredte, giver det i sig selv anledning til meget søgetrafik i midtbyen.

Det generelle billede er altså, at biler fylder mere i Adelgade end tidligere, og at kun en mindre del af trafikken mod midtbyen kommer "uden om" Adelgade via Vestergade og Sygehusvej. Forholdene for de handlende er derfor ikke optimale, og mange føler sig ofte utrygge ved at færdes til fods eller på cykel gennem Adelgade.

For at styrke shoppingmiljøet på Adelgade er det ønsket, at strækningen fra Kulturtorvet til Bloms skal kunne lukkes helt eller delvist for biltrafik. Trafikken skal i stedet ledes ad Emilievej, Ole Lund Kirkegaards Stræde, Vestergade og Sygehusvej til de store parkeringspladser på Bloms og på Møllegades parkeringsplads, hvor kommuneplanen rummer mulighed for at lave et ekstra parkeringsdæk eller opføre et parkeringshus i op til 5 etager.

Ole Lund Kirkegaards krydset skal ændres, så krydset bedre kan lede trafik op ad Ole Lund Kirkegaards Stræde. Ombygningen skal ske sådan, at krydset bliver et flot byrum i sammenhæng med Kulturtorvet, og så trafikken sker på de lette trafikanters præmisser.

Der skal foretages ombygninger af flere af midtbyens veje for at lede trafikken væk fra Adelgades centrale del. Ombygningen kan betyde, at der må sløjfes parkeringspladser langs de centrale veje og på små pladser i midtbyen. Ved at nedlægge de spredte offentlige parkeringspladser og i stedet skabe et koncentreret parkeringstilbud på Møllegades parkeringsplads kan den parkeringssøgende trafik gennem midtbyen minimeres, og trafikafviklingen på Vestergade og Sygehusvej forbedres.

Når der nedlægges offentligt tilgængelige parkeringspladser, vil disse blive genetableret. Genetableringen kan ske på et ekstra parkeringsdæk eller et egentligt parkeringshus på Møllegade. Hvis private bygger nyt og tættere i midtbyen og ikke har mulighed for at etablere de fornødne parkeringspladser på egen grund, kan pladserne ved indbetaling til kommunens parkeringsfond også etableres på Møllegades parkeringsplads.

Tilgængelighed for alle er vigtigt. Når der bygges tættere i midtbyen, og når trafikstruktur og parkeringstilbud ændres, skal ændringerne ske, så der skabes bedre vilkår for de gående og cyklende, herunder særlig børn, ældre og handicappede. Det gælder både langs Adelgade, på torve og pladser, side- og bagveje og i områder som byfortættes. Adgangen mellem midtbyen og byens øvrige bydele og beboelsesområder skal også gøres mere tillokkende og trygge for gående og cyklende, ligesom stiforbindelserne mellem byen og de grønne områder uden for byen skal forbedres.

Bybusser og rutebiler skal fortsat kunne betjene midtbyen godt. Kommuneplanen åbner mulighed for, at rutebilstationen flyttes fra Møllegades parkeringsplads til området ved Skanderborg Station. Flytningen betyder, at ventende rutebiler ikke vil fylde i midtbyen, men vil ikke ændre på rutebilernes betjening af midtbyen. Det kan dog være nødvendigt eller fordelagtigt at flytte stoppesteder eller ruter, så betjeningen bliver mere optimal i forhold til shoppingområdet.

Der skal generelt være fokus på, at kvaliteten af byens veje og pladser højnes. Valg og pleje af inventar, beplantning og belysning skal understøtte shoppingmiljøet og oplevelsen af kulturaksen, og skabe sammenhæng på langs og tværs af Adelgade. Også adgangsvejene ind mod midtbyen skal fremstå smukkere og i højere grad fremme oplevelsen af at ankomme til en spændende midtby. Der vil blive udarbejdet en særlig guide, som inspirerer og lægger retningen for, hvordan Adelgades forskellige strækninger og byens torve og pladser kan indrettes funktionelt og samtidig fremtræde spændende og smukke.

Planprincipper for udviklingsområder

Retningslinjer

1. For at Skanderborg som hovedby kan opretholde og udvikle sin funktion og sine tilbud, må der opføres flere boliger og mere byerhverv i byen. For at spare på arealressourcerne og for at udnytte allerede eksisterende infrastruktur, skoler, institutioner og lignende optimalt, lægger kommuneplanen op til, at boligtilvæksten for en stor dels vedkommende skabes ved byfortætning og byomdannelse inden for eksisterende by. Overordnet vurderes der mulighed for mellem 1000-1500 nye boliger og 30.000 m² nyt byerhverv i Skanderborg.

Byfortætningen kan ske flere steder og ud fra forskellige principper, som angivet i retningslinjerne for byfortætning.

Hvis kommunen eller private ønsker at byfortætte i et konkret område, og byfortætningen ligger udover, hvad kommuneplanens rammedel muliggør, kan Byrådet beslutte at udarbejde et kommuneplantillæg. Kommuneplantillæggets indhold skal da ligge inden for retningslinjerne for byfortætning.

For en række større udviklingsområder indeholder kommuneplanen desuden planprincipper for de enkelte områders omdannelse og fortætning. Når der er ønske om at byfortætte i et af disse områder, er det en forudsætning, at der udarbejdes et kommuneplantillæg, og at kommuneplantillæggets rammer forholder sig til disse principper for områdets omdannelse. For enkelte af de udvalgte udviklingsområder er der allerede nye projekter i gang inden for hele eller dele af området. Derfor indeholder denne kommuneplan allerede nye rammer for disse områder.

De områder, som der er udarbejdet planprincipper for, har det til fælles, at områderne er velegnet til en ny højere og tættere bebyggelse, fordi den form for bebyggelse kan bidrage til at understøtte midtbyens eller et bydelscenters bymæssige karakter. Blandt de udvalgte områder er også områder tæt på Skanderborg Station og andre eksisterende eller mulige nye knudepunkter for den kollektive trafik. Her vil en højere bebyggelse kunne sikre, at de mange nye beboere benytter og har gavn af den kollektive trafik. Flere brugere af den kollektive transports tilbud vil gavne områdets mobilitet.

I overensstemmelse med planprincipperne for de udvalgte udviklingsområder skal der forud for udarbejdelsen af kommuneplantillæg og lokalplan ske en helhedsorienteret planlægning og vurdering af en lang række forhold, f.eks.:

- bebyggelsens understøttelse af områdets bymæssige potentiale
- bebyggelsens visuelle virkninger i forhold til omgivelserne
- tilgængelighed og parkering for alle trafikarter
- klimasikring inden for området og i forhold til omgivelserne
- tilgængelighed til nærrekreative arealer
- social og kulturel bæredygtighed
- byinventar, belysning og beplantning, herunder tryghed
- støj og luftforurening

Fordi de udvalgte udviklingsområder alle har særlige bymæssige potentiale, ønsker Skanderborg Byråd, at planlægningen for områderne sker i en åben dialog og i en samskabende planlægningsform. Den dialogbaserede og samskabende planlægningsform kan gennemføres på forskellige måder, og borgere, erhvervsliv og andre interessenter kan blive inddraget i forskellige faser af planlægningen ved hjælp af forskellige processer og metoder. Uanset rammerne er ændret for enkelte af udviklingsområderne med denne kommuneplan, vil der også for disse områder blive afholdt særlige dialogprocesser med relevante interessenter. Dette vil ske forud for lokalplanlægningen og på baggrund af det konkrete projektmateriale. I processen fastlægges på baggrund af projektmaterialet, herunder visualiseringer af påvirkning af det nære miljø og på afstand,skyggediagrammer, trafikbelastning, vindturbulens m.v., den maksimale byggehøjde og bebyggelsesprocent.

De udvalgte udviklingsområder er:
1. Søsiden (Kommuneplanen indeholder nye rammer for dele af området)
2. Parkvejskarreen
3. Områderne ved Sygehusvej
4. Rådhusgrunden (Kommuneplanen indeholder nye rammer for området)
5. Søtoften (Kommuneplanen indeholder nye rammer for området)
6. Områderne ved Vroldvej
7. Området nordvest for Skanderborg Station
8. Området sydøst for Skanderborg Station
9. Områderne ved Campus Skanderborg
10. Stilling Midtby

Åbn alle

Kort
Søsiden

Byens søside fra Kulturhuset til Kvickly består af facadebebyggelse i op til 4½ etage langs Adelgade, sidehusbebyggelser i 1-3½ etage, samt enkle beboelsesbygninger mod søen. På parkeringspladsen ved Kvickly er der offentlig adgang til søen. Herudover er der ikke offentlig adgang til søen.

Søsiden fremstår i dag lidt rodet, utilgængelig og udnytter ikke områdets store potentialer mod søen. F.eks. er parkeringspladsen ved Kvickly afsluttet med et smalt græsareal uden egentlig rekreativ værdi.

Facadebebyggelsen langs Adelgade og baghusbebyggelserne i området har meget varierende karakter, og bosætningspotentialet i området er begrænset. Kulturhuset vender ryggen til området, ligesom området selv vender ryggen mod søen.

Lille Nyhavn projektet, som kan opføres tæt på Kvickly, vil give området en søfacade med nye bebyggelser i 5 etager. Bebyggelserne vil blive placeret vinkelret på søfronten, og der vil kunne skabes gårdmiljøer fra Adelgade til søen. Tilgængeligheden til søen vil dermed blive forbedret på denne strækning.

Områdets omdannelse
Der vurderes at være gode muligheder for byfortætning langs søsiden fra Kvickly til Kulturhuset. Nye beboelsesbygninger i karreen vil kunne bidrage til flere beboere og mere liv i midtbyen. I bygningernes stueetage kan der f.eks. indrettes mindre butikker, cafeer eller erhvervslokaler. Små gårdmiljøer mellem bebyggelserne og en urban søfront med mulighed for ophold ved vandet vil derudover kunne skabe spændende små loops på byturen. Området bør af denne grund friholdes for så meget biltrafik og parkering som muligt. Særligt i området nær Kulturhuset vil det være kompliceret at indpasse kørende adgang og de fornødne parkeringspladser. Nye beboelsers parkering kan ved indbetaling til den kommunale parkeringsfond i stedet etableres på Møllegades parkeringsplads.

For at åbne området mere mod søen skal der ved en omdannelse af området etableres stiadgange mod søen og langs søen fra Kvickly til det kommende Søtorv ved Kulturhuset. Fordi området formentlig ikke bliver omdannet på én gang, skal det undersøges, om en sti langs søen kan etableres på vand fremfor på land. En søbro et par meter ude i søen kan i givet fald få landfæste forskellige steder på strækningen i takt med, at området omdannes. Søbroen kan samtidig fungere som en mini-marina for byens sejlklub.

Flere oplevelser og mere aktivitet på strækningen fra Kulturhuset til Kvickly vil betyde, at der skabes sammenhæng mellem shoppingzonen i Adelgade og midtbyens nordlige ankerpunkt ved Kvickly. Området ved Kvickly bør dog samtidig styrkes. En ny høj bebyggelse vil f.eks. give området et hotspot og gøre ankomsten til midtbyen fra nord mere entydig og bymæssig. Ved en omdannelse af Kvickly-området bør områdets dagligvaretilbud opretholdes, fordi dagligvareindkøb ofte er anledningen til mange handlendes videre shoppingtur. Parkeringsmulighederne bør derfor opretholdes, men visuelt fylde mindre. Ved at skabe parkeringsmuligheder i parkeringskældre vil der samtidig kunne skabes mulighed for, at en større del af området kan indrettes som offentlig rekreativt område ned mod søen.

pdf

Søsiden
Parkvejskarreen

Parkvejskarreen består af facadebebyggelse i op til 4½ etage langs Adelgade, sidehusbebyggelser i 1-2½ etage samt et enkelt fritliggende parcelhus mod Parkvej.

Parkvej fungerer, ud over bagadgang til bebyggelserne i området, som adgangsvej til Kulturhuset og enkelte ejendomme nord for Kulturhuset. På Parkvej er der indrettet en række offentlige parkeringspladser. Herudover er der både offentlige og private parkeringspladser inde i karreen.

Parkvejskarreen vender ryggen til Byparken og virker meget lukket for offentligheden. Kun et enkelt sted er der en offentlig sti-gennemgang fra Adelgade til Parkvej, og det er gennem et parkeringsområde. Områdets bygninger er i meget forskellig skala, arkitektonisk udtryk og kvalitet. Tættest på Kulturhuset er bygningerne langs Adelgade restaureret i deres oprindelige udtryk, mens bygningerne tæt på Asylgade er højere og af nyere dato.

Områdets omdannelse
Der vurderes mulighed for byfortætning i Parkvejskarreen og langs Parkvej. Området ligger attraktivt mod søsiden, og opførelsen af nye beboelsesbygninger, f.eks. i form af punkthuse, vil give flere beboere og dermed mere liv i den centrale del af midtbyen. I bygningernes stueetage kan der f.eks. indrettes mindre butikker, gallerier og erhvervslokaler, som fører handlende og turister ind i karreen og skaber loops på byturen.

Flere beboere, ansatte og besøgende i karreen vil betyde, at flere ser og bruger Byparken, Søtorvet og Kulturhuset, og sammenhængen mellem den mere intense shoppingzone i Adelgade og Kulturaksen ved Kulturhuset bliver bedre.

På kanten af Byparken vil karreen kunne afsluttes med en egenartet bebyggelse, der vil kunne tilføre området en særlig attraktion. Det er dog vigtigt, at bebyggelsen ikke distraherer oplevelsen af Kulturhuset eller udsynet fra Adelgade mod søen. Indrettes de nederste etager af de nye huse med butikker, gallerier eller lignende, og trækkes parken ind mellem bebyggelserne, vil denne del af Byparken stadig kunne opleves som ”byens park”.

Ved byfortætning i området vil der være særlig fokus på at ændre oplevelsen af Asylgade, så gaden bliver mere hyggelig og lokker flere besøgende ned mod Byparken. Det kan f.eks. ske ved at fjerne parkeringen langs vejen, øge etageantallet eller trække bebyggelserne mere ud i gaden og skabe mere liv i facaderne. Dette kan sammen med belysning og beplantning give rummet en flot og intim ”himmel”.

pdf

Parkvejskarreen
Områderne ved Sygehusvej

Områderne langs Sygehusvej består af bygninger til forskellige formål og i forskellig skala og en række små parkeringspladser.

På den vestlige side af Sygehusvej mod Vesterskovvej ligger Sundhedscenteret. Sundhedscenteret indeholder udover behandlingstilbud fra Regionssygehus Horsens forskellige kommunale og private sundhedstilbud. I samme område ligger ældrecentrene Møllehjørnet og Dagmargården. Området rummer også et mindre antal private boliger mod Vesterskovvej og Møllegade, samt den kommunale ejendom Vesterskovvej 4, som bl.a. anvendes til flygtninge.

På den østlige side af Sygehusvej mod Adelgade ligger en række beboelsesejendomme og enkelte erhvervsejendomme. Der er stiforbindelser til Bloms og til Adelgade gennem området. Tagparkeringen på Bloms har også adgang fra Sygehusvej via Stændertorvet.

Områderne langs Sygehusvej fremstår rodede og forvirrende. Sygehusvej og adgangen over Stændertorvet fungerer trods tiltag i 2015 forsat ikke optimalt. Trafikken bliver nu ledt lettere og mere effektivt frem til tagparkeringen på Bloms, men forholdene for de gående og cyklende er fortsat forvirrende. Områdets bygninger er i meget forskellig skala, arkitektonisk udtryk og kvalitet. Områdets parkeringspladser er små, spredte og præger området med deres rodede og uensartede indretning.

Områdets omdannelse
Byfortætning og byomdannelsespotentialet er store i områderne langs Sygehusvej. Opførelsen af nye beboelsesbygninger i området vil kunne bidrage til en forskønnelse af området og mere byliv i midtbyen.

Området vest for Sygehusvej, hvor bygningerne generelt er store i skala, rummer mulighed for nye højere bebyggelser. Ved en hensigtsmæssig placering af nye høje huse vil skyggevirkningen på de eksisterende beboelser kunne minimeres.

I området øst for Sygehusvej er bygningerne generelt mindre i skala. Her vil skyggevirkningen for nye høje huse være større end på vestsiden af Sygehusvej. Nye høje bebyggelser kræver derfor, at flere ejendomme bliver købt op, og at bygningerne placeres omhyggeligt i forhold til de nuværende beboelser. Alternativt kan der bygges lavere gårdhusbebyggelser. En lavere, men tættere bebyggelse internt i området, kan skabe et grønt gårdhusmiljø, som samtidig skaber pladsdannelse på stiforbindelsen fra Sygehusvej til Adelgade. De små pladser vil kunne skabe en intim stemning i området og benyttes til en pause på byturen eller til leg og bevægelse.

Før området øst for Sygehusvej evt. byfortættes, skal det vurderes om den generelle byfortætning i midtbyen vil fordre, at et parkeringshus på Møllegade suppleres med et parkeringsanlæg eller parkeringshus i dette område.

For at minimere den parkeringssøgende trafik gennem Adelgade skal biler mere effektivt ledes frem til Møllegades parkeringsplads og tagparkeringen på Bloms. Derfor skal adgangsforholdene på Ole Lund Kirkegaards Stræde, Sygehusvej og over Stændertorvet forbedres. Parkeringen langs vejene forventes derfor fjernet og udkørslerne fra den ene vej til den anden gjort lettere.

Ved en omdannelse af områderne skal stiforbindelser gennem områderne fra Morten Børup Skolen, Møllegades parkeringsplads og Sundhedscenteret mod Adelgade og portåbningerne, hvor stierne munder ud i Adelgade være mere synlige og inviterende. Dette kan f.eks. ske ved at ændre bebyggelserne eller ved forskellige visuelle løsninger.

I området vest for Sygehusvej vil det være oplagt at lave rekreative oplevelses- og sansezoner for områdets mange ældre beboere og øvrige brugere. Zonerne kan placeres i forbindelse med en stiforbindelse gennem området fra nord mod syd. Stiforbindelsen kan samtidig skabe en sammenhængende grøn forbindelse fra midtbyen mod de grønne naturområder omkring Sølund, Svanesø, Døjsø og Dyrehaven. De grønne områder vil på den måde supplere de små grønne rum i midtbyen og kunne fungere som "byens store grønne lunger".

pdf

Områderne_ved_Sygehusvej
Rådhusområdet

Området ved det gamle Skanderborg Rådhus og Politistationen markerer ankomsten til midtbyen fra syd via Dyrehaven og Slotsholmen.

Områdets gamle historiske bygninger danner sammen med det omkringliggende ældre bymiljø overgangen mellem den kulturhistoriske bydel og shoppingmiljøet i Adelgade.

Mod torvet ved Politistationen ligger selve Politistationen i en fredet bygning fra midten af 1860'erne, og på siden af denne bygning er rådhuset indrettet i ældre bebyggelser, der tidligere har været anvendt til skole og hotel. Over for politistationen ligger byens gamle apotek og foran denne bygning et mindre torv.

Torvene foran Politistationen og apoteket er i dag begge indrettet med parkering, hvilket slører det smukke historiske byrum.

I forbindelse med flytningen af Rådhusets administration og Politistationen til Skanderborg Fælled efteråret 2016 åbnes mulighed for en omdannelse af området.

Områdets omdannelse.
Området ved det gamle Rådhus og Politistationen har på grund af områdets nærhed til midtbyen og attraktive placering tæt på den kulturhistoriske bydel og Dyrehaven stort potentiale for en omdannelse til boligformål. I området vil der også kunne indrettes andre centerformål, f.eks. cafeer, kunsthåndværkerbutikker og liberale erhverv. Potentialet for sådanne aktiviteter skal bl.a. ses i sammenhæng med områdets beliggenhed turistmæssigt og særligt i forbindelse med afholdelse af den årlige Smukfest i Dyrehaven.

Bygningen, der rummer Politistationen samt bygningen langs Rådhusstræde indgår som en særlig del af det kulturhistorieske bymiljø fra Adelgade til Borgergadekvarteret, og skal begge bevares i forbindelse med områdets videre planlægning.

Øvrige eksisterende bebyggelser kan ombygges eller erstattes af andre nye og højere bebyggelser, som kan tilføre området værdi uden at fratage de tilstødende områder deres kvaliteter. Der skal derfor i den videre planlægning være særligt øje på nye bygningers visuelle indpasning i området, samt skygge og indbliksgener.

For at skabe en smukkere ankomst til midtbyen skal det i forbindelse med det nye projekt sikres, at torveområdet foran Politistationen og Apoteket kan indrettes som et smukt og sammenhængende byrum, der markere ankomsten til byen og sænker farten. Omdannelsen skal derfor sikre, at parkering kan ske på arealerne mod Asylgade eller i parkeringskælder.

Torveområdet kan tænkes sammen med den fremtidige indretning af Rådhusgården bag Politistationen. Torvet og gårdmiljøet kan f.eks. anvendes som udeservering for cafeer eller andre publikumrelaterede aktiviteter i den gamle politistationen eller i stueetagen på det gamle rådhus.

pdf

Rådhusområdet
Søtoften

Området ved Søtoften, der tidligere har huset ældre og større erhvervsvirksomheder, er delvis omdannet gennem de seneste 10-15 år. På østsiden af vejen er der opført nye boligbebyggelser i 2-3 etager, og der er etableret nye veje og stiforbindelser mod og langs Lillesø. På vestsiden af vejen ligger fortsat ældre produktionshaller, samt en nyere opført virksomhed og tilhørende beboelse.

Langs Vestergade er bebyggelsen en ældre gadebebyggelse. Ved indkørslen til området ligger kommunens Kulturskole og en dagligvarebutik i en nyere bebyggelse. På modsatte side af Søtoften ligger derimod en ældre og meget nedslidt kommunal bebyggelse, der rummer dagtilbud for handicapinstitutionen Sølund. På det kommunalt ejede areal langs søbredden findes nogle klondyke-agtige lysthuse og anløbsbroer.

Langs Søtoften er der, ud over parkeringen til Kulturskolen og dagligvarebutikken, ca. 80 offentlige parkeringspladser. Parkeringspladserne benyttes ikke fuldt ud, formentlig fordi de ligger for langt fra shoppingområdet i Adelgade. Nogle af pladserne benyttes af personale på Rådhuset. Ved den kommende flytning af Rådhuset forventes behovet for offentlig parkering derfor at været meget lille.

Omdannelse af den resterende del af området har været overvejet flere gange gennem de sidste 10-15 år, men endnu ikke realiseret. I forbindelse med disse overvejelser er det undersøgt om der var potentiale for detailhandel i området. Undersøgelsen viste, at dette ikke var tilfældet.

Områdets omdannelse.
Der er store byfortætningspotentialer i området. Opførelsen af flere nye beboelsesbygninger i området vil kunne bidrage til en forskønnelse af området og mere byliv i midtbyen.

Ved en hensigtsmæssig placering af nye høje huse vil skyggevirkningen på de eksisterende nabobeboelser kunne minimeres.

Områdets placering ved Lillesø vil kunne retfærdiggøre, at en ny stor samlet bebyggelse opføres med et arkitektonisk særpræg, der gør området til noget særligt.

Bebyggelsen bør åbne sig mod søen, ligesom der skal sikres offentlig adgang gennem området til og langs søbredden. Stiadgangen skal indtænkes i det eksisterende stisystem langs søen og på sigt forbedre de rekreative stiadgange mod de grønne naturområder ved Sølund og Dyrehaven.

De offentlige parkeringspladser i området vil kunne nedlægges og i stedet flyttes til en mere attraktiv placering på f.eks. Møllegades parkeringsplads.

pdf

Søtoften
Områderne ved Vroldvej

Ved Vestergade og Møllegades tilslutning til Vroldvej ligger i dag et mindre butiksområde. Butiksområdet omfatter to dagligvarebutikker, en tankstation, en farvehandler, forskellige liberale erhverv samt en kiosk.

I tilknytning til butiksområdet ligger en række private boliger, et motionscenter, brandstationen, samt på Vroldvejs østside et ældre blandet bolig- og erhvervsområde, som med tiden er blevet utidssvarende. I umiddelbar forlængelse heraf ligger Skanderborg Forsyningsvirksomhed A/S med tilhørende centralrenseanlæg.

Området fungerer som knudepunkt for bybus og regionale rutebiler til og fra midtbyen.

Området fremtræder i dag rodet. Områdets bebyggelser er meget uensartede i højde og udseende, og trafikalt er området ofte kaotisk på grund af kombinationen af trafik til og fra områdets butikker, gennemkørende trafik til midtbyen, udrykninger, samt mange cyklende og gående børn, der krydser området til og fra skole og SFO/klub på Plantagevej.

Områdets omdannelse
Området bør fremtræde mere bymæssigt og fungere som byport til Skanderborg midtby fra vest. Nærheden til midtbyen og området funktion som trafikalt knudepunkt retfærdiggør samtidig, at der opføres nye højere og tættere beboelsesbygninger i området. Bygningerne vil i stueetagen kunne rumme kontorer eller liberale erhverv, som ikke har behov for at ligge i bymidten, f.eks. banker, advokater, ejendomsmæglere eller lignende. En omdannelse af arealerne nærmest renseanlægget skal iagttage de afstandregler, der gælder i forhold til anlægges tankanlæg ect.

En ny og højere bebyggelse i området kan bidrage til, at området bliver en mere bymæssig ankomst til midtbyen. Detailhandelen i området bør fastholdes, som nærindkøb for de mange boliger i nærområdet og i Vrold. Det er derimod ikke muligt eller ønskeligt, at områdets detailhandel skal udvides af hensyn til midtbyens detailhandel. Endelig vil en udvidelse forværre trafikafviklingen i området yderligere.

Ved en omdannelse af området bør forholdene for de mange bløde trafikanter, der krydser gennem området, forbedres. Der bør bl.a. skabes en mere trafiksikker krydsning af Vestergade. Trafikafviklingen og trafiksikkerheden i området kan også forbedres ved at flytte og nedbringe antallet af overkørsler til både Vroldvej, Møllegade og Vestergade. Ny bebyggelse langs Møllegade skal trækkes tilbage fra vejen, så der bliver plads til at udbygge krydset Møllegade/Vroldvej og dermed forbedre afviklingen af trafikken og øge sikkerheden for de lette trafikanter. Der bør i øvrigt etableres flere og bedre faciliteter for cykelparkering for de mange, som skifter til de regionale busser her.

De trafikale tiltag skal ses i sammenhæng med den igangsatte planlægning for en trafiksanering af Vroldvej, hvis primære formål er at forbedre trafiksikkerheden og sænke hastigheden på vejen.

pdf

Områderne_ved_Vroldvej
Områderne nordvest for Skanderborg Station

Nordvest for Skanderborg Station ligger et byområde, der bl.a. indeholder en række lagerhaller, som oprindeligt har været opført til Bloms maskinfabrikker. De seneste 10-15 år har hallerne huset speditions- og lagervirksomheder, samt en maskinforhandler. Langs Låsbyvejs vestside ligger et ældre boligområde og bag dette det nyere erhvervsområde, Godthåbsvej.

Godthåbsvej er oprindeligt planlagt til pladskrævende detailhandel. I dag rummer området hovedsageligt lettere erhverv, herunder liberale erhverv og foreningsvirksomheder. Erhvervsområdet er endnu ikke fuldt udbygget.

Mens det nye erhvervsområde har en velfungerende vejadgang til Låsbyvej via rundkørslen, der også betjener Skanderborg Bakker, har den resterende del af området mere problematiske udkørselsforhold. De ældre beboelse har individuelle udkørsler til Låsbyvej, hvor der i morgen- og eftermiddagstimerne er meget trafik fra Skanderborg Bakker mod midtbyen og motorvejen. Virksomhederne i Bloms tidligere maskinfabrikker har også udkørsel til Låsbyvej, og da det er lige nord for jernbanebroen, er denne udkørsel ofte ramt af den lidt kaotiske afvikling af trafikken ved Skanderborg Station.

For at lette trafikafviklingen og sikkerheden for de lette trafikanter, er Dronning Sophies Allé oprindelig planlagt til og i 2015 forlænget til Ladegårdsbakken, så biltrafikken fra Skanderborg Bakker kan komme denne vej ud på de overordnede veje. Den eksisterende lokalplanlægning for Godthåbsvej og Bloms maskinfabrikker muliggør tilsvarende, at trafikken fra Bloms-området kan trækkes bagom til Godthåbsvej og via Dronnings Sophies Allé uden om Låsbyvej og dermed udkørslen fra Skanderborg Station.

Områdets omdannelse
Området nordvest for Skanderborg Station har på grund af områdets stationsnærhed potentiale for byfortætning. Opførelse af højere boligbebyggelser her vil være attraktivt for især unge og yngre familier, som vil kunne nyde gavn af nærheden til stationen og samtidig være med til at understøtte de kollektive transport tilbud.

Den kaotiske trafiksituation ved Skanderborg Station vil i sig selv have fordel af, at især de trafikintensive virksomheder udfases fra området, og erstattes af flere nye borgere, der benytter den kollektive trafik frem for bil.

Området er også velegnet til boligbebyggelse p.g.a. områdets udsigt over landskaberne sydvest for Skanderborg. Der kan f.eks. etableres højere punkthuse eller etagebebyggelse på de lavere beliggende areal ved Bloms maskinfabrikker, på Godthåbsvej og langs Låsbyvej.

En omdannelse af området forudsætter, at dette kan ske, uden der opstår miljøkonflikter i forhold til de eksisterende erhvervsvirksomheder i området. På nuværende tidspunkt er virksomhederne på Godthåbsvej lettere erhvervsvirksomheder, som formentlig vil fungere sammen med nye etageboliger, uden der opstår miljømæssige konflikter. Derimod kan det ikke forventes, at en omdannelse af den sydlige del af området kan ske uden de tungere virksomheder i hallerne på Bloms tidligere maskinfabrikker er flyttet.

Skulle en ny og mere miljøbelastende virksomhed være interesseret i at lokalisere sig i området, før det er aktuelt at udarbejde kommuneplantillæg og lokalplan for en omdannelse af området til blandet bolig- og erhvervsformål, kan det forventes, at Skanderborg Kommune nedlægger et § 14 forbud efter planloven. Efter § 14 forbuddet vil kommunen inden for et år skulle gennemføre en planlægningen for omdannelsen af området til blandet bolig- og erhvervsformål.

Ved en omdannelse af området skal der være særlig fokus på at sikre velfungerende, trafiksikre og trygge forhold for gående og cyklende mod stationen og midtbyen. Det skal i den videre planlægning undersøges, om der kan etableres sikre og trygge adgange under jernbanebroen på Låsbyvej frem til stationen, eller om adgangen via Låsbyvej kan gøres mere attraktiv og trafiksikker. Endelig skal der være særlig opmærksomhed på at forebygge støjgener fra de overordnede veje og jernbanen.

Fordi området nordvest for Skanderborg Station afvander til Skanderup Bækken, som er udpeget som indsatområde i forbindelse med planlægningen for klimatilpasning, er det vigtigt, at der ved en omdannelse af området arbejdes særligt med at mindske og forsinke regnvandsafstrømningen fra området.

pdf

Området_nordvest_for_Skanderborg_station
Områderne sydøst for Skanderborg Station

Området ved stationen og sydøst for Skanderborg Station er et trafikalt knudepunkt og fremtræder i dag først og fremmest som sådan. Stationen er oprindelig placeret uden for den oprindelige bykerne og adskilt fra midtbyen af de overordnende veje Jernbanevej, Skanderborgvej og Låsbyvej. De nære områder ved stationen er derfor hovedsagligt præget af de oprindeligt lavere stationsby-bebyggelse og enkelte større ældre erhvervsbebyggelser, f.eks. Kielberghus (tidligere frølager) og Bloms (tidligere maskinforretning).

På selve stationsområdet findes kun den nyere stationsbygning fra 1970-erne og posthusbygningen fra 1980'erne.

I dag fungere stationen som pendlerstation for et større opland og betjenes af en række rutebiler og bybussen. Øst for stationen ligger en større parkeringsplads med ca. 200 pladser med adgang fra krydset Oddervej/Ladegårdsbakken, og syd for Jernbanevej ligger en mindre parkeringsplads med ca. 80 pladser med adgang fra Krøyer Kielbergs Vej.

I 2000/01 blev der i forbindelse med planlægningen for Skanderborg Bakker gennemført en helhedsplanlægning for Skanderborg Station. Dele af helhedsplanen er realiseret, bl.a. forlængelsen af tunnellen til stisystemet ved Skanderborg Bakker, etablering af bybusstop langs Jernbanevej, etablering af parkering med adgang fra krydset Oddervej/Ladegårdsbakken, og sidst men ikke mindst aflastningen af Låsbyvej ved etableringen af Dronning Sophies Allé med adgang til Ladegårdsbakken.

På trods af ovennævnte tiltag fungere til- og frakørselsforholdene ved stationen ikke optimalt blandt andet på grund af kaotiske udkørselsforhold til Låsbyvej og sammenblandingen af personbiler, busser og rutebiler. Forholdene for gående og cyklende er heller ikke optimale.

Områdets omdannelse.
Kommuneplanen rummer i dag mulighed for byomdannelse og byfortætning i området omkring stationen. Nye højere bebyggelser vil kunne markere ankomsten til byen, og være attraktive for unge og yngre familier, som har behov for at pendle mod Aarhus, Silkeborg, Horsens m.m. Stationsnærheden gør også området egnet til arbejdspladsintensive virksomheder, f.eks. kontorbygninger for liberale erhverv som læger, banker, advokater, ejendomsmæglere og lignende.

Ved en omdannelse af området syd for stationen skal det sikres, at Kielberghus (det tidligere frølager) fortsat vil fremstå som områdets varetegn. Derfor skal en ny højere bebyggelse underordne sig denne karakteristiske og historiske bygning. En fortætning af området skal desuden iagttage de væsentlige indsigter mod Skanderup Kirke.

Ved en byfortætning øst for stationen skal det sikres, at bebyggelsen visuelt ikke forstyrrer indsigten til Skanderborg Bakker set fra midtbyen og Oddervej.

For at understøtte at flest mulige anvender kollektiv trafik, skal der i den videre planlægning for byfortætning i området være særligt fokus på at forbedre vilkårene for at benytte den kollektive trafik. Rutebilstationen forventes flyttet fra Møllegade til stationsområdet. I denne forbindelse skal omstigningsmulighederne og til/udkørselsforholdene for den kollektive trafik forbedres.

Ved byfortætning skal det sikres, at områdets eksisterende offentligt tilgængelige parkeringspladser opretholdes og gøres mere attraktive at anvende. Der skal også indarbejdes trygge og sikre forhold for de lette trafikanter til og fra området, samt for skolebørnene, der krydser gennem området via tunnellen mod midtbyen.

pdf

Området_nordvest_for_Skanderborg_station
Områderne ved Campus Skanderborg

Campus Skanderborg ligger i sammenhæng med bydelscenteret Højvangscenteret, som indeholder tre dagligvarebutikker, en tiloversbleven udvalgsvarebutik og en ubebygget grund. Mellem butikscenteret og Campusområdet ligger bydelens oprindelig butikstorv. De nedlagte butikslokaler anvendes i dag til forskellige formål, bl.a. fastfood restauranter. I forbindelse med det oprindelige butiksbyggeri ligger også byens svømmehal.

Nord og nordvest for campusområdet ligger forskellige kontor- og erhvervsbyggerier, bl.a. har Vejdirektoratet til huse på Th. Helsteds Vej.

De forskelige dele af området ved Campus Skanderborg vejbetjenes af forskellige udkørsler til hhv. Højvangen og Th. Helsteds Vej. Th. Heldsteds Vej har i forbindelse med Dronning Sophies Allés forlængelse fået bedre udkørselsforhold til Ladegårdsbakken.

Fra nord mod syd løber Bystien gennem området og fra øst mod vest Skolestien. Skolestien forbinder som hovedsti området med de almennyttige boligbebyggelser øst for Højvangen, Skanderborg Fælled, Anebjerg og Stilling-Gram og mod vest Skanderborg Midtby.

Området betjenes dagligt af mange rutebiler, skolebusser og bybussen.

Området er i dag præget af knopskydning på de forskellige uddannelsesinstitutioner, manglende sammenhæng mellem butiksområdet og det oprindelige butikstorv. Områdets indretning er på mange måder utidssvarende og kan virke utrygt og usikkert at færdes i, særligt som let trafikant. Området store parkeringsplads, der er stort set fuldt udnyttet i skoletiden, fylder visuelt meget i området.

Områdets omdannelse
I 2015 har et særlig udvalg arbejdet med selve Campusområdet. Udvalgets formål har været at tilføre Campus og Højvangen ny energi og udnytte potentiel synergi mellem by- og ungeliv til gavn for de studerende og beboerne i området.

Læs mere i Handlekatalog Campus Skanderborg og Højvangen, 2015, der er vedhæftet neden for.

Ud over anbefalinger i forhold til samtænkning af skolernes tilbud og organisering, er det udvalgets anbefaling, at der sker fysiske tiltag i området, som understøtter en større sammenhæng mellem de forskellige uddannelsesinstitutioner og mellem Campusområdet og boligområderne i Højvangen.

Inden for områderne omkring Campus Skanderborg er der mulighed for en vis byfortætning. De ledige eller tiloversblevne arealer og bygninger i Højvangscenteret og ved det oprindelige butikstorv kunne f.eks. suppleres med nye bygninger eller tilføres nye etager på eksisterende bygninger. Opførelse af nye boliger, f.eks. i form af ungdomsboliger, vil sikre området mere liv og aktivitet uden for skoletiden. Ungdomsboligerne kan evt. tænkes sammen med opførelse af et såkaldt X-house, som udvalget for området har anbefalet som fælles mødested og aktivitetshus for områdets mange unge.

Også området ved Th. Heldsteds Vej har mulighed for indpasning af nye højere og tættere boligbebyggelser.

For begge områder gælder, at etableringen af nye boliger forudsætter, at dette kan ske, uden der opstår støj- eller miljøkonflikter i forhold til de veje og de eksisterende butikker og erhvervsejendomme i området. Det er bl.a. af stor vigtighed, at butiksområdet kan udvikle sig og fungere som bydelscenter for både Højvangen og de nye bebyggelser i Anebjerg.

Ved etablering af boliger skal der være særligt fokus på at sikre velfungerende, trafiksikre og trygge forhold for gående og cyklende. Det er bl.a. vigtigt, at der etableres god belysning, og områdets beplantninger skal holdes, så det føles trygt at færdes i området hele døgnet.

Det vil blive overvejet at arbejde med nye trafikale løsninger, hvor trafikken i højere grad foregår på de lette trafikanters præmisser. Ved at indrette f.eks. parkeringsarealerne som Shared Spaces, vil arealerne kunne anvendes til andre aktiviteter end parkering uden for skoletiden. Stiforbindelsen mellem midtbyen og Campus og videre herfra til etageboligerne nord for Højvangen, skal også forbedres, så flere har lyst til at gå og cykle til området. Stoppesteder og andre faciliteter for busser og rutebiler skal gøres mere attraktive og trafiksikre at benytte.

Fordi området omkring Campus Skanderborg er udpeget som indsatsområde i forbindelse med planlægningen for klimatilpasning, er det vigtigt, at der ved forandringer i området arbejdes særligt med at mindske og forsinke regnvandsafstrømningen fra området.

pdf

Områderne_ved_Campus_Skanderborg
Stilling Midtby

Stilling Midtby består af en ældre bebyggelse omkring den oprindelige station, et nyere butiksområde omkring Lynghøjvej og Hotelvej, samt den oprindelige lavere stationsby-bebyggelse langs Stilling Byvej og Århusvej. Langs Århusvej er der i dag enkelte tilbageblevne butikker fra byens oprindelige butiksområde.

Bebyggelserne langs Stilling Byvej og Århusvej er for de flestes vedkommende temmelig nedslidte og har med tiden mistet deres attraktivitet bl.a. på grund af trafikbelastningen gennem byen. Bebyggelserne i det nyere centerområde er af blandet standard. Daglig Brugsen er renoveret og udvidet for nylig, mens den øvrige bebyggelse generelt er ældre og af ringe kvalitet. Den oprindelige station og flere af de øvrige bebyggelser nærmest stationen skaber dog et smukt historisk byrum.

Stilling Midtby er ofte trafikalt kaotisk på grund af kombinationen af trafik til og fra områdets butikker, gennemkørende trafik, samt mange cyklende og gående børn, der krydser området til og fra Stilling skole og SFO/klub syd for landevejen.

Der har gennem de sidste 10-15 år været et stor ønske om at genåbne Stilling Station, så den kan fungere i forhold til de mange borgere, der bor i Stilling-Gram og pendler mod især Aarhus, men også i forhold til de mange indpendlere til de store erhvervsområder nord og øst for Stilling. Der er en igangværende dialog med Trafik- og Byggestyrelsen om mulighederne for åbningen og den nærmere placering af stationen.

Områdets omdannelse
Stilling Midtby har potentiale for byfortætning. Nærheden til indkøbsmuligheder, skole og den kollektive trafik mellem Skanderborg og Aarhus gør området velegnet til både yngre familier og ældre. En genåbning af Stilling Station vil styrke områdets bosætningspotentiale yderligere.

Langs landevejen kan der f.eks. opføres nye højere huse til bolig- og erhvervsformål. I centerområdet kan også opføres højere bebyggelser. Nærmest den gamle stationsbygning bør der kun opføres nye bebyggelser, som naturligt kan indpasses i det eksisterende bymiljø.

For at midtbyen skal kunne fungere bedre og videreudvikles som bydelscenter for både Stilling-Gram og de nye bebyggelser i Anebjerg, åbner kommuneplanen mulighed for, at butiksområdet kan udvides eller rykke sig mod sydvest. Udvides området mod sydvest, kan dette sikre plads til en mere hensigtsmæssig trafikafvikling i området og bedre parkeringsmuligheder både i forhold til butiksområdet og i forhold til en genåbning af Stilling Station.

For at sikre gode adgangsforhold for lette trafikanter og samtidig tilstrækkelige parkeringspladser for biler, reserverer kommuneplanen det ubebyggede baneareal nord for jernbanesporene til parkering.

Ved omdannelser inden for området skal der være særligt fokus på at forbedre tilgængeligheden i området og trafiksikkerheden for de lette trafikanter. Mod nordvest skal der etableres bedre stiforbindelse mod erhvervsområderne på Industrivej, Niels Bohrs Vej og Ørstedsvej og mod sydøst mod boligområderne i Stilling-Gram og i Anebjerg.
Stoppesteder og andre faciliteter for busser og rutebiler skal også forbedres og tænkes sammen med en genåbning af stationen.

For at gøre midtbyen mere attraktiv for nye bebyggelser og skabe et mere hyggeligt shoppingmiljø har Stilling-Gram Borgerforening ønske om, at vejarealet gennem byen ændres, så bilerne fylder mindre og de lette trafikanter får bedre vilkår.

Der skal være særligt fokus på støjgener fra både landeveje, butiksområdet og jernbanen, når der opføres nye beboelser i området. Hvis trafikken mindskes gennem byen, vil det i sig selv mindske støjgenerne.

pdf

Stilling_Midtby

Nye byområder i Skanderborg

Åbn alle

Nye boligområder i Skanderborg

I Skanderborg er der endnu ubebyggede boligudlæg i Skanderborg Bakker og i Anebjerg.

Samlet set skønnes der at være en restrummelighed på ca. 2.200 boligenheder i Skanderborg, heraf ca. 1.500 i nye byfortætningsprojekter.

Anebjerg rummer udover boligudlæg et større nyt skovrejsningsområde på ca. 325 ha, hvoraf langt hovedparten allerede er tilplantet.

I tilknytning til Anebjerg ligger Skanderborg Fælled. Skanderborg Fælled er byens store idræts- og sportsområde, og i 2016 indvies kommunens nye administrationscenter og i tilknytning hertil en stor multihal i området. Skanderborg Fælled vil derfor i fremtiden blive omdrejningspunkt for mange aktiviteter for byen og hele kommunen.

Ud over Anebjerg skoven har også Skanderborgs øvrige bydele let adgang til grønne eller blå rekreative oplevelser; Stilling Sø, søerne ved Skanderborg, Dyrehaven, Døjsøområdet og skovene ved Vrold. Kommuneplanen sikrer, at de blå og grønne områder, samt tilgængeligheden til disse fra byens boligområder og midtbyen, kan udbygges og styrkes.

Anebjerg vurderes sammen med byfortætningsmulighederne i midtbyen at indeholde tilstrækkelige byggemuligheder til hele planperioden, og kommuneplanen udpeger derfor ikke nye boligområder ved Skanderborg. Der angives dog et mindre perspektivområde til boligformål sydøst for Vestermøllevej. Arealet, der er en mindre afrunding af Anebjerg, forventes at kunne inddrages til boligformål på længere sigt, når de øvrige områder i Anebjerg er færdigudviklede.

Udviklingen af Anebjerg skal ske i overensstemmelse med kommuneplanens rækkefølgeplan.

På længere sigt vil der imidlertid være behov for yderligere arealudlæg til boligformål ved Skanderborg.

Skanderborg Kommune vil i den kommende planperiode undersøge de langsigtede byvækstsmuligheder i kommunen. Det vil i dette arbejde blive vurderet, hvordan byudviklingen ved Skanderborg kan ske under hensyntagen til interesserne i det åbne land, herunder bl.a. grundvandsinteresserne. Der vil herudover være særligt fokus på, hvordan byudviklingen vil kunne få gavn af og understøtte den kollektive trafik og særligt Skanderborg Station og en ny station i Stilling.

Det forventes, at de eksisterende børnehaver og tre kommunale skoler; Morten Børup Skolen, Niels Ebbesen Skolen og Stilling Skole har tilstrækkelig kapacitet til at modsvare behovet, der følger boligtilvæksten i den kommende planperiode. Alle skoler har klasser til og med 9. klasse.

På vedhæftede oversigtskort er eksisterende og nye bolig- og erhvervsudlæg vist, samt perspektivarealer for byvækst på længere sigt.

pdf

Byudlæg_Skanderborg

pdf

Grundvandsredegørelse_april 2018_low
Nye erhvervsområder i Skanderborg

Der vil kunne skabes op til ca. 30.000 m² ny erhvervsarealer til butikker, kontorer og liberale erhverv i Skanderborg Midtby og bydelscentre. Hertil kommer nye muligheder for byerhverv i ti udvalgte udviklingsområder.

Kommuneplanen udlægger ca. 80 ha nye erhvervsarealer mellem Stilling og Hørning på hhv. nord og sydsiden af E45. Arealerne vil få adgang via Randersvej til E45.

Fordi arealerne ligger i OSD (områder med særlige drikkevandsinteresser) og delvis også NFI (Nitratfølsomme indvindningsområder), kan de anvendes til differentieret erhvervsformål. De dele af områderne, der ligger uden for NFI, reserveres primært til transportintensive virksomheder og lettere produktionserhverv, som vil have fordel af nærheden til E45. De dele af området syd for E45, som ligger i NFI, må dog kun anvendes til kontorer og pladskrævende butiksformål.

Områdernes nærmere udnyttelse fremgår af kommuneplanens rammer for området.
Læs i øvrigt mere om erhvervsudlæggene langs E45 under afsnittet om Hørning.

På vedhæftede oversigtskort ses eksisterende og nye erhvervsudlæg.

Læs mere i Redegørelse for Byudvikling og anden ændret arealanvendelse i OSD og indvindingsoplande, 2015.

pdf

Byudlæg_Skanderborg

pdf

Grundvandsredegørelse_april 2018_low

Centerbyer

Byernes Vækst

Åbn alle

Udvalget for Byernes Vækst

I Udviklingsstrategi 2014-2017 har Byrådet haft fokus på ”byernes vækst”. Formålet har været at få svar på hvorledes kommunens fire centerbyer; Galten-Skovby, Hørning, Ry og Låsby, skal udvikle sig i fremtiden.
Byrådet nedsatte et særligt § 17.4-udvalg om byernes vækst til at løse opgaven - og herunder et underudvalg for hver by. Anbefalingerne fra de fire underudvalg er omsat til byrådets visioner for udviklingen i de fire centerbyer, og danner således grundlag for planlægningen.
Redegørelse for sikring af produktionserhverv

Jf. planlovens § 11a, stk. 1, nr. 23 skal der redegøres for, at der ikke ligger produktionserhverv, der vil blive berørt af den arealanvendelse, der påtænkes inden for planområdet. Administrationen har gennemgået ændringerne i Kommuneplantillæg 16-05, og har sammenholdt disse med en udpegning af produktionserhverv inden for en afgrænsning på 500 meter ved hjælp af en GIS-analyse. Ændringer i anvendelse, der ikke medfører en større forureningsfølsomhed er ikke medtaget. Fx er der flere steder foretaget ændringer fra centerformål til blandet bolig- og erhvervsformål, hvor eneste ændring er, at der ikke må være detailhandel. Der er også flere steder foretaget ændringer fra offentlige formål inkl. boligformål, til almindelige boligformål. For nye rammer til boligformål, eller rammer, hvor anvendelsen er ændret til mere forureningsfølsomme formål, er rammebestemmelserne tilføjet følgende formulering: ”Boligudvikling må ikke være til hinder for virksomheders udviklingsmuligheder, hvilket skal håndteres ved lokalplanlægning.” Dermed sikrer rammebestemmelserne, at der i den videre planlægning tages konkret stilling til hvordan boligudvikling kan ske, uden at pålægge yderligere restriktion er for eksisterende produktionsvirksomheder.
Påvirkning af Bilag IV-arter og naturbeskyttelsesinteresser

Der er i screeningen af de enkelte kommuneplanrammer foretaget en vurdering af, om ændringerne kan påvirke yngle- og rasteområder for bilag IV-arter. Samlet set vurderes kommuneplantillægget ikke at beskadige yngle- og rasteområder for bilag IV-arter. Der er i screeningen, af de enkelte kommuneplanrammer foretaget en vurdering af, om ændringerne kan påvirke yngle- og rasteområder for bilag IV-arter. Samlet set vurderes kommuneplantillægget ikke at beskadige yngle- og rasteområder for bilag IV-arter.
Der er i forbindelse med udarbejdelsen af forslag til Kommuneplantillæg 16-05 foretaget en screening af de enkelte kommuneplanrammer, og samlet set vurderes kommuneplantillægget ikke at være i strid med retningslinjerne for udpegninger af naturarealer med særlige naturbeskyttelsesinteresser, potentiel natur, økologiske forbindelser og potentielle økologiske forbindelser. Det vurderes ligeledes samlet, at kommuneplantillægget ikke vil være til hinder for, at funktionen af disse udpegninger kan opretholdes.

Galten-Skovby

Åbn alle

Indledning

Galten-Skovby er kommunens næststørste by med godt 7.800 indbyggere. Som centerby skal byen indeholde en række funktioner og tilbud, som understøtter byens rolle i kommunen og som bosætnings- og erhvervsby på vækstaksen langs Silkeborg-motorvejen.

Byen har oplevet en stor befolkningstilvækst gennem de seneste fem år, bl.a. på grund af byens beliggenhed tæt på Aarhus og lette adgang til den nye motorvej. Mange af de nye borgere har bosat sig i de nye boligområder i Skovby Nygaard, der binder byområderne Galten og Skovby sammen til en helhed, samt i Svaneparken i byens vestlige del. Der er fortsat stor efterspørgsel på byggegrunde i Galten-Skovby.

I 2015 er der sket en række forandringer i Galten Midtby. Byens park, Bytoften, og Torvet er blevet renoveret og udbygget med nye faciliteter, blandt andet et nyt skateranlæg, en rekreativ sø i Bytoften og nye forbedrede opholds- og aktivitetsmuligheder på Torvet. Tiltagene understøtter både byens kulturinstitutioner; BIO Huset og biblioteket, samt områdets butikker og cafeer. Midtbyens bosætningspotentiale forventes også forbedret ved tiltagene. Torvet og Bytoften ligger på den øst-vestgående hovedsti i Galten-Skovby og vil supplere oplevelserne på denne stiboulevard.

Hovedstien skaber forbindelser mellem byens grønne rum og mod de åbne landskaber og grønne naturområder uden for Galten-Skovby via et spor i landskabet til naturområder vest for Svaneparken, mod øst til Skovby Skoven og mod nord via det grønne landskab i Skovby Nygaard og et spor i landskabet til Lyngbygård Ådal.

Der er i 2016 truffet beslutning om at det tidligere Rådhus på Søndergade skal omdannes og indgå i kommende planlægning for nyt plejecenter i Galten-Skovby.
Byfortætning

Bymidten har potentiale for byfortætning, især ved Torvet og langs Søndergade i Galten midtby. Byens centrum er lige nu placeret meget vestligt i den samlede centerby. Byrådet ønsker at styrke oplevelsen af centrum her. Derfor giver kommuneplanen mulighed for byfortætning i op til 5 etager omkring Torvet, samt fortætning i op til 4 etager langs Søndergade. Byfortætning skal bidrage til en oplevelse af kvalitet i byrummet. For at sikre sammenhæng til eksisterende bebyggelse må ny bebyggelse i området omkring Torvet ikke opføres med fladt tag.

Ændringerne er i overensstemmelse med kommuneplanens retningslinjer for byfortætning i områder med bymæssigt potentiale og i de stationsnære områder.

Byfortætningsmulighederne i Galten-Skovby skønnes således at være på ca. 200 boligenheder inden for de eksisterende byområder – primært i bymidten.

Endvidere indskrænker kommuneplanen det nuværende centerområde, ved at udlægge den nordligste del til blandet bolig og erhvervsformål – uden mulighed for butikker. Eksisterende butikker kan blive liggende, men kan ikke udvides. Formålet er at styrke handlen i centrum. De eksisterende maksimale butiksstørrelser og rammen for udbygning af butikker fastholdes. Se detailhandelsredegørelsen nedenfor.

Med udgangspunkt i de nye muligheder i den nye planlov vedr. placering af nye aflastningscentre vil Skanderborg Kommune i den kommende planperiode arbejde med etablering et for byen passende aflastningscenter ved Erhvervspark Klank.
Nye byområder i Galten-Skovby

I Galten-Skovby er der endnu ubebyggede boligudlæg i Skovby Nygaard, i Svaneparken samt inden for et mindre område ved Søringen. Inden for sidstnævnte område er rummeligheden dog begrænset af, at dele af området ikke må bebygges, fordi arealerne er oversvømmelsestruede.

Samlet set skønnes at være en restrummelighed på ca. 650 boligenheder i Galten-Skovby, heraf ca. 200 boliger i som byfortætning.

Kommuneplanen sikrer, at Stiboulevarden og de andre større grønne områder kan udbygges og styrkes, herunder at tilgængeligheden til disse områder fra byens boligområder og midtbyen kan forbedres.

Det forventes, at de eksisterende børnehaver og to kommunale skoler; Gyvelhøjskolen og Skovbyskolen har tilstrækkelig kapacitet til at modsvare behovet, der følger boligtilvæksten i Galten-Skovby i den kommende planperiode. Begge skoler har klasser til og med 9. klasse.

Læs mere i Redegørelse for Byudvikling og anden ændret arealanvendelse i OSD og indvindingsoplande, 2017.
På oversigtskortet nedenfor er eksisterende og nye bolig- og erhvervsudlæg vist, samt perspektivarealer for byvækst på længere sigt.

jpg

Galten_arealudlaeg

pdf

Grundvandsredegørelse_april 2018_low
Nye erhvervsarealer

Kommuneplan’16 udlagde ca. 50 ha nyt erhvervsareal til lettere produktionserhverv mellem Århusvej og Silkeborgmotorvejen. Arealerne har adgang via Århusvej til motorvejen. Arealerne ligger i OSD (områder med særlige drikkevandsinteresser), og områdernes udnyttelse skal derfor følge retningslinjerne for erhvervsudlæg i OSD. En del af området mellem Klankvej og Storringvej der endnu ikke er lokalplanlagt, er blevet reserveret til grønt rekreativt bælte for at sikre grundvandsinteresserne her.

Mellem Klankvej og Høvervej ændredes anvendelsesbestemmelserne i Kommuneplan’16 for det eksisterende erhvervsudlæg. Dette område er heller ikke omfattet af gældende lokalplan. Området opretholdtes som erhvervsudlæg til lettere og ikke forureningstruende erhvervstyper, f.eks. kontorer og lignende. Såfremt der placeres en ny station på den påtænkte banestrækning Aarhus-Silkeborg inden for området, forventes potentialet for sådanne erhvervstyper at blive større.

Læs mere i Redegørelse for Byudvikling og anden ændret arealanvendelse i OSD og indvindingsoplande, 2017.
På oversigtskortet nedenfor er eksisterende og nye bolig- og erhvervsudlæg vist, samt perspektivarealer for byvækst på længere sigt.

jpg

Galten_arealudlaeg

pdf

Grundvandsredegørelse_april 2018_low
Perspektivarealer

Med denne kommuneplanrevision påbegyndes et arbejde med at få det nuværende handelscentrum til at ligge fysisk i centrum af byen. Således planlægges der på den langsigtede bane for at Galten-Skovby vokser mod vest, og eksisterende perspektivarealer mod vest udvides her. Helhedsplanlægning for perspektivområdet Galten vest forventes igangsat i 2019.

I den kommende planperiode vil der herudover være særligt fokus på, hvordan byudviklingen i Galten-Skovby kan få gavn af og samtidig understøtte den kollektive trafik, herunder særligt en ny station på den forventede nye banestrækning Aarhus-Silkeborg.

Perspektivarealer har ikke nogen juridisk gyldighed, og er således alene et udtryk for Byrådets langsigtede visioner for byudvikling.

Hørning

Åbn alle

Indledning

Hørning er kommunens tredje største by med næsten 8.000 indbyggere, og byen er i fortsat vækst. Som centerby indeholder byen en række funktioner og tilbud, som understøtter byens rolle som bosætningsby på vækstaksen langs E45.

Byen har oplevet en stor befolkningstilvækst i en årrække, bl.a. på grund af byens beliggenhed tæt på Aarhus og lette adgang til E45. Mange af de nye borgere har bosat sig i de nye boligområder i byens sydlige del syd for Århusvej og stationen.

Den store vækst har medført et pres på kapaciteten på skole- og institutionsområdet og infrastruktur. En tilstrækkelig skolekapacitet og et godt og veludbygget vejnet er forudsætninger for en god og velfungerende by. Med kommuneplantillægget udlægges areal til placering af ny skole, institution og idrætsfaciliteter og den fremtidige infrastruktur. Det handler både om opgradering af eksisterende vejføringer og nye anlæg.

Fremadrettet skal den grønne struktur i Hørning styrkes, så adgangen til de grønne og rekreative arealer, særligt den grønne ring rundt om byen, forbedres. Den grønne ring skal suppleres med nye arealudpegninger til bl.a. skovrejsning. I udlægning af nye skovarealer tages der højde for mulighederne for vækst, såvel som landskabskarakter og beskyttelse af grundvandet. Et ændret skovrejsningsbælte syd for den eksisterende bygrænse, vil styrke den grønne ring. Den nye skole og evt. kommende institutioner placerer sig i dette rekreative bælte.

Kommuneplanen skaber mulighed for vækst i Hørning. I midtbyen vil væksten hovedsageligt ske igennem byfortætning. Nye boligudlæg sker fremtidigt primært i den sydlige del af Hørning.
Byfortætning

Byvæksten i Hørning skal blandt andet ske ved en fortætning af den eksisterende bymidte. På den måde kan der skabes mange centralt beliggende boliger, som får god adgang til stationen og midtbyens faciliteter. Generelt gælder det, når der fortættes i Hørning midtby, at det skal ske i respekt for den centralt beliggende kirke.

Inden for de sidste 5 år er der sket en række forandringer. På Marmorpladsen er der opført et nyt byggeri, som rummer både boliger og butikker. Rådhusgrunden er under omdannelse til leje- og ejerboliger i 4 etager, med dagligvarebutik i stueetagen som supplement til de nuværende butikker.

I forlængelse af ændringerne på Rådhusgrunden arbejder en lokal gruppe sammen med Skanderborg Kommune om en større omdannelse af torvestrækningen fra Vester Alle i nord til Århusvej i syd, hvilket vil skabe en helstøbt oplevelse af det i forvejen velfungerende handelsområde.

Omkring Århusvej/Skanderborgvej findes flere byfortætningsområder, bl.a. området på Bakkedraget, hvor det Jobcenteret tidligere lå.

Området omkring ’Smedens Hus’ er planlagt ændret fra institutionsformål til boligformål i op til 2,5 etager. Der skal fortsat være et offentligt grønt areal på området, som byens borgere kan anvende til leg og ophold.

I området omkring Stationsvej nord for jernbanen er der mulighed for fortætning i op til 3,5 etage. Området er by- og stationsnært, og potentialet for byfortætning er derfor tilstede. På samme vis er der mulighed for fortætning i et allerede udlagt, boligområde syd for banen ved Kærvej.

Endelig er der mulighed for at bygge højere i et eksisterende erhvervsområde umiddelbart sydvest for stationen ved Fregerslevvej/Handelspladsen. Området er fuldt udbygget i dag, men er generelt udtjent. Fornyede muligheder for anden anvendelse tæt på stationen kan være med til at give området nyt liv.

En del af det rekreative areal i den nordlige del af Hørning i området omkring Brogårdsvej er omdannet til offentligt formål med henblik på planlægningen for en ny friskole i Hørning.

Byfortætningsmulighederne i Hørning skønnes at være på ca. 200 boligenheder.

Som følge af de øgede byfortætningsmuligheder centralt i byen oprettes der en parkeringsfond, og der er udpeget to centralt beliggende kommunalt ejede arealer, som kan inddrages til offentlige parkeringspladser, når parkeringsfonden anvendes til byfortætningsprojekter og lignende.

Med udgangspunkt i de nye muligheder i den nye planlov vedr. placering af nye aflastningscentre har Skanderborg Kommune muliggjort etablering af et for byen passende aflastningscenter i erhvervsområdet ved Hvidkildevej/forlængelsen af Niels Bohrs vej.

OMRÅDET VED TOFTEGÅRDSVEJ
Området ved Toftegårdsvej er under lokalplanlægning. Der planlægges for mange mindre boligenheder i god forbindelse til byen.

Området mellem Toftegårdsvej og Elgårdsmindestien skal udvikles med udgangspunkt i nedenstående principper så vidt angår bebyggelse, disponering og vejadgang:

Bebyggelse og disponering
1. Hele området planlægges.
2. Området bebygges i etaper, så infrastruktur samt institution og fritidskapacitet kan følge med.
3. Der arbejdes med lempede støjkrav.
4. Boligbebyggelsen placeres i enklaver.
5. De grønne fællesområder skal udgøre samlet mindst 25 % af arealet.
6. De grønne områder placeres som flere, mindre områder med forskellig oplevelsesmæssig karakter.
7. Langs grænserne til naboerne udlægges i hovedreglen brede grønne arealer, hvori der kan placeres brede stier.
8. Bebyggelsen i første række mod naboområderne skal være række-kæde-klyngehuse med individuelle haver i maksimalt 1½ etage og 8½ meter.
9. Bebyggelsen i det indre områderne kan være række-kæde-klyngehuse eller etageboliger i maksimalt 2 etage og 8½ meter.
10. Etableres der ikke et grønt bælte mellem den nye og den eksisterende bebyggelse, må den nye bebyggelse maksimalt være 1 etage.

Vejadgang
Der arbejdes videre med to principielle løsninger:

• Etablering af en rundkørsel på Toftegårdsvej, hvor rundkørslen er trukket op i området.
• Ny overordnet vej gennem området.

Begge løsninger indeholder en række konkrete dele, som skal detaljeres. Principper for detaljering er:

• Trafikken skal fordeles
• Få borgere skal ikke bære hele belastningen for trafikafviklingen
• Fokus på trafiksikkerhed, herunder hastighed
• Der skal ikke være en gennemkørende vej

Der skal reserveres en mulighed for en nordlig adgang i dispositionsplanen, under hensyntagen til princippet om fordeling af trafik og fordeling af belastningen fra trafikafviklingen.
Nye byområder i Hørning

Den grønne struktur i Hørning samt adgangen hertil skal sikre, at Hørning fortsat er en attraktiv by at bosætte sig i. Derfor skal den grønne struktur og naturen prioriteres højt, når der udlægges nye byområder i Hørning.

Der er fortsat en del ubebyggede boligudlæg i byens sydlige del i områderne ved Vestergårds Allé og Blegindvej. I byens nordlige del findes der også en stor rummelighed i området ved Toftegårdsvej. Disse udlæg fastholdes med kommuneplantillægget.

Samlet set skønnes at være en restrummelighed på ca. 750 boligenheder i Hørning. Heraf udgør byfortætningsmulighederne 219 boligenheder.

De langsigtede byvækstmuligheder ønskes fremadrettet at ske i sydlig og østlig retning, for at sikre de bedste forudsætninger for natur, byliv og infrastruktur samt for at tage mest muligt hensyn til interesserne i det åbne land, herunder grundvandsinteresserne. Desuden er byen afgrænset af blandt andet infrastruktur og eksisterende naturområder i de øvrige retninger. På denne måde bliver Herredsvejen, samt en forlængelse heraf, sammen med den grønne ring byens sydlige grænse.

INSTITUTIONER
For at kunne tilbyde tilstrækkelig kapacitet på skole- og institutionsområdet i Hørning udlægges der et nyt område til offentlige formål, hvor der skal placeres en ny skole, institution og idrætsfaciliteter. Dette område vil fungere som et nyt samlingssted for hele byen og for Bakkeskolens skoledistrikt.

I overensstemmelse med de langsigtede byvækstmuligheder placeres det offentlige område på kanten af Hørning, sydøst for byen, ud til Blegindvej. Denne placering er optimal, fordi det er midt i skoledistriktet og beliggende i et område, hvor der ønskes langsigtet byudvikling. Omdannelsen af området og etableringen af den nye skole vil være med til at styrke adgangen til den grønne struktur og naturen i Hørning.

Blegindvej vil fremadrettet fungere som en ny bygade, der binder den nye skole sammen med Hørning og Blegind.

Når den nye skole er taget i brug, kan området ved Bakkeskolen på sigt udvikles til andre formål.

INFRASTRUKTUR
Med Hørnings vækst er der kommet et øget pres på Rute 170, som forløber mellem Skanderborg og Aarhus. Derfor skal der planlægges for at sikre en løsning, der kan lede dele af den gennemkørende trafik uden om det centrale Hørning inden der planlægges for nye byområder. Her er to alternativer i spil, der begge tager udgangspunkt i en opgradering af Herredsvejen:
1. En tilslutning fra Herredsvejen til Rute 170 øst om Hørning, eller
2. En tilslutning fra Herredsvejen til Beder-Bering Vejen i Aarhus Kommune.

Den valgte løsning skal etableres inden perspektivarealet til fremtidig byvækst ved Kærvej udvikles. Dette fremgår af rækkefølgeplanen for Hørning.

Blegindvej skal ved etablering af skole- og institutionsbyggeri opgraderes til en god og sikker skolevej, ligeledes er der behov for yderligere sikring af skolevejen på Skanderborgvej og ved krydsning af banen. Opgraderingen af Blegindvej skal sikre en bred kørebane og enkeltrettede kombinerede cykelsti og fortov i hver vejside.

Separeringen af bløde trafikanter og bilister er trafiksikkerhedsmæssigt den bedste løsning. Den rimeligt smalle vej er medvirkende til, at hastigheden begrænses. Derved bevarer vejen præg af ”byvej” frem for ”gennemkørselsvej”.

Ved ny skole skal der laves en sikker løsning for krydsning af Blegindvej. Vest for Blegindvej findes de store boligområder Østergårds Allé og Vestergårds Allé, hvorfra mange bløde trafikanter skal til den nye skole.

Der er planlagt opgradering af Herredsvejen. Vejen skal overordnet flyttes længere mod syd, og kørebanebredden skal udvides med plads til enkeltrettede stier for de bløde trafikanter på hver side af Herredsvejen. I boligkvarteret nord for Herredsvejen findes et større stisystem. Hvor dette i dag er ført til Herredsvejen, planlægges det at etablere en stitunnel under Herredsvejen, og på den måde sikre trygge og gode krydsningsmuligheder for de bløde trafikanter. Der er i dag etableret støjvold langs størstedelen af Herredsvejens nordside. Ved at rykke Herredsvejen lidt mod syd er der mulighed for at udvide denne støjvold, hvis den fremtidige trafikbelastning skulle nødvendiggøre dette. Der planlægges for rundkørsel i krydsningen mellem Herredsvejen og Blegindvej. Dette areal indgår i rammeområde 40.O.15

Der er tale om store ændringer for den overordnede infrastruktur i Hørning, og derfor skal der i forbindelse med den videre planlægning vurderes på de miljømæssige konsekvenser.

EN GRØN STRUKTUR
Hørning er til flere sider omgivet af skov. Dette skaber mange steder en smuk og karakteristisk ankomst til byen. I den fremtidige udvikling af byen skal denne kvalitet styrkes yderligere ved at etablere ny skov og lysåben natur som markering af byens kant.

I forlængelse af planlægning for ny skole igangsættes planlægning for skovrejsning. Dette vil ske i samarbejde med interessenter, herunder Hørning Stationsbys Vandværk. Skovrejsningen skal tilrettelægges, så det giver rekreative muligheder og beskytter grundvandet.

Bleginds stjernestruktur skal indtænkes i den videre planlægning for såvel byudvikling som skovrejsning. De klare historiske spor – diger, hegn og markveje – sætter retningslinjerne for udvikling af området.

De levende hegn kan både fremhæve områdets kulturhistorie, bevare biologiske korridorer samt være udgangspunkt for nye rekreative koblinger i det åbne landskab.

jpg

Arealudlæg Hørning

pdf

Grundvandsredegørelse_april+2018_low

jpg

Hørning Hovedgrebsdiagram

pdf

Supplerende grundvandsredegørelse for Kommuneplantillæg 16 - Hørning Syd
Nye erhvervsarealer

Der blev med Kommuneplan’16 udlagt ca. 80 ha nye erhvervsarealer mellem Stilling og Hørning på hhv. nord og sydsiden af E45. Arealerne vil få adgang til E45 via Randersvej til E45. Fordi arealerne ligger i OSD (områder med særlige drikkevandsinteresser), og delvis også NFI (Nitratfølsomme indvindingsområder) blev de udlagt til differentierede erhvervsformål. På grund af nærheden til E45 er dele af områderne forbeholdt transportintensive virksomheder og lettere produktionserhverv, mens andre dele af områderne grundet grundvandshensyn er forbeholdt kontorformål og større butikker, der udgør en minimal forureningsrisiko.

Erhvervsområdet syd for E45 er lokalplanlagt i 2018. Her er de transporttunge erhverv placeret langs en forlængelse af Niels Bohrs Vej, som sikrer en let adgang til E45 via Randersvej. Arealerne til kontor- og butiksformål er af grundvandshensyn placeres op mod Hørning by. Her udgør arealanvendelsen i øvrigt buffervirkning mellem de tungere erhvervstyper og boligområderne i Hørnings vestlige del. Mellem boligområderne og erhvervsområdet udlægger lokalplanen i øvrigt et større grønt areal, hvor der blandt andet kan etableres støjvold og stiforbindelse. Stiforbindelsen indgår i den grønne ring omkring Hørning og kan i øvrigt skabe stiforbindelse mod Jeksendalen.

Erhvervsområdet syd for E45 får vejadgang via en forlængelse af Niels Bohrs Vej og ved ny vejforbindelse fra Niels Bohrs Vejs forlængelse til rute 170 syd for E45. Hermed vil erhvervsområdets vejsystem kunne udgøre en sydlig aflastningsvej for rute 170 gennem Hørning og Stilling.

jpg

Arealudlæg Hørning

pdf

Grundvandsredegørelse_april 2018_low
Fremtidig byvækst

Perspektivarealerne i Hørning placeres alene syd for banen ved Kærvej, langs de grønne områder op mod Aarhus Kommune. Perspektivarealerne syd for Herredsvejen tages ud, så Herredsvejen udgør byens sydlige grænse, og de store landskaber ned mod Stilling-Solbjerg Sø herefter vil indramme og afslutte byen.

Når perspektivarealet inddrages som rammeområde i kommuneplanen vil det blive undersøgt, hvordan byudviklingen kan ske under hensyntagen til interesserne i det åbne land. Der er fokus på at skabe en helhedsorienteret planlægning, hvor nye boligområder, infrastruktur og institutionskapacitet planlægges sammenhængende, hvilket uddybes i afsnittet om rækkefølgeplan for Hørning samt i kommuneplanens retningslinjer for trafik. Derudover er der særligt fokus på, at nye byområder placeres fornuftigt i forhold til skoler, institutioner og brugen af kollektiv trafik, herunder særligt Hørning Station.

Perspektivarealer har ikke nogen juridisk gyldighed, og er således alene et udtryk for Byrådets langsigtede visioner for byudvikling.

jpg

rammekort_eksist forhold_nov19

Ry

Åbn alle

Indledning

Ry er kommunens fjerde største by med godt 5.700 indbyggere. Som centerby skal byen indeholde en række funktioner og tilbud, som understøtter byens rolle i kommunen, som attraktiv bosætningsby.

Byen har oplevet en stor befolkningstilvækst gennem de seneste 10-15 år, bl.a. på grund af beliggenheden i de naturskønne omgivelser i Søhøjlandet. Mange af de nye borgere har bosat sig i de nye boligområder i Kildebjerg, og senest er der også solgt mange grunde i Haardalen og på Vessøvej.

Der er i samme periode sket en del byfortætning i Ry. På Ry Bytorv er opført både nye butikker og boliger, og der er andre steder i byen gennemført mindre byfortætningsprojekter, bl.a. er restauranten Sønder Ege under omdannelse til boligformål.

Udover byfortætningen på Ry Bytorv, er der gennem de seneste år sket flere andre forandringer i Ry Midtby, der ud over butikker rummer blandt andet bibliotek, hotel og biograf. ”Stationstorvet” er for nyligt blevet ét af byens centrale mødesteder med markedsplads. Ligeledes flytter Ry bibliotek fra sine gamle lokaler på Gudrunsvej og ind på Klostervej.

I løbet af de kommende år vil Ry Højskole gennemgå en om- og udbygning, som visuelt og funktionsmæssigt vil supplere aktiviteterne i midtbyen.

Det tidligere administrationscenter på Knudsvej er nedrevet og området vil blive genopbygget med plejecenter i to etager, samt idrætsareal for Mølleskolen.

På Siimtoften udvider Kvickly, og Ferskvandsmuseet forventes flyttet fra sin nuværende placering.

Endelig er Ry Hallerne udvidet og de udendørs aktivitetsarealer omkring hallerne opgraderet.
Byfortætning

De nuværende byfortætningsmuligheder i midtbyen bevares, men med kommuneplanrevisionen gives der nye muligheder for anvendelsen. Byfortætningen her vil kunne understøtte livet i midtbyen, og med nærheden til stationen vil de nye boliger naturligt få gavn af og understøtte den kollektive trafik.

Centerområdet indskrænkes for at koncentrere bymidten. Mulighed for byfortætning i op til 4 etager bevares, men nu i form af blandet bolig og erhvervsformål i områderne omkring Skanderborg i den østlige del af midtbyen, samt i området omkring rundkørslen ved Liebingsplads.

Eksisterende butikker kan blive liggende, men kan ikke udvides. De eksisterende maksimale butiksstørrelser fastholdes, mens rammen for udbygning af butikker øges til 2000 m2 for dagligvarehandel jf. nye muligheder i planloven. Se detailhandelsredegørelsen nedenfor.

Det eksisterende område Ryvangen, der i dag er bebygget med plejeboliger, ændres til boligformål i op til 2,5 etage med mulighed for etagebebyggelse, som følge af at det nye plejecenter placeres ved det gamle administrationscenter på Knudsvej.

Byfortætning i midtbyen styrker bylivet og handelslivet, og understøtter den kollektive trafik, herunder særligt Ry Station på jernbaneforbindelsen Aarhus-Skanderborg-Silkeborg.

Byfortætningsmuligheder i Ry skønnes at være på ca. 110 boligenheder.

Der arbejdes videre med at etablere en parkeringsfond for Ry bymidte, svarende til afgrænsningen af centerområdet. Udpegning af arealer vil ske forud for endelig vedtagelse af lokalplanlægning af området ved Stationskarreen.

Med udgangspunkt i de nye muligheder i den nye planlov vedr. placering af nye aflastningscentre vil Skanderborg Kommune i den kommende planperiode arbejde med etablering af et for byen passende aflastningscenter i det kommende erhvervsområde ved Industrivej.
Nye byområder i Ry

Samlet set skønnes der at være en restrummelighed på ca. 630 boligenheder i Ry. Der er fortsat stor efterspørgsel på nye byggegrunde i Ry. Derfor angives der perspektivarealer til boligformål øst for Vessøvej.

I Ry er der endnu ikke udnyttede boligudlæg i byens østlige del i Kildebjerg og i de nye områder ved Vessøvej. I kommuneplanen åbnes i øvrigt mulighed for en omdannelse af erhvervs- og institutionsområder langs Ellemosen til blandet bolig- og erhvervsformål, og der er i starten af 2018 igangsat helhedsplanlægning for området omkring Ellemosen og Ry-hallerne.

Det offentlige område ved Lynghoved har været reserveret til plejecenter, men gives nu mulighed for boliger i forlængelse af det eksisterende boligområde.

I Ry findes flere børnehaver og to eksisterende kommunale skoler; Mølleskolen og Knudsøskolen, med spor til hhv. 9. og 6. klasse. Det forventes, at de to skoler har tilstrækkelig kapacitet til at modsvare behovet, der følger boligtilvæksten i Ry i den kommende planperiode.

Kommuneplan’16 reserverer areal til institutionsformål nord for boldbanerne ved Ry Hallerne. Området til offentligt formål udvides øst for Ry Hallerne til også at inkludere del af det nuværende rekreative areal. Samtidig gives der mulighed for at etablere en kunstgræsbane i området. En eventuel udnyttelse at dette område til offentlige institutioner indgår i helhedsplanlægningen for området omkring Ry Hallen og Ellemosen.

Læs mere i Redegørelse for Byudvikling og anden ændret arealanvendelse i OSD og indvindingsoplande, 2017.
På oversigtskortet nedenfor er eksisterende og nye bolig- og erhvervsudlæg vist, samt perspektivarealer for byvækst på længere sigt.

pdf

Grundvandsredegørelse_april 2018_low

jpg

Ry_arealudlaeg
Nye erhvervsarealer

Kommuneplanen udlægger ikke nye erhvervsarealer i Ry, da det vurderes, at de eksisterende udlæg modsvarer behovet i den kommende planperiode, og fordi det er svært at finde egnede arealer, hvor erhverv ikke vil skabe konflikter i forhold til drikkevandsbeskyttelsen eller ønsket om yderligere boligudlæg på længere sigt.

Ved Pressalit ændres et eksisterende erhvervsområde til en højere miljøklasse, så virksomheden får mulighed for at etablere produktionserhverv i tilknytning til den eksisterende administrative del. Der er i udpegningen taget hensyn til grundvandsinteresser i området.

Læs mere i Redegørelse for Byudvikling og anden ændret arealanvendelse i OSD og indvindingsoplande, 2017.

På oversigtskortet nedenfor er eksisterende og nye bolig- og erhvervsudlæg vist, samt perspektivarealer for byvækst på længere sigt.

pdf

Grundvandsredegørelse_april 2018_low

jpg

Ry_arealudlaeg
Perspektivarealer

Der er udpeget perspektivarealer til henholdsvis erhvervsformål og boligformål ved Lundhøjvej øst for Vessø Vænge og Bakkelyvej. Der ændres ikke på udpegningerne som følge af kommuneplanrevisionen. Der kan dog blive behov for en tilpasning af arealerne i forbindelse med kommuneplanlægning herfor, som følge af den netop vedtagne Rammeplan for grundvandsbeskyttelse 2017-2025, der udpeger dele af perspektivarealet til indsatsområde.

Perspektivarealer har ikke nogen juridisk gyldighed, og er således alene et udtryk for Byrådets langsigtede visioner for byudvikling.

Låsby

Åbn alle

Indledning

Låsby er kommunens femtestørste by med næsten 2.000 indbyggere. Som ny centerby skal byen i fremtiden indeholde en række funktioner og tilbud, som understøtter byens rolle i kommunen og som attraktiv bosætningsby.

Byen har oplevet en stigende befolkningstilvækst gennem de seneste par år, bl.a. på grund af åbningen af den nye motorvej mellem Aarhus og Silkeborg/Herning. De nye borgere har primært bosat sig i det nye boligområde på Jens Martin Knudsens Vej i den centrale del af Låsby.

Der er i samme periode sket en del forandringer i Låsby. Motorvejen uden om byen har gjort det muligt at skabe nye og bedre vej- og stiforbindelser mellem Flensted og Låsby. Der er desuden sket trafiksanering andre steder i byen.

Låsby Hallen er renoveret og udvidet i 2015. Udvidelsen er tænkt sammen med det nye klimatilpasningsprojekt Låsby Søpark, som rummer et større rekreativt areal med crossfit, shelters, aktivitetstorv, skaterbane m.v. Det nye rekreative areal ligger centralt i Låsby og skaber på denne måde en blå og grøn forbindelse fra øst mod vest og fra syd mod nord gennem byen.

Låsbys nye rolle som centerby medfører at beboere og byråd skal omstille sig fra at tænke på byen som et lokalcenter, til i stedet at se på byen i et udviklingsperspektiv.

Kommuneplanen fastlægger, at der i den kommende planperiode skal ske en helhedsplanlægning for Låsby, hvor Låsbys struktur skal tilpasses den nye status af centerby, herunder ønsker om alternativ placering af centerområde, fortætning, omdannelsesområder fra industri til bolig, samt infrastrukturelle muligheder i tilknytning hertil.

Helhedsplanlægningen for Låsby skal have følgende fokuspunkter:
• Udpegning af store vækstarealer til boligformål mod nord, vest og syd, mens den østlige del af byen forbeholdes erhvervsudvikling grundet den gode adgang til motorvejen her.
• Udpegning af centrale områder til fortætning.
• Perspektiver ved placering af centerområde til butikker ved Hammelvej.
Byfortætning

Forandringerne i Låsbys centrale byområde gør byfortætning langs Hovedgaden og særligt tæt på Søparken mere attraktivt.

Kommuneplanrevisionen giver mulighed for fortætning langs Gl. Silkeborgvej, hvor der på den mest centrale strækning kan bebygges op til 2,5 etage.

Erhvervsarealet ved Egelykke samt tilstødende rekreativt areal syd for Århusvej omdannes til boligformål med mulighed for fortætning. En del af området er omfattet af BNBO (Boringsnært beskyttelsesområde). Den del af BNBO der ligger i det nuværende rekreative areal, skal friholdes for boliger og befæstelse i øvrigt, men kan indgå til ikke grundvandstruende formål i den videre planlægning.

De eksisterende maksimale butiksstørrelser og rammen for udbygning af butikker fastholdes. Se detailhandelsredegørelsen nedenfor.

Byfortætningsmulighederne i Låsby vurderes at give mulighed for ca. 120 boligenheder.

Læs mere i Redegørelse for Byudvikling og anden ændret arealanvendelse i OSD og indvindingsoplande, 2017.
Nye byområder i Låsby

Med udpegningen af Låsby som ny centerby i kommunens bymønster lægges op til, at byen i fremtiden skal rumme langt flere muligheder for både bosætning og erhvervsudvikling. Kommuneplanen angiver derfor større perspektivarealer til boligformål på længere sigt - både nord og vest for byen. Der vil herudover være særligt fokus på, hvordan byudviklingen i Låsby vil kunne få gavn af og understøtte den kollektive trafik og særligt en ny station på den forventede nye jernbaneforbindelse Aarhus-Silkeborg.

Det nye boligområde ved Jens Martins Knudsens Vej er så godt som udbygget, og der er kun enkelte ledige byggerunde tilbage i Låsby. Indtil nu har et område syd for Klankballevej været udlagt til boligformål, og har således rummet hele Låsbys arealressource til boliger de næste 12 år (ud over fortætningsmuligheder). Området er svært at igangsætte planlægning for, da det kræver større investeringer i infrastruktur at skabe vejadgang mv.

Derfor omdannes området syd for Klankballevej til perspektivareal, og erstattes af to mindre arealer på hver sin side af Nørregade, som forventes at være lettere tilgængelige og dermed hurtigere kan komme i spil som boligområder. Begge de nye boligrammer har indtil nu været udpeget til perspektivarealer.

De tidligere kommuneplanlagte områder ved Klankballevej ændres til perspektivformål. Helhedsplanlægning for området er igangsat i foråret 2018, og skal danne grundlag for den efterfølgende kommune- og lokalplanlægning for området.

Derudover tilføjes et areal syd for Nørregade med en nuværende gård til et eksisterende boligområde, så der i fremtiden kan bygges boliger her, ligesom der foretages andre ændringer i eksisterende kommuneplanlagte områder, med henblik på at skabe grundlag for lokalplanlægning til boligformål.

I den kommende planperiode skal der arbejdes videre med en langsigtet strategi for at imødekomme efterspørgslen på boligareal i Låsby.

Samlet set skønnes restrummeligheden i nye boligudlæg at være på ca. 30 boligenheder i Låsby. I alt inkl. fortætningsmuligheder vurderes restrummeligheden at være ca. 150 boligenheder.

Låsby Skole har spor til og med 9. klasse. Det forventes, at Låsby Skole og daginstitutioner i byen har tilstrækkelig kapacitet til at modsvare behovet, der følger boligtilvæksten i Låsby i den kommende planperiode.

Læs mere i Redegørelse for Byudvikling og anden ændret arealanvendelse i OSD og indvindingsoplande, 2017.
På oversigtskortet nedenfor er eksisterende og nye bolig- og erhvervsudlæg vist, samt perspektivarealer for byvækst på længere sigt.

pdf

Grundvandsredegørelse_april 2018_low

jpg

Laasby_arealudlaeg
Nye erhvervsarealer

Kommuneplanen’16 udlagde ca. 5 ha nyt erhvervsareal til letterede produktionserhverv øst for de eksisterende erhvervsarealer nord for Gl. Århusvej. De nye arealer vil få adgang via Scandiavej og Gl. Århusvej til motorvejen. Arealerne ligger i OSD (områder med særlige drikkevandsinteresser), og områdernes udnyttelse skal derfor følge retningslinjerne for erhvervsudlæg i OSD.

Der udlægges ikke nye områder til erhvervsformål med denne kommuneplanrevision.

Læs mere i Redegørelse for Byudvikling og anden ændret arealanvendelse i OSD og indvindingsoplande, 2017.
På oversigtskortet nedenfor er eksisterende og nye bolig- og erhvervsudlæg vist, samt perspektivarealer for byvækst på længere sigt.

pdf

Grundvandsredegørelse_april 2018_low

jpg

Laasby_arealudlaeg
Perspektivarealer

Det eksisterende perspektivareal til boligformål ved Klankballevej udvides mod vest og syd. To eksisterende kommuneplanrammer til boligformål syd for Klankballevej ændres til perspektivarealer. Tilsammen skabes et stort, sammenhængende perspektivområde til boligformål, som har stort potentiale til at blive et nyt område i høj kvalitet på linje med Anebjerg i Skanderborg/Stilling, Skovby-Nyggard i Galten eller Kildebjerg i Ry.

Planlægning her forudsætter en helhedsplanlægning der tager højde for blandt andet infrastrukturelle investeringer mv. Helhedsplanlægning for perspektivområdet ved Klankballevej er igangsat i foråret 2018, og skal danne grundlag for den efterfølgende kommune- og lokalplanlægning for området.

Kommuneplan’16 angiver i øvrigt perspektivarealer til erhvervsformål øst for det nye erhvervsudlæg. Grundvandet er her bedre beskyttet end på arealerne nord for de eksisterende erhvervsarealer, der tidligere har været vist til erhvervsformål. Arealerne inddrages ikke til erhvervsformål nu på grund af arealernes nuværende jordbrugsmæssige værdi.

Perspektivarealer har ikke nogen juridisk gyldighed, og er således alene et udtryk for Byrådets langsigtede visioner for byudvikling.

Lokalcentre

Gl. Rye

Åbn alle

Indledning

Gl. Rye er et af kommunens otte lokalcentre og indeholder både offentlige servicefunktioner (skole til og med 6. klasse samt en børnehave) og dagligvarebutik. Byens er med sine knap 1.350 indbyggere et forholdsvis eftertragtet bosætningssted på grund af beliggenheden midt i Søhøjlandet.

Gl. Rye består af en ældre bykerne mod nord, mens der mod syd er flere nyere parcelhusområder, som er udbygget især i perioden fra 1990'erne og frem til i dag. Mod syd langs Horsensvej findes et ældre erhvervsområde.

Nye byområder i Gl. Rye

Nye boligområder
I Gl. Rye er der fortsat ledige boliggrunde på Hedelundvej,Skovlunden og Møllesvinget. I byens ældre byområde kan der herudover indpasses et mindre antal nye boligbebyggelser, f.eks. hvis der nedrives eksisterende boliger,nedlægges erhvervsejendomme eller ved udstykning af eksisterende grunde til flere mindre grunde.

Samlet set skønnes at være en restrummelighed på ca. 8 boligenheder i Gl. Rye. Kommuneplan16 udlægger på nuværende tidspunkt ikke yderligere nye boligudlæg.

Skanderborg Kommune vil i den kommende planperiode undersøge de langsigtede byvækstsmuligheder i kommunen. Der vil i dette arbejde blive vurderet, hvordan byudviklingen kan ske under hensynstagen til interesserne i det åbne land, herunder grundvandsinteresserne, samt hvor byudviklingen kan ske mest hensigtsmæssigt infrastrukturelt. Det vil i denne forbindelse blive vurderet behovet og mulighederne for yderligere boligudlæg ved. Gl. Rye.

Nye erhvervsområder
Erhvervsarealerne i Gl. Rye er fuldt udbyggede. Kommuneplan'16 udlægger ikke nye områder til erhvervsformål ved Gl. Rye. Det skyldes dels, at efterspørgslen på arealer til nye erhvervsvirksomheder generelt er aftagende i kommunens lokalcentre, dels at det er kompliceret at udpege egnede arealer på grund af interesserne i det åbne land og fredninger omkring Gl. Rye. Endelig har byen grundet sin beliggenhed hovedsagelig bosætningspotentiale.

Læs mere i Redegørelse for Byudvikling og anden ændret arealanvendelse i OSD og indvindingsoplande, 2015, der er vedhæftet neden for.

På vedhæftede oversigtskort er eksisterende bolig- og erhvervsudlæg vist.

pdf

Byudlæg_Gl

Stjær

Åbn alle

Indledning

Stjær er et af kommunens otte lokalcentre og indeholder både offentlige servicefunktioner (skole til og med 9. klasse samt en børnehave) og dagligvarebutik. Byen er med sine ca. 960 indbyggere et forholdsvis eftertragtet bosætningssted på grund af byens nærhed til Galten-Skovby og Aarhus vest.

Stjær består af en ældre bykerne langs Vesterbro/Østerbro gennem byen, mens der mod nord er flere nyere parcelhusområder, som er udbygget især i perioden fra 1990'erne og frem til i dag. Mod øst langs Tåstrupvej findes et erhvervsområde.

Nye byområder i Stjær.

Nye boligområder
I Stjær er der fortsat ledige boliggrunde vest for Stjærvej i byens nordlige del. I byens ældre byområde kan der herudover indpasses et mindre antal nye boligbebyggelser, f.eks. hvis der nedrives eksisterende boliger, nedlægges erhvervsejendomme eller ved udstykning af eksisterende grunde til flere mindre grunde.

Samlet set skønnes at være en restrummelighed på ca. 40 boligenheder i Stjær. I forhold til efterspørgslen efter boliggrunde i Stjær må der forventes behov for yderligere udlæg inden for de næste 5-10 år. Der angives derfor perspektivarealer til boligformål nord og syd for byen.

Skanderborg Kommune vil i den kommende planperiode udarbejde en analyse af de langsigtede byvækstsmuligheder i kommunen. I analysen vil der blive set på mulighederne for at udpege perspektivarealer til boligformål omkring kommunens centerbyer og lokalcentrene. Det vil i dette arbejde blive vurderet, hvordan byudviklingen kan ske under hensyntagen til interesserne i det åbne land og grundvandsinteresserne, samt hvor byudviklingen kan ske mest hensigtsmæssigt infrastrukturelt. Fordi perspektivarealerne syd for Stjær ligger inden for Stjær Vandværks boringsnære områder (BNBO), vil det blive undersøgt, om der kan peges på andre bedre egnede arealer til fremtidige boligformål i byens nordlige del, hvor også skole og børnehave ligger.

Nye erhvervsområder
Erhvervsarealerne i Stjær er næsten fuldt udbyggede. De endnu ikke opbrugte erhvervsarealer har imidlertid begrænsede anvendelsesmuligheder til erhvervsformål, fordi arealerne ligger inden for NFI (Nitratfølsom indvindingsopland). Der udlægges derfor heller ikke nye erhvervsområder ved Stjær i Kommuneplan'16. Dette skal også ses i sammenhæng med, at byen har et stort bosætningspotentiale.

Læs mere i Redegørelse for Byudvikling og anden ændret arealanvendelse i OSD og indvindingsoplande, 2015, der er vedhæftet neden for.

På vedhæftede oversigtskort er eksisterende og nye bolig- og erhvervsudlæg, samt perspektivarealer for byvækst på længere sigt vist.

pdf

Byudlæg_Stjær

pdf

Grundvandsredegørelse_april 2018_low

Virring

Åbn alle

Indledning

Indledning
Virring er et af kommunens otte lokalcentre og indeholder både offentlige servicefunktioner (skole til og med 9. klasse samt en børnehave) og dagligvarebutik. Byen er med sine knap 960 indbyggere et forholdsvis eftertragtet bosætningssted på grund af nærhed til Skanderborg og lette adgang til Aarhus syd via Gl. Horsensvej.

Virring består af en ældre bykerne mod nord, mens der mod syd er flere parcelhusområder, som er udbygget i perioden fra 1960'erne og frem til i dag. Mod nordvest langs Virringvej findes et ældre erhvervsområde.

Nye byområder i Virring

Nye boligområder
I Virring er der fortsat mange ledige boliggrunde i Johannelunden i byens sydlige del. I byens ældre byområde kan der herudover indpasses et mindre antal nye boligbebyggelser, f.eks. hvis der nedrives eksisterende boliger, nedlægges erhvervsejendomme eller ved udstykning af eksisterende grunde til flere mindre grunde.

Samlet set skønnes at være en restrummelighed på ca. 140 boligenheder i Virring. Kommuneplan'16 udlægger derfor ikke yderligere nye boligudlæg. Der angives dog perspektivarealer til boligformål øst for byen.

Skanderborg Kommune vil i den kommende planperiode udarbejde en analyse af de langsigtede byvækstsmuligheder i kommunen. I analysen vil der blive set på mulighederne for at udpege perspektivarealer til boligformål omkring kommunens centerbyer og lokalcentrene. Det vil i dette arbejde blive vurderet, hvordan byudviklingen kan ske under hensyntagen til interesserne i det åbne land og grundvandsinteresserne, samt hvor byudviklingen kan ske mest hensigtsmæssigt infrastrukturelt. Det kan betyde, at de nuværende perspektivarealer suppleres eller erstattes af andre og bedre egnede arealer.

Nye erhvervsområder
Erhvervsarealerne i Virring er fuldt udbyggede. Kommuneplan'16 udlægger ikke nye områder til erhvervsformål ved Virring. Det skyldes dels, at efterspørgslen på arealer til nye erhvervsvirksomheder generelt er aftagende i kommunens lokalcentre, dels at det er kompliceret at udpege egnede arealer på grund af interesserne i det åbne land, herunder ikke mindst grundvandsinteresserne omkring Virring. Dette skal også ses i sammenhæng med, at byen har et stort bosætningspotentiale.

Læs mere i Redegørelse for Byudvikling og anden ændret arealanvendelse i OSD og indvindingsoplande, 2015, der er vedhæftet neden for.

På vedhæftede oversigtskort er eksisterende og nye bolig- og erhvervsudlæg vist, samt perspektivarealer for byvækst på længere sigt.

pdf

Byudlæg_Virring

pdf

Grundvandsredegørelse_april 2018_low

Herskind

Åbn alle

Indledning

Herskind er et af kommunens otte lokalcentre og indeholder både offentlige servicefunktioner (skole fra 0. klasse til og med 9. klasse samt en børnehave) og dagligvarebutik. Byens er med sine godt 710 indbyggere et forholdsvist eftertragtet bosætningssted på grund af beliggenheden tæt på Galten-Skovby og Aarhus V.

Herskind består af en ældre bykerne langs Langelinie, mens der mod øst og syd er flere nyere parcelhusområder. Mod øst langs Langelinie findes et mindre erhvervsområde.

Nye byområder i Herskind

Nye boligområder
I Herskind er der fortsat ledige boliggrunde i byens centrale og østlige dele. I byens ældre byområde kan der herudover indpasses et mindre antal nye boligbebyggelser, f.eks. hvis der nedrives eksisterende boliger, nedlægges erhvervsejendomme eller ved udstykning af eksisterende grunde til flere mindre grunde.

Samlet set skønnes at være en restrummelighed på ca. 90 i Herskind. I forhold til efterspørgslen efter boliggrunde i Herskind må der dog forventes behov for yderligere udlæg inden for de næste 5-10 år. Der angives derfor perspektivarealer til boligformål nord for byen.

Skanderborg Kommune vil i den kommende planperiode undersøge de langsigtede byvækstsmuligheder i kommunen. Det vil i dette arbejde blive vurderet, hvordan byudviklingen kan ske under hensyntagen til interesserne i det åbne land, herunder grundvandsinteresserne, samt hvor byudviklingen kan ske mest hensigtsmæssigt infrastrukturelt. Fordi perspektivarealerne i Herskind er forholdsvis små i forhold til byens bosætningspotentiale, vil det blive undersøgt, om der kan peges på andre supplerede arealer til fremtidige boligformål i byens nordlige del, hvor også skole og børnehave ligger.

Nye erhvervsområder
I erhvervsarealet i Herskind er der fortsat plads til enkelte nye virksomheder. I Herskind er der efterspørgsel efter mindre grunde til håndværksvirksomheder med tilknyttet bolig. Fordi Herskind, som et af de få lokalcentre i kommunen, ligger i et område, hvor grundvandet er bedre beskyttet, angives der derfor perspektivareal til erhvervsformål øst for byen.

Læs mere i Redegørelse for Byudvikling og anden ændret arealanvendelse i OSD og indvindingsoplande, 2015, der er vedhæftet neden for.

På vedhæftede oversigtskort er eksisterende og nye bolig- og erhvervsudlæg, samt perspektivarealer for byvækst på længere sigt vist.

pdf

Byudlæg_Herskind

pdf

Grundvandsredegørelse_april 2018_low

Tebstrup

Åbn alle

Indledning

Tebstrup er et af kommunens otte lokalcentre og indeholder både offentlige servicefunktioner (skole til og med 6. klasse samt en børnehave) og dagligvarebutik. Byen har med sine knap 670 indbyggere tidligere været et forholdsvist eftertragtet bosætningssted på grund af beliggenheden midt mellem Horsens og Skanderborg og lette adgang til E45. Tilvæksten er dog aftaget de seneste år, hvilket formentlig skyldes et øget udbud af grunde i Skanderborg.

Tebstrup består af en ældre langstrakt bykerne langs Horsensvej. Byens nyere boligområder ligger mod vest mellem Horsensvej og E45. Der er ikke egentlige erhvervsområder udlagt i Tebstrup.

Nye byområder i Tebstrup

Nye boligområder
I Tebstrup er der fortsat store arealudlæg til boligformål vest for byen. I byens ældre byområde kan der herudover indpasses et mindre antal nye boligbebyggelser, f.eks. hvis der nedrives eksisterende boliger, nedlægges erhvervsejendomme eller ved udstykning af eksisterende grunde til flere mindre grunde.

Samlet set skønnes at være en restrummelighed på ca. 70 boligenheder i Tebstrup. Kommuneplan'16 udlægger derfor ikke yderligere nye boligudlæg.

Skanderborg Kommune vil i den kommende planperiode undersøge de langsigtede byvækstsmuligheder i kommunen. Det vil i dette arbejde blive vurderet, hvordan byudviklingen kan ske under hensyntagen til interesserne i det åbne land og grundvandsinteresserne, samt hvor byudviklingen kan ske mest hensigtsmæssigt infrastrukturelt. Der vil i denne forbindelse blive vurderet behovet og mulighederne for yderligere boligudlæg ved Tebstrup.

Nye erhvervsområder
Kommuneplan'16 udlægger ikke nye områder til erhvervsformål ved Tebstrup. Det skyldes dels, at efterspørgslen på arealer til nye erhvervsvirksomheder generelt er aftagende i kommunens lokalcentre, dels at det er kompliceret at udpege egnede arealer på grund af interesserne i det åbne land og byens trafikstruktur, hvor børn mellem byen og skolen skal færdes langs Riisvej, der også fungerer som adgangsvej til E45.

Læs mere i Redegørelse for Byudvikling og anden ændret arealanvendelse i OSD og indvindingsoplande, 2015, der er vedhæftet neden for.

På vedhæftede oversigtskort er eksisterende og nye bolig- og erhvervsudlæg vist.

pdf

Byudlæg_Tebstrup

pdf

Grundvandsredegørelse_april 2018_low

Voerladegård

Åbn alle

Indledning

Voerladegård er et af kommunens otte lokalcentre og indeholder offentlige servicefunktioner (skole til og med 6. klasse samt en børnehave), men ingen dagligvarebutik. Byen har med sine godt 600 indbyggere tidligere været et forholdsvis eftertragtet bosætningssted på grund af beliggenheden mellem Horsens, Silkeborg og Skanderborg. Tilvæksten er dog aftaget de seneste år, hvilket formentlig skyldes et øget udbud af grunde i Skanderborg.

Voerladegård består af en ældre bykerne langs Holmedal, mens der syd for Holmedal, både i byens østlige og vestlige del er flere parcelhusområder, som er udbygget i perioden fra 1960'erne og frem til i dag. Der er ikke egentlige erhvervsområder udlagt i Voerladegård.

Nye byområder i Voerladegård

Nye boligområder
I Voerladegård er der fortsat ledige boliggrunde i byens vestlige udkant. I byens ældre byområde kan der herudover indpasses et mindre antal nye boligbebyggelser, f.eks. hvis der nedrives eksisterende boliger, nedlægges erhvervsejendomme eller ved udstykning af eksisterende grunde til flere mindre grunde.

Samlet set skønnes at være en restrummelighed på ca. 80 i Voerladegård. Kommuneplan'16 udlægger derfor ikke yderligere nye boligudlæg, der angives dog perspektivarealer til boligformål syd for byen på arealerne mellem de nuværende parcelhusområder.

Skanderborg Kommune vil i den kommende planperiode undersøge de langsigtede byvækstsmuligheder i kommunen. Det vil i dette arbejde blive vurderet, hvordan byudviklingen kan ske under hensyntagen til interesserne i det åbne land, herunder grundvandsinteresserne, samt hvor byudviklingen kan ske mest hensigtsmæssigt infrastrukturelt. Det kan betyde, at de nuværende perspektivarealer suppleres eller erstattes af andre og bedre egnede arealer.

Nye erhvervsområder
Kommuneplan'16 udlægger ikke nye områder til erhvervsformål ved Voerladegård. Det skyldes dels, at efterspørgslen på arealer til nye erhvervsvirksomheder generelt er aftagende i kommunens lokalcentre, dels at det er kompliceret at udpege egnede arealer på grund af interesserne i det åbne land.

Læs mere i Redegørelse for Byudvikling og anden ændret arealanvendelse i OSD og indvindingsoplande, 2015, der er vedhæftet neden for.

På vedhæftede oversigtskort er eksisterende og nye bolig- og erhvervsudlæg vist, samt perspektivarealer for byvækst på længere sigt.

pdf

Byudlæg_Voerladegård

pdf

Grundvandsredegørelse_april 2018_low

Hylke

Åbn alle

Indledning

Hylke er et af kommunens otte lokalcentre og indeholder både offentlige servicefunktioner (anneksskole til Virringskole til og med 2. klasse samt en børnehave) og dagligvarebutik. Byen har med sine knap 430 indbyggere været et forholdsvis eftertragtet bosætningssted på grund af byens beliggenhed i landskaberne syd for Skanderborg Sø. Grundet et lille udbud af nye grunde i perioden fra 2005-2015 har tilvæksten dog været aftagende i den periode.

Hylke består af en ældre langstrakt bykerne mod nord, mens der mod syd er flere parcelhusområder, som er udbygget i perioden fra 1960'erne og frem til i dag. Der er ikke egentlige erhvervsområder udlagt i Hylke.

Nye byområder i Hylke

Nye boligområder
I Hylke er der i 2015 planlagt for 20 nye parcelhusgrunde i byens vestlige udkant. Inden for den øvrige del af det ældre byområde kan der herudover indpasses et mindre antal nye boligbebyggelser, f.eks. hvis der nedrives eksisterende boliger, nedlægges erhvervsejendomme eller ved udstykning af eksisterende grunde til flere mindre grunde.

Skanderborg Kommune vil i den kommende planperiode undersøge de langsigtede byvækstmuligheder i kommunen. Det vil i dette arbejde blive vurderet, hvordan byudviklingen kan ske under hensyntagen til interesserne i det åbne land, herunder grundvandsinteresserne, samt hvor byudviklingen kan ske mest hensigtsmæssigt infrastrukturelt. Der vil i denne forbindelse blive vurderet behovet og mulighederne for yderligere boligudlæg ved Hylke.

Nye erhvervsområder
Kommuneplan'16 udlægger ikke nye områder til erhvervsformål ved Hylke. Det skyldes dels, at efterspørgslen på arealer til nye erhvervsvirksomheder generelt er aftagende i kommunens lokalcentre, dels at det er kompliceret at udpege egnede arealer på grund af interesserne i det åbne land og byens adgangsforhold til den overordnede infrastruktur.

Læs mere i Redegørelse for Byudvikling og anden ændret arealanvendelse i OSD og indvindingsoplande, 2015, der er vedhæftet neden for.

På vedhæftede oversigtskort er eksisterende og nye bolig- og erhvervsudlæg vist, samt perspektivarealer for byvækst på længere sigt.

pdf

Byudlæg_Hylke

pdf

Grundvandsredegørelse_april 2018_low

Alken-Svejstrup-Bjedstrup

Åbn alle

Indledning

Landsbyerne Alken, Bjedstrup og Svejstrup udpeges som nyt samarbejdende lokalcenter i kommunens bymønster. I Alken er der indkøbsmuligheder, og i Bjedstrup ligger skole (0. klasse til 6. klasse og børnehave). Disse servicefunktioner betjener ud over Alken, Bjedstrup og Svejstrup landsbyerne Illerup og Boes. Særligt Alken er med sine godt 230 indbyggere et forholdsvis eftertragtet bosætningssted på grund af byens beliggenhed ved Mossø og byens lette adgang til den overordnede infrastruktur, herunder mulighederne for at pendle med tog mod Ry/Silkeborg og Skanderborg/Aarhus.

De tre landsbyer har alle ældre bykerner. I Alken er der mod nord og nordøst opført nyere parcelhuse og tæt-lave boliger i perioden fra 2000 og frem til i dag.

Nye byområder i Alken, Bjedstrup og Svejstrup
For at understøtte de eksisterende servicetilbud til landsbyerne Alken, Bjedstrup, Boes, Illerup og Svejstrup er de tre landsbyer Alken, Bjedstrup og Svejstrup udpeget som samarbejdende lokalcenter. Det betyder, at de tre byer tilsammen i fremtiden forventes at kunne tiltrække en bosætning, som kan understøtte og opretholde servicetilbuddene.

I Alken er der ca. 20 ledige byggegrunde. I de tre byers ældre bykerner kan der herudover indpasses et mindre antal nye boliger, f.eks. hvis der nedrives eksisterende boliger, indrettes boliger i overflødiggjorte landbrugsbygninger eller ved udstykning af eksisterende grunde til flere mindre grunde.

Kommuneplan'16 udlægger ikke yderligere nye boligudlæg ved de tre byer, men Skanderborg Kommune vil i den kommende planperiode undersøge de langsigtede byvækstmuligheder i kommunen. Det vil i dette arbejde blive vurderet, hvordan byudviklingen kan ske under hensyntagen til interesserne i det åbne land, herunder grundvandsinteresserne, samt hvor byudviklingen kan ske mest hensigtsmæssigt infrastrukturelt. Der vil i denne forbindelse blive vurderet behovet og mulighederne for yderligere boligudlæg ved de tre landsbyer.

Læs mere i Redegørelse for Byudvikling og anden ændret arealanvendelse i OSD og indvindingsoplande, 2015, der er vedhæftet neden for.

På vedhæftede oversigtskort er eksisterende og nye bolig- og erhvervsudlæg vist, samt perspektivarealer for byvækst på længere sigt.

pdf

Byudlæg_Alken_Bjedstrup_Svejstrup

pdf

Grundvandsredegørelse_april 2018_low

Nye byområder

Indledning

Åbn alle

Indledning

Kommuneplanen udpeger nye arealudlæg til byformål. Udpegningerne sker på baggrund af det vurderede arealbehov og kommunens redegørelse for mulighederne for byudvikling og anden ændret arealanvendelse i forhold til grundvandsinteresserne.

De nye udlæg fremgår af kommuneplanens rammer.

Kommuneplanen sikrer, at de nye byudlæg udnyttes og indrettes optimalt af hensyn til kommunens samlet mobilitet, og sådan at områderne fremtræder attraktive for dem som skal bo, arbejde eller blot se på områderne.

Kommuneplanen sikrer også, at de nye byområder indrettes, så hensynet til natur og miljøinteresser varetages, herunder beskyttelse af det grundvand, som er en forudsætning for kommunens fortsatte vækst. Det sikres også, at nye områder indrettes, så de øgede regnmængder kan håndteres, og så der ikke opstår støjgener mellem byens forskellige anvendelser.

Endelig sikrer kommuneplanen, at byområderne udvikles i en fornuftig takt tilpasset infrastrukturen og det lokale udbud af daginstitutioner, skole-, idræts- og fritidstilbud.

Nye udlæg (Arealbehov)

Retningslinjer

1. Arealer til byvækst fremgår af kort.

Åbn alle

Kort
Redegørelse

Skanderborg Kommunes behov for at planlægge for nye byzonearealer til bolig- og erhvervsformål er vurderet med udgangspunkt i kommunens prognoser for den fremtidige befolkningstilvækst og -sammensætning og forventede erhvervsudvikling. Behovet er herefter tilpasset kommunens mål for den kommunale service og investeringer i forhold til de forskellige byers roller i det kommunale bymønster.

I beregning af behovet for at udlægge nye byudlæg i Kommuneplan'16 indgår en opgørelse af, hvor store arealer, der allerede er udlagt i Kommuneplan'13, men endnu ikke er udnyttet. Denne restrummelighed omfatter også lokalplanlagte områder, der ikke er ibrugtaget, samt mulighederne for byfortætning inden for allerede eksisterende byzone. Det vurderes, at ca. 1/3 af behovet kan dækkes af mulighederne for at byfortætte inden for centerbyerne.

Skanderborg Kommune har i 2015 udarbejdet en redegørelse for byudvikling og anden ændret arealanvendelse i OSD og indvindingsoplande. Redegørelsen er baseret på statens grundvandskortlægning. Grundvandskortlægningen viser, at flere af de eksisterende byudlæg og muligheder for byfortætning ligger indenfor NFI (Nitratfølsomme Indvindningområder) og grundvandsdannende oplande til lokale vandværker. Da Skanderborg Kommune ønsker, at planlægning for disse nye og eksisterende byudlæg tager hensyn til grundvandsbeskyttelsen, har det den konsekvens, at de allerede udlagte byudlæg reelt ikke har den restrummelighed og de anvendelsesmuligheder, som der hidtil har været forudsat.

Ovennævnte behov for nye og bedre beskyttede byudlæg betyder, at Kommuneplan'16 udpeger nye erhvervsudlæg. Derimod vurderes der ikke behov for alternative boligudlæg i denne planperiode. Der udpeges derfor ikke nye boligudlæg i Kommuneplan'16.

Såfremt der i løbet af planperioden skulle blive behov for yderligere arealudlæg, enten på grund af en særlig stor boligefterspørgsel, en særlig stor erhvervstilvækst, eller at særligt arealkrævende virksomheder beslaglægger store arealer, vil der kunne udarbejdes kommuneplantillæg for nye byudlæg. Kommuneplantillæggets indhold skal da ligge inden for retningslinjerne for nye byområder og følges af en supplerede grundvandsredegørelse.

Behov for boligudlæg
Der er mulighed for over 5.360 nye boliger inden for de allerede udlagte boligudlæg i Kommuneplan13 og ved udnyttelse af de muligheder, der er for byfortætning i Kommuneplan'16. Restrummeligheden er med andre ord på over 5.360 boligenheder i kommunens centerbyer, se vedhæftede tabel.

Ifølge kommunens befolkningsprognose for 2014-2026 forventes en gennemsnitlig tilvækst på ca. 300 boliger pr. år. Prognosen er baseret på udviklingen gennem de seneste 12 år og den forventede fremtidige tilvækst. Da kommuneplanen skal sikre arealudlæg til en 12-årig periode, er der derfor ikke umiddelbart et aktuelt behov for nye boligudlæg i Kommuneplan'16. Fordelingen af restrummeligheden understøtter i øvrigt kommunens bymønster. Derfor er der heller ikke grund til en omfordeling af mulighederne for nye boliger i Kommuneplan'16.

Uanset mulighederne for byfortætning forventes der fortsat behov for nye boligudlæg i fremtiden. Mulighederne for at udpege nye arealer til boligvækst på længere sigt omkring kommunens centerbyer er imidlertid kompliceret. En yderligere udvidelse af Skanderborg, Galten-Skovby, Hørning og Ry rummer konflikter i forhold til en række bindinger og forhold. Byerne er stort set "lukket inde" af den overordnede infrastruktur (motorveje og jernbane), landskabelige, miljø- og naturmæssige hensyn. At udfordre disse hensyn vil kunne betyde, at byernes bosætningspotentiale forringes. Det vil med andre ord være svært at udvide byerne væsentligt, uden at dette betyder, at byvæksten "æder" af de kvaliteter, som gør kommunen til et attraktivt bosætningssted.

Kommuneplan'16 angiver på baggrund af ovennævnte alene få perspektivarealer til byvækst på længere sigt. De ligger henholdsvis sydvest for Anebjerg i Skanderborg, vest for Svaneparken i Galten-Skovby, øst for Skovby, syd for Herredsvejen i Hørning og øst for Vessøvej i Ry. Mulighederne for at finde egnede arealer til boligformål ved Låsby er dog større, og her angiver kommuneplanen derfor både perspektivarealer nord og vest for byen. Perspektivarealerne er alene vist for at angive byernes mulige vækstretning. Områderne er altså ikke endelig vurderet eller afgrænset.

Skanderborg Kommune vil i den kommende planperiode undersøge de langsigtede byvækstmuligheder i kommunen yderligere.

Undersøgelsen vil naturligt forholde sig til kommunens ønske om, at byudvikling bedst sker, hvor der er mulighed for at skabe et bæredygtigt trafikmønster, det vil sige hvor der er gode muligheder for kollektiv trafik eller at cykle og gå til knudepunkter for den kollektive trafik. Nye perspektivarealer vil også blive udpeget, hvor dette ikke har væsentlige konflikter i forhold til natur-, miljø- og landskabelige hensyn. Arbejdet skal følges af en supplerende grundvandsredegørelse, der sikrer, at potentielle nye byudlæg placeres under bedst mulig hensynstagen til grundvandsbeskyttelsen.

I Kommuneplan'16 er der lagt vægt på, at arealer, der kan være egnet til fremtidige boligformål, ikke udlægges til erhvervsformål.

Behov for erhvervsudlæg
Med den øgede urbanisering i Østdanmark følger vækst i erhvervslokaliseringen. Denne tendens præger ikke kun Københavnsområdet, men også det østjyske vækstbånd fra Randers til Kolding, hvor der sker en koncentration af både bosætningen og erhvervsudviklingen.

Det er derfor af stor betydning for både kommunens udvikling og væksten i Østjylland, at der til stedse kan tilbydes velbeliggende erhvervsarealer i vækstbåndet. Ved at lokalisere erhvervsudlæggene i vækstbåndet tæt på den eksisterende overordnede infrastruktur og de større byer i området sikres en effektiv og bæredygtig trafikbetjening af områderne, både hvad angår varetransport og medarbejderne, som vil have lettere adgang til kollektiv trafik eller samkørselsordninger.

Skanderborg Kommune har på nuværende tidspunkt ca. 145 ha ledige kommuneplanlagte erhvervsområder, se vedhæftede tabel. Der er samtidig begrænsede muligheder for fortætning af eksisterende erhvervsområder, bl.a. fordi en fortætning ofte vil øge sandsynligheden for oversvømmelse ved skybrud. Restrummeligheden vurderes derfor ikke tilstrækkelig set i lyset af ovennævnte koncentration af erhvervstilvæksten i det østjyske vækstbånd. F.eks. er der kun meget begrænsede arealreservationer i og omkring Skanderborg og Hørning.

Mulighederne for erhvervstilvækst inden for de eksisterende udlæg bliver begrænset yderligere af, at flere arealer, ifølge kommunens redegørelse for byudvikling og anden ændret arealanvendelse i OSD og indvindingsoplande, ikke kan anvendes til de traditionelle erhvervstyper, som normalt har lokaliseret sig i kommunen. Disse sårbare områder udtages enten af Kommuneplan'16 eller ændres til kun at måtte anvendes til ikke grundvandstruende erhverv. Dette gælder konkret arealudlæg syd for Galten-Skovby, øst for Ry og øst for Låsby.

Som konsekvens af ovennævnte ændring af erhvervsudlæggene, udpeger Kommuneplan16 i stedet nye erhvervsudlæg i områder, hvor grundvandsressourcerne er bedre beskyttet, og hvor der vil være mulighed for de mere traditionelle former for erhvervsvirksomheder af de typer, som hidtil har lokaliseret sig i kommunen.

Behov for sommerhusudlæg
Der vurderes ikke behov for nye sommerhusområder.

Læs mere om mulighederne for nye bolig- og erhvervsudlæg ved de enkelte byer under Skanderborg, Centerbyerne og Lokalcentre og i Redegørelse for Byudvikling og anden ændret arealanvendelse i OSD og indvindingsoplande, 2015, der er vedhæftet neden for.

På vedhæftede oversigtskort er eksisterende og nye bolig- og erhvervsudlæg, samt perspektivarealer for byvækst på længere sigt vist.

pdf

Byvækstarealer_Skanderborg_Kommune

jpg

Galten_arealudlaeg

pdf

Grundvandsredegørelse_april 2018_low

jpg

Hørning_arealudlæg

jpg

Laasby_arealudlaeg

pdf

Restrummelighed_april 2018

jpg

Ry_arealudlaeg

Erhvervsområder langs motorveje

Retningslinjer

1. Lokalplaner for nye erhvervsområder langs motorveje skal indeholde bestemmelser, der sikrer hensynet til trafiksikkerhed, landskabelige og støjmæssige forhold.

Åbn alle

Kort
Redegørelse

Ved lokalplanlægning af nye erhvervsområder langs motorveje skal der tages hensyn til trafiksikkerhed, landskablige og støjmæssige forhold. Afstanden mellem motorvejen og områdets virksomheder fastlægges efter en konkret afvejning af, hvordan ny bebyggelse og tilhørende udearealer visuelt vil opleves fra motorvejen, og hvilken støjpåvirkning motorvejen vil påføre bebyggelsen og udearealerne. Det er vigtigt, at området ikke virker som ”en mur” eller unødigt afleder opmærksomheden fra bilisterne på motorvejen.

I vurderingen af afstanden mellem motorvejen og det nye område vil motorvejens "fysisk" have betydning, altså om vejen kurver, ligger på dæmning eller i afgravning. Landskabets typologi vil også have betydning. Det er med andre ord væsentligt, hvor stor en sekvens af området, bilisterne kan se fra motorvejen, og hvordan landskabet fungerer som kulisse for det nye erhvervsområde.

Lokalplanerne kan for at tilgodese disse hensyn indeholde nærmere bestemmelser om byggelinjer, facadelængder, bebyggelsens højde, omfang og udseende, samt udearealernes anlæg og indretningen m.v.

Ud over hensynet til trafiksikkerhed, landskabelige- og støjmæssige hensyn sikrer retningslinjen, at nye erhvervsarealer langs motorveje får en facadevirkning, der matcher kommunens ønske om at være en attraktiv bosætnings- og erhvervskommune.

Støj i nye byområder

Retningslinjer

1. Støjbelastede områder må ikke udlægges til støjfølsomme formål, medmindre der ved lokalplanlægning sikres et tilfredsstillende støjniveau. Samme hensyn skal varetages i forbindelse med enkelttilladelser til bebyggelse m.v. til støjfølsomme formål.

Ved udlæg af arealer til potentiel støjbelastende anlæg eller aktiviteter skal der vurderes og sikres hensyn til eksisterende støjfølsomme anvendelser i området eller i omkringliggende områder.

Lokalplaner for nye byområder langs større veje og jernbaner skal sikre, at gældende vejledninger og normer for trafikstøj, samt støj og vibrationer fra jernbaner overholdes.

Åbn alle

Kort
Redegørelse

Retningslinjen skal sikre, at der bliver vurderet på og taget hensyn til området og de omkringliggende områder ved placering af potentielt støjbelastende anlæg eller aktiviteter eller ved placering af støjfølsomme anlæg eller aktiviteter.

Retningslinjen sikrer altså, at støjbelastede arealer ikke bliver udlagt til støjfølsomme formål og modsat, at der ikke udlægges arealer til potentielt støjende anlæg og aktiviteter tæt på eksisterende støjfølsomme anvendelser. På den måde forebygges det både, at brugerne af et område bliver generet af støj, og at udøverne af den støjende aktivitet efterfølgende får et krav om at skulle dæmpe støjen eller indskrænke aktiviteten.

Undtaget herfra er midlertidige støjende aktiviteter som eksempelvis nedrivning eller byggeri, hvor kommunen kan give tilladelse til støjende aktiviteter i et begrænset tidsrum. Ligeledes undtages støjende midlertidige aktiviteter i form af arrangementer, herunder musikarrangementer.

Ved lokalplanlægning eller enkelttilladelser kan støjbelastede arealer dog blive planlagt til støjfølsom anvendelse, hvis det kan sikres, at der kommer et tilfredsstillende støjniveau ved afskærmning, støjdæmpning eller lignende.

Tilsvarende kan der ved lokalplanlægning sikres, at potentielt støjende anlæg og aktiviteter afskærmes i forhold til de støjfølsomme områder. Disse afværgeforanstaltninger afklares i planlægningsfasen, og skal som udgangspunkt være etableret, inden anvendelsen kan tages i brug.

Retningslinjen hindrer ikke, at der bliver lagt arealer ud i overensstemmelse med den anvendelse, der allerede finder sted (den faktiske anvendelse). Dette kan ske, hvis der er udarbejdet en lokalplan for et allerede udbygget område, hvor lokalplanen har som væsentligste formål at fastholde den bestående anvendelse og bebyggelsens omfang.

Miljøstyrelsens vejledende støjgrænseværdier danner grundlag for udpegninger af arealer og for behandling af enkeltsager. I Skanderborg Kommune tilstræbes det at undgå at blande bolig og erhverv, når der udlægges arealer til erhverv. Erhverv skal her forstås som virksomheder og anlæg, der ligger i miljøklasse 3-4 og op.

Læs mere om Miljøstyrelsens vejledende støjgrænseværdier i skemaet, der er vedhæftet nedenfor.

Opstår der problemer som følge af etablering af støjende virksomhed eller lignende, forudsættes disse generelt løst efter Miljøbeskyttelseslovens regler og ved en eventuel miljøgodkendelse for virksomheden.

En undtagelse herfra er problemer med støj fra veje, jernbaner og lignende, som ikke kræver tilladelse efter Miljøbeskyttelsesloven.

Problemer vedrørende trafikstøj skal derfor så vidt muligt løses gennem planlægningen. Ved placering af nye veje, jernbaner og lignende bør det derfor tilstræbes, at de vejledende grænseværdier for støjbelastningen af omkringliggende områder overholdes enten ved hjælp af afstand eller ved støjafskærmning. Ved lokalplanlægning for nye byområder langs større veje og jernbaner skal det sikres, at der inden for områderne etableres foranstaltninger, så de gældende vejledninger og normer for trafikstøj, og støj og vibrationer fra jernbaner overholdes. Det kan sikres ved, at lokalplanen indeholder nærmere bestemmelser om byggelinjer, bebyggelsens højde og omfang, samt etablering af støjafskærmende foranstaltninger m.v.

Skanderborg Kommune har netop afsluttet en støjkortlægning af samtlige kommune- og lokalplanlagte områder.

Formålet med støjkortlægningen er at skabe et overblik over det forventelige støjbillede i kommunen. Støjkortlægningen vil indgå som et værktøj til fremtidig planlægning og indgå i kommunens overvejelser om en hensigtsmæssig disponering af arealer, så støjmæssige konflikter kan begrænses eller forebygges.

Se støjkortlægningen på kortet, der er vedhæftet nedenfor.

pdf

Støjkort

Virksomheder med særlige beliggenhedskrav

Åbn alle

Redegørelse

Kommuneplanen udlægger ikke nye områder til virksomheder og anlæg mv. med særlige beliggenhedskrav på grund af virksomhedernes eller anlæggenes støj eller anden miljøbelastning af omgivelserne. Der er her tale om miljømæssig tung industri, som vil kunne medføre konflikt i forhold til grundvandsbeskyttelsen eller støj og andre miljøgener i forhold til nærliggende boligområder.

Bæredygtig udbygning af byen

Retningslinjer

1. Udlæg af nye byområder skal ske i tilknytning til eksisterende byområder, og under hensyntagen til at sikre en bæredygtig infrastruktur og en optimal udnyttelse af eksisterende servicetilbud.

Nye byområder skal som udgangspunkt udvikles indefra og ud.

For områder omfattet af Kommuneplanens rækkefølgeplan gælder, at udbygningen skal ske i overensstemmelse med rækkefølgeplanen.

Åbn alle

Kort
Redegørelse

For at sikre en bæredygtig trafikudvikling med god tilgængelighed for alle trafikarter og en effektiv udnyttelse af infrastrukturen skal nye byområder lokaliseres i tilknytning til eksisterende byområder. Større nye byområder skal lokaliseres langs de eksisterende byakser med adgang til det overordnede vejnet, jernbaner, kollektiv trafik og hovedstisystemmer.

Koncentrationen af byvækst ved kommunens centerbyer sikrer en optimal udnyttelse af kommunale investeringer. Nye byområder placeres derfor, hvor der forventes ledig kapacitet i den kommunale service (børnehaver, skole, ældre- og plejeboliger, kultur og idrætstilbud m.v.). Til grund for denne vurdering ligger kommunens boligudbygningsplan, som redegør for den erfarede og forventede boligtilvækst samt fordeling mellem boligtyper i kommunens enkelte byer og bydele.

Såfremt der alligevel ud fra andre hensyn ønskes etableret nye boligudlæg i områder med fuld udnyttelse af den kommunale kapacitet, vil dette nødvendiggøre en samtidig udbygning eller omstrukturering af de eksisterende kommunale tilbud.

For at sikre en hensigtsmæssig afrunding mellem by og land, skal nye byområder udbygges indefra og ud. Det betyder, at nye rammeområder nærmest eksisterende byzone lokalplanlægges før områder, der ligger længere væk fra eksisterende by. Dette for at sikre, at nye byområder ikke fremstår ufærdige.

Kommunes største nye byudlæg Anebjerg er omfattet af kommuneplanens rækkefølgeplan. Rækkefølgeplanen sikrer en etapevis udbygning af dette store nye boligområde og den tilhørende kommunale infrastruktur. Læs mere under Rækkefølgeplan.

Der vil kunne stilles krav om strukturplaner for større nye byområder for at sikre en hensigtsmæssig indretning af områderne. Strukturplanerne skal forholde sig til bl.a. vej- og stiføring, grønne områder, beliggenheden af arealer til klimasikring (strømningsveje og bassiner for regnvand), områdets afgrænsning mod det åbne land m.v. Strukturplanerne vil ligge til grund for den efterfølgende lokalplanlægning.

Overgang mellem land og by

Retningslinjer

1. Udlæg af nye byområder skal ske under hensynstagen til interesserne i det åbne land, og så der skabes smukke og funktionelle overgange mellem by og land.

Åbn alle

Kort
Redegørelse

For at beskytte interesserne i det åbne land, og skabe hensigtsmæssige overgange mellem by og land skal nye byområder afgrænses i forhold til de landskabelige, natur- og miljømæssige hensyn.

Nye byområder skal tilpasses det omkringliggende landskab og naturen. De nye udlæg skal derfor afgrænses, så overgangen mellem by og land er klar, men samtidigt landskabelig og funktionelt. Det betyder, at nye byområder ikke må "stikke langt ind i" landskaber eller naturområder. Til gengæld må de nye byområder afsluttes med en landskabelig overgangen, som gør, at naturen arbejder sig ind i byen og dermed skaber gode muligheder for rekreation og naturoplevelser i byerne. De grønne landskabsrum i de nye byområder kan samtidig have funktion i forhold til områdernes klimatilpasning.

Bydelene Kildebjerg, Anebjerg og Skovby Nygaard viser eksempler på, hvordan overgangen mellem by og land kan tilføre både by, landskab, natur og miljø nye kvaliteter.

Hensynet til grundvandet

Retningslinjer

1. Områder med særlig drikkevandsinteresse (OSD) og indvindingsoplande til almene vandforsyninger uden for disse skal så vidt muligt friholdes for udlæg af arealer til byudvikling.

Inden for OSD (områder med særlige drikkevandsinteresser) og indvindingsoplande til almene vandforsyninger uden for OSD kan der i det omfang, det fremgår af kommunens redegørelse for byudvikling og anden ændret arealanvendelse i OSD og indvindingsoplande, ske byudvikling eller ændret arealanvendelse, såfremt områder anvendes til boligformål, mindre grundvandstruende erhvervsformål (grundvandsklasse 1) eller potentielt grundvandstruende erhvervsformål (grundvandsklasse 2).

Inden for NFI (nitratfølsomme indvindingsområder) og grundvandsdannende oplande til almene vandforsyninger kan der i det omfang, det fremgår af kommunens redegørelse for byudvikling og anden ændret arealanvendelse i OSD og indvindingsoplande, ske byudvikling eller ændret arealanvendelse, såfremt områder anvendes til boligformål eller mindre grundvandstruende erhvervsformål (grundvandsklasse 1).

Supplerende udlæg af arealer til byudvikling og anden ændret arealanvendelse inden for OSD og indvindingsoplande til almene vandforsyninger uden for OSD kræver som udgangspunkt en supplerende redegørelse for byudvikling og anden ændret arealanvendelse i OSD og indvindingsoplande.

Lokalplaner for nye bolig- og erhvervsområder og for ændret anvendelse af eksisterende bolig- og erhvervsområder i NFI og de grundvandsdannende oplande til de almene vandforsyninger skal indeholde bestemmelser som minimerer omfanget af befæstede udearealer, og som forebygger risikoen for grundvandsforurening. Hvor kun dele af et nyt bolig- eller erhvervsområde ligger i NFI (Nitratfølsomme indvindingsoplande) og grundvandsdannende opland, skal denne del så vidt muligt forbeholdes grønt fælles areal eller offentlige formål (f.eks. institutionsformål). De grønne områder skal anlægges med lavt plejeniveau.

Lokalplaner for nye erhvervsområder og ændret anvendelse af eksisterende erhvervsområder i OSD (Områder med særlige drikkevandsinteresser) og indvindingsopland skal tilsvarende indeholde bestemmelser, som minimerer omfanget af befæstede udearealer, og som forebygger risikoen for grundvandsforurening. Hvor kun dele af et nyt erhvervsområde ligger i OSD eller indvindingsopland, skal denne del så vidt muligt forbeholdes grønt fælles areal.

Åbn alle

Kort
Redegørelse

For at beskytte grundvandet skal nye byområder, som udgangspunkt lokaliseres uden for OSD (Områder med særlig grundvandsinteresser). Hvis det kan godtgøres, at der ikke er andre placeringsmuligheder, og at byudviklingen ikke indebærer en væsentlig risiko for forureningen af grundvandet, kan der dog i henhold til den statslige udmelding til vandplanernes retningslinje 40 og 41 planlægges for byudvikling indenfor OSD.

Skanderborg Kommune har i 2015 udarbejdet en redegørelse for byudvikling og anden ændret arealanvendelse i OSD og indvindingsoplande. Redegørelsen er baseret på statens grundvandskortlægning. Ifølge kortlægningen er ca. 50 % af Skanderborg Kommune udpeget som OSD. Hovedparten af arealerne ligger langs den overordnede infrastrukturs vækstakser, det vil sige områderne omkring Hørning, Skanderborg, Galten-Skovby og Låsby. Også en stor del af områderne omkring Ry ligger inden for indvindingsoplandet til en almen vandforsyning, hvilket giver området samme status som OSD. Da der dermed ikke er tilstrækkelige egnede arealer til byvækst udenfor OSD med en god beliggenhed i forhold til kommunens bymønster og den overordnede infrastruktur, har Skanderborg Kommune behov for byudlæg i OSD.

I dele af OSD er grundvandet særlig dårligt beskyttet på grund af tynde lerlag. I disse NFI områder (Nitratfølsomme Indvidningsoplande) udlægger Kommuneplan'16 alene arealer til offentligt formål, boliger og mindre forureningstruende virksomheder.

Anvendelsesbestemmelserne i kommuneplanens rammedel følger statens kategorisering af virksomheder i tre virksomhedslister alt efter, hvor stor risikoen er, for at aktiviteten kan forurene grundvandet. Listerne er vedhæftet neden for.

Kommuneplan'16 udlægger ikke erhvervsområder til liste 3 virksomheder.

Listerne er vejledende. Det betyder, at kommunen i hvert enkelt tilfælde skal vurdere, om en virksomhed eller et anlæg udgør en risiko for grundvandet, og hvilken liste virksomheden eller anlægget tilhører. Virksomheder på listen kan efter en konkret vurdering vise sig reelt ikke at udgøre en trussel for grundvandet. Ligeledes kan virksomheder og anlæg, som ikke er nævnt i listerne, vise sig reelt at udgøre en risiko.

For at beskytte grundvandet mest muligt, har Skanderborg Kommune besluttet, at de områder, hvor der dannes grundvand til de almene vandforsyninger, beskyttes som NFI-områderne.

Såfremt der i løbet af planperioden skulle opstå behov for nye supplerende byudlæg i OSD, skal der som udgangspunkt laves en supplerende redegørelse for byudvikling og anden ændret arealanvendelse i OSD og indvindingsoplande.

I forbindelse med den konkrete lokalplanlægning for nye arealudlæg til bolig- og erhvervsformål eller ændret anvendelse af eksisterende bolig- eller erhvervsområder, som ligger i NFI og de grundvandsdannende oplande, samt nye arealudlæg til erhvervsformål samt ændring af eksisterende erhvervsområder i OSD og indvindingsoplande, skal der indarbejdes bestemmelser, som minimerer omfanget af befæstede udearealer og bestemmelser som forebygger risikoen for grundvandsforurening.

Omfanget af befæstede arealer har betydning for, hvor meget nyt grundvand, der kan dannes under et område. Samtidig medfører befæstede arealer i sig selv en risiko for grundvandsforurening, fordi der er større fare for, at grundejere benytter pesticider på f.eks. flisearealer end på græsarealer. Det kan dog være svært at begrænse de befæstede arealer ved at fastsætte lokalplanbestemmelser om befæstelsesgraden inden for de enkelte bolig- eller erhvervsgrunde. Der skal nemlig ikke ansøges om tilladelse til at anlægge interne veje, pladser, terrasser eller lignende. Det er erfaringen, at omfanget af f.eks. flisearealer ofte udvides på en privat grund ad åre. Det vil derfor være mere hensigtsmæssigt at planlægge for mindre grunde med en højere udnyttelsesgrad (herunder befæstelsesgrad) og i stedet udlægge større grønne fælles arealer inden for lokalplanområdet. Interessen for at benytte pesticider og anlægge f.eks. fliser på grønne fælles arealer er nemlig ikke så stor. De grønne fælles arealer kan placeres, så de samtidig kan indgå i lokalplanområdets klimatilpasning og benyttes til rekreative formål.

For at minimere risikoen for forurening kan nye lokalplaner indeholde bestemmelser, som f.eks. sikrer, at regnvandsbassiner etableres med tæt bund, at fælles friarealer anlægges som overdrevsarealer med lavt plejebehov, at veje og manøvrearealer udføres med fast belægning med fald mod afløb med kontrolleret afledning, at områder, hvor der oplagres og håndteres olie og kemikalier udføres med tæt belægning ect.

Redegørelse for byudvikling og anden ændret arealanvendelse i OSD og indvindingsoplande indeholder eksempler på lokalplanbestemmelser, der kan anvendes inden for de forskellige grundvandsområder. Redegørelsen er vedhæftet neden for.

pdf

Grundvandsredegørelse_april 2018_low

pdf

Virksomhedslister_grundvandsklasser

Klimatilpasning af nye områder

Retningslinjer

1. Ved udlæg af nye byområder skal der sikres, at områder med stor sandsynlighed for oversvømmelse friholdes fra bebyggelse, og at der inden for de nye udlæg sikres tilstrækkelige arealer til lokal håndtering af regnvand.

Ved lokalplanlægning af nye bolig- og erhvervsområder skal der indarbejdes bestemmelser, som har til hensigt at forebygge oversvømmelse i lokalplanområdet, og så der ikke opstår større sandsyndlighed for oversvømmelse uden for lokalplanområdet, end før lokalplanen blev vedtaget.

Åbn alle

Kort
Redegørelse

Skanderborg Kommune har i 2014 udarbejdet en Klimatilpasningsplan. Klimatilpasningsplanen er baseret på en kortlægning af, hvor sandsynligheden for oversvømmelser er størst, og hvor oversvømmelserne skader mest. For at minimere risikoen for oversvømmelse må der ikke udlægges nye byområder i områderne med stor sandsynlighed for oversvømmelse. Hvis der inden for et eksisterende ikke udnyttet byudlæg findes arealer, som er særlig oversvømmelsestruede, må denne del af udlægget ikke bebygges.

Siden vedtagelsen af Klimatilpasningsplanen i 2014 er der løbende sket en forbedring af ledningsdata, ligesom der er gennemført en række klimaindsatser i overensstemmelse med den tilhørende Klimaindsatsplan for 2014-2018. Vurderingen af et områdes sandsynlighed for oversvømmelse og den deraf afledte oversvømmelsesrisiko inden for og uden for et konkret område, skal altid tage udgangspunkt i den seneste viden.

Uanset, at særlig oversvømmelsestruede områder ikke må bebygges, vil en koncentration af byvæksten og byfortætning i eksisterende byer kunne øge risikoen for oversvømmelse, fordi der som udgangspunkt vil blive flere tagarealer og flere befæstede arealer.

For at forebygge de negative konsekvenser af koncentreret byudvikling skal der i forbindelse med udlæg af nye byområder indtænkes arealer til lokal håndtering af regnvand. De nye udlæg skal derfor være så store og afgrænset så hensigtsmæssigt i forhold til områdernes afvanding, at der kan ske lokal håndtering af regnvand inden for områderne.

I overensstemmelse med spildevandsplanen skal der altid etableres de nødvendige bassiner til håndtering af servicemålregnvand, det vil sige det regnvand, som normalt falder ved det, der kaldes 5 eller 10 års regn.

Herudover skal der sikres, at skybrudsregn, det vil sige regn udover 5 års- og 10 årsregn, kan håndteres, uden at det som udgangspunkt medfører større sandsynlighed for oversvømmelse uden for området, der lokalplanlægges for nye byformål, end før lokalplanen blev vedtaget.

For at sikre dette skal der i forbindelse med lokalplanlægningen laves beregninger, der viser oversvømmelsesrisikoen ved en 20, 50 og 100 årsregn før og efter den påtænkte udbygning af området.

Løsningerne skal i øvrigt udformes, så recipienterne sikres hydraulisk og forureningsmæssigt.

Lokal håndtering af regnvand kan ske ved, at regnvandet nedsiver eller forsinkes, før det løber videre. Nedsivning kan dog være en udfordring i Skanderborg Kommune, fordi store dele af kommunen er så lerholdig, at nedsivning i faskiner ikke er effektivt eller tilrådeligt. Nedsivning har herudover meget begrænset værdi ved skybrud og skal i øvrigt altid afvejes i forhold til forureningsrisikoen i forhold til grundvandsinteresserne. Det er ofte mere hensigtsmæssigt, at de nye udlæg omfatter arealer til åbne regnvandssystemer, der kan forsinke regnvandet.

Arealer til forsinkelse kan afhængig af det enkelte områdes terræn ligge som grønne kiler ind mellem bebyggelserne eller som større grønne områder mellem bebyggelserne og det åbne land. På disse arealer kan regnvand forsinkes og tilbageholdes i åbne render og på oversvømmelsesarealer, der samtidig forøger områdernes rekreative og miljømæssige værdi. Arealerne trækker naturen og landskaberne ind i byområderne, og skaber bedre og mere brugbare overgange mellem by og land. Hvor det er muligt, skal arealerne anlægges med tanke på at skabe områder med størst mulige naturindhold, som kan bidrage til at øge biodiversiteten i byerne. Der skal også være fokus på, at løsningerne giver øget byæstetik, og at de rekreative klimasikringsarealer anlægges, så de er trygge og sikre at færdes på, især for børn, ældre og handicappede.

For at sikre at nye byområder mod andre negative konsekvenser af klimaforandringerne, skal områderne indrettes hensigtsmæssigt i forhold til sol, skygge og vindforhold. En hensigtsmæssig indretning i forhold til disse forhold vil sikre områderne mere komfort og nedbringe boligernes energiforbrug.

Læs mere under Klimatilpasning.

Varieret boligtilbud

Retningslinjer

1. Ved udlæg af nye boligområder skal der åbnes mulighed for forskellige boligtyper i en bydel.

Ved lokalplanlægning for større boligområder skal der åbnes muligheder for forskellige boligtyper inden for det konkrete lokalplanområde.

Åbn alle

Kort
Redegørelse

For at sikre en mere varieret beboersammensætning i kommunens bydele og de enkelte boligområder skal der ved lokalplanlægning for nye boligområder vurderes mulighederne for at skabe et bredere boligudbud.

For mindre lokalplanområder vil det ofte ikke være muligt at planlægge for flere forskellige boligtyper. Områdets anvendelse skal derfor i stedet vurderes i forhold til boligtyperne i de omkringliggende områder.
For større lokalplanområder vil det ofte være muligt at planlægge for mere end én boligtype.

Boligområder med muligheder for flere forskellige boligtyper vil sikre, at det er muligt at købe eller leje boliger i området, uanset hvor i livet man står. Varierede boligområder med mulighed for mindre grunde og forskellige boligtyper vil også kunne danne ramme for eksperimenterende boformer og nye fællesskaber. Boligområderne vil derfor i højere grad kunne tiltrække yngre familier end de mere traditionelle parcelhusområder.

Boligtætheden i blandede boligområder er som udgangspunkt tættere end i traditionelle parcelhusområder. Behovet for fremtidige nye byudlæg udskydes derfor, og forbruget af de begrænsede arealressourcer minimeres.

Ved at variere boligtyperne i en bydel eller et boligområde vil kapaciteten i institutioner og skoler udnyttes bedre. Ofte vil ensartede boligtyper opført på samme tid medføre en ensartet beboersammensætning, og dermed ofte også børn i samme alder.

Læs mere i kommunens Bosætningsstrategi, der er vedhæftet nedenfor.

pdf

Bosætningspolitik_2015

Gode stiforbindelser

Retningslinjer

1. Ved lokalplanlægning af nye byområder skal der sikres gode stiforbindelser fra områderne og mod kollektive trafikknudepunker, områder med offentlig service (skole, institutioner, kultur og fritidstilbud) og indkøbsmuligheder.

Åbn alle

Kort
Redegørelse

For at gøre det muligt at flest muligt går eller cykler mellem bolig, institutioner, skole, arbejdsplads, indkøbsmuligheder mv. skal der ved lokalplanlægning af nye byområder sikres, at der udlægges stiarealer, der kan skabe forbindelse fra området og mod disse funktioner, herunder stoppesteder for den kollektive trafik.

For at stiforbindelser benyttes så meget som muligt, er det vigtigt, at stierne er trygge og lette at bruge for især børn, ældre og handicappede. Der skal derfor være fokus på, hvorledes stiarealerne placeres og indrettes med hensyn til belysning og beplantning mv.

Gode stiforbindelser nedbringer behovet for personbiltransport og aflaster dermed vejnettet, øger en bæredygtig trafikkultur og sikrer, at flere får mulighed for motion og bevægelse i hverdagen.

Bynær natur og rekreative områder

Retningslinjer

1. Ved lokalplanlægning af nye byområder skal der sikres arealer til bynær natur inden for lokalplanområdet og god tilgængelighed mod rekreative områder uden for lokalplanområdet.

Ved lokalplanlægning af nye byområder, der omfatter potentielle naturområder, økologiske forbindelser eller potentielle økologiske forbindelser, skal disse arealer og forbindelser friholdes for bebyggelse, og der skal skabes sammenhæng mellem arealerne og mod potentielle naturområder og økologiske forbindelser uden for lokalplanområdet.

Åbn alle

Kort
Redegørelse

For at sikre at nye byområder fremstår attraktive, skal der ved lokalplanlægning sikres, at der udlægges grønne fælles arealer inden for områderne, og at der skabes adgang fra disse grønne arealer mod rekreative områder uden for lokalplanområdet.

De grønne fælles arealer kan være funktionelle overgange mellem by og land, som kan udnyttes til motion og bevægelse. De grønne fælles arealer kan f.eks. også indgå i byområdets klimatilpasning. Grønne kiler med åbne vandrender vil af hensyn til vandets naturlige vej skulle ligge naturligt i landskabet. Arealerne trækker dermed naturen og landskaberne ind i byområderne, og forøger de grønne områders rekreative, landskabelige og miljømæssige værdi.

Hvis der inden for et nyt byområde findes potentielle naturområder eller økologiske forbindelser, må disse arealer ikke bebygges. Områderne vil i stedet kunne indgå som del af det nye byområdes grønne fælles friarealer, og de fælles friarealer vil dermed kunne supplere eksisterende spredningskorridorer. Dette betyder, at fælles friarealer skal beplantes og plejes ekstensivt med fokus på at skabe nye naturområder.

Optimal tilgængelighed for virksomhederne

Retningslinjer

1. Erhvervsarealer i stationsnære områder eller tæt på andre kollektive trafikknudepunkter forbeholdes personaleintensive virksomheder eller institutioner, som kan udnytte god tilgængelighed til kollektiv trafik.

Erhvervsarealer med let adgang til motorveje forbeholdes transportintensive virksomheder, som har behov for god tilgængelighed til motorvejsnettet.

Åbn alle

Kort
Redegørelse

For at sikre at erhvervsvirksomheder lokaliseres mest optimalt i forhold virksomhedernes transportbehov, skal erhvervsarealer med let adgang til motorveje forbeholdes transportintensive virksomheder f.eks. produktions- og lagervirksomheder, mens arealer tæt på stationer og andre kollektive trafikknudepunkter forbeholdes virksomheder eller institutioner, som har mange ansatte eller besøgende, og derfor kan have gavn af nærhed til den kollektive trafik.

Lokalisering af virksomheder efter disse principper vil samtidig understøtte en mere bæredygtig og effektiv trafikafvikling. Det overordnede vejnet vil kunne aflastes for personpendlertrafik til gavn for den godstrafik, der nødvendigvis må benytte motorveje og andre større veje. Det kollektive tilbud vil samtidig blive mere brugt, og dermed understøttes en opretholdelse eller forbedring af den kollektive trafiks drift.

Rækkefølgeplan

Indledning

Retningslinjer

1. 1. Endnu ikke lokalplanlagte boligudlæg i Anebjerg skal lokalplanlægges i overensstemmelse med kommuneplanens rækkefølgeplan.
2. Endnu ikke lokalplanlagte boligudlæg i Hørning skal lokalplanlægges i overensstemmelse med kommuneplanens rækkefølgeplan.
3. Endnu ikke kommuneplanlagte udpegninger til boligformål skal planlægges i overensstemmelse med kommuneplanens rækkefølgeplan.

Åbn alle

Kort
Redegørelse, Anebjerg

Kommuneplanen indeholder en rækkefølgeplan for inddragelse af de nye byudlæg i Anebjerg til boligformål i planperioden for de kommende 12 år. Rækkefølgen fremgår af vedhæftede skema og tilhørende kort. Øvrige områder skal udvikles inde fra og ud i overensstemmelse retningslinjerne for Nye byområder.

Rækkefølgeplanen er udarbejdet i henhold til Planlovens § 11e, stk. 1, som siger, at kommuneplanen skal ledsages af en redegørelse for planens forudsætninger, herunder om den forudsatte rækkefølge for planens gennemførelse.

Rækkefølgeplanen skal sikre, at udbygningen sker hensigtsmæssigt i forhold til områdernes beliggenhed og et eventuelt behov for udbygning af infrastruktur og kommunale servicetilbud (skoler og institutioner).

Rækkefølgeplanen er vedhæftet nedenfor.

I rækkefølgeplanen er rammeområderne (boligudlæggene) i Anebjerg angivet med en prioritering i første kolonne. Der må forventes afslag på igangsætning af lokalplanlægning for et område med lavere prioritet, så længe højere prioriterede områder endnu ikke er realiseret. Er et område med højere prioritet næsten færdigudbygget, det vil sige, at min. ¾ dele af området er bebygget eller solgt, kan planlægningen for et næste område igangsættes. Områderne langs Frueringvej er dog uafhængige af områderne langs Virringvej.

Af rækkefølgeplanen fremgår hvilke anlæg, der er en forudsætning for igangsætning af de enkelte områders udbygning. Hvorvidt disse anlæg helt eller delvist kan suppleres med bidrag efter Vejbidragslovens § 3 stk. 1, vil blive afklaret i forbindelse med lokalplanlægningen for områderne.

Såfremt et område ønskes fremmet forud for områdets prioritering i rækkefølgeplanen, vil Planlovens bestemmelser om udbygningsaftaler (Planlovens kapitel 5, §21b) på grundejerens foranledning kunne bringes i anvendelse. En udbygningsaftale mellem en grundejer og kommunen kan ifølge Planlovens §21b, stk. 3, åbne for, at grundejeren helt eller delvist skal udføre eller afholde udgifterne til de fysiske infrastrukturanlæg, som skal etableres i eller uden for området for at virkeliggøre planlægningen.

pdf

Raekkefoelgeplan Anebjerg kort

pdf

Raekkefoelgeplan Anebjerg
Redegørelse, Hørning

Hørning er i kraftig vækst og for at sikre en god og helhedsorienteret planlægning er der udarbejdet en prioriteret rækkefølgeplan for udbygning af Hørning. Rækkefølgeplanen skal sikre, at øget bosætning og kapacitet i infrastruktur og institutioner udbygges hensigtsmæssigt, så Hørning fortsat er en god center- og bosætningsby.

Rækkefølgeplanen er udarbejdet på baggrund af trafikanalyser og befolkningsprognose, herunder kapacitet i skoler og daginstitutioner.
Det er en forudsætning for en fremtidig hensigtsmæssig vækst og udvikling at de nuværende perspektivarealer også bliver omfattet af rækkefølgeplan når de inddrages til byudlæg. De er derfor medtaget i skemaet for rækkefølgeplanen for Hørning og dennes forudsætninger.
Trafikanalyserne viser, at den nuværende infrastruktur kan håndtere udbygningen i de kommuneplanlagte områder, men at der vil bære begyndende kapacitetsproblemer ved en fuld udbygning af de nuværende kommuneplanlagte arealer. Trafikanalyserne viser også, at der vil være store kapacitetsproblemer ved en fuld udbygning af de udlagte perspektivarealer. Det medfører et behov for store infrastrukturelle investeringer som forudsætning for en udbygning af disse. I planlægningen for de enkelte områder skal trafikforhold og påvirkningen på kryds og vejnet analyseres, så der kan etableres de nødvendige løsninger.

Kapacitetsanalysen viser, at der vil være kapacitetsproblemer for skoleområdet allerede inden de nuværende kommuneplanlagte arealer er fuldt udbyggede. Der er nedsat et særligt udvalg, der skal komme med forslag til løsninger på kort sigt. På lang sigt skal skole- og dagtilbudskapaciteten tænkes ind i den langsigtede planlægning i forbindelse med udbygning af perspektivarealerne. Det er uvist hvordan den nyetablerede friskole kan påvirke kapaciteten.

Se skema og kort med præciseringer af rækkefølgeplanen nedenfor.

jpg

Hørning_rækkefølgeplan_kort

jpg

Rækkefølgeplan for Hørning

Detailhandel

Indledning

Åbn alle

Indledning

Detailhandel skal vedvarende styrkes og understøtte bosætningen og udviklingen i kommunens hovedby, centerbyer og lokalcentre. Det er af stor betydning for kommunens bosætningspotentiale, at der er et velfungerende og varieret detailhandelsudbud.

Det skal være let og hurtigt at handle dagligvarer tæt på, hvor man bor, arbejder eller afleverer børn i institution, og der skal være gode og tilstrækkelige udvalgsbutikker, som gør, at kommunens borgere handler lokalt. Gode forhold for alle trafikarter er vigtigt. Det skal være trygt, sikkert og let at handle til fods eller på cykel.

Detailhandel og byliv går hånd i hånd. Derfor er det vigtigt, at detailhandlen har gode muligheder for at udvikle sig i kommunens byer. En indkøbstur i en dagligvarebutik giver ofte afledte køb i udvalgsvarebutikkerne. Tilbyder midtbyerne også andre kulturelle eller sociale oplevelser, giver det samlet set mere byliv. Ved at byfortætte og skabe flere boliger og byerhverv i de centrale dele af vores byer, sikrer vi flere mennesker i vore byer og i byernes butikker.

Skanderborg Kommune har i 2014 udarbejdet en detailhandelsanalyse. Analysen viser, at detailhandlen samlet set klarer sig godt – dette til trods for den øgede nethandel og periodens lavkonjunktur. Detailhandelsanalysen er vedhæftet neden for.

Efter en længere årrække med faldende markedsandele er det lykkedes at vende udviklingen inden for dagligvarer, som har oplevet en vækst i lokalkøbsandel fra 96 i 2007 til 98 i 2013 (det vil sige for hver gang indbyggerne bruger 100 kroner, bruges de 96 kroner i en butik inden for kommunen). Samtidig er det lykkedes at stoppe tilbagegangen inden for udvalgsvarer, hvor dækningsgraden ligger stor set uændret på 50-55.

Stigningen i markedsandele inden for dagligvarer skal ses i sammenhæng med den betydning, åbningen af Bloms og den tilhørende dagligvarebutik i Skanderborg midtby i 2012 har haft. For de andre centerbyer gælder, at dagligvarebutikkerne generelt ligger tæt på de større boligområder, og det derfor er let at handle ”hjemme frem for ude”.

Den uændrede markedsandel for udvalgsvarer kan formentlig begrundes i en øget nethandel og en hård konkurrence på grund af nærheden til Horsens, Silkeborg, Aarhus Vest, Bruuns Galleri og Aarhus City. Åbningen af Bloms centralt i Skanderborg Midtby har dog betydet, at Skanderborg har kunnet have en lille fremgang i sin markedsandel på udvalgsvarer, mens de øvrige centerbyer har mærket en svag tilbagegang.

Det har stor betydning for detailhandlen, at kommunen i perioden fra 2007 til 2013 har haft en befolkningstilvækst på ca. 3.000 nye købedygtige borgere. Den generelle befolkningsudvikling med flere ældre og færre yngre vil dog kunne have en negativ virkning på udviklingen i detailhandlen i fremtiden. Derfor er det af stor vigtighed, at kommunen vedvarende tilbyde gode bosætningsmuligheder for alle aldersgrupper og ikke mindst de yngre familier.

På baggrund af udviklingen i omsætningen og forbruget i Skanderborg Kommune siden 2007 er der beregnet en samlet ramme for butiksarealets udvidelse baseret på den forventede befolknings- og indkøbsudvikling. I beregningen er der taget udgangspunkt, at i den aktuelle lokalkøbsandel fastholdes. Samlet set viser beregningerne belæg for en udvidelse, først og fremmest af mulighederne for dagligvarehandlen, men også af mulighederne for udvalgsvarehandlen i kommunens forskellige byer.

Afgrænsningerne af detailhandelsområderne udvides imidlertid ikke i Kommuneplan'16. Dette fordi der står tomme butikker i alle byer, særligt i periferien af midtbyerne. Kommuneplan'16 indskrænker modsat heller ikke detailhandelsområderne. Ved at fastholde de nuværende afgrænsninger åbnes der nemlig mulighed for, at små nye specialbutikker kan starte op og vokse sig til og evt. senere flytte til en mere central og dyrere placering i midtbyerne. Der kan f.eks. være tale om butikker med lokale produkter eller etniske specialiteter.

Kommuneplanen åbner dog for så vidt gælder Skanderborg Midtby mulighed for, at der i yderenderne af Adelgade, efter et konkret skøn, kan indrettes andre kunderelaterede bylivsaktiviteter i tiloversblevne butikker. Med kunderelaterede bylivsaktiviteter menes cafeer, klinikker eller andre aktiviteter, som kræver fremmøde, og hvor kundekontakten ikke lige så godt kan ske pr. telefon eller mail. De nye anvendelser skal nedbringe risikoen for tomme butiksfacader i Adelgade og samtidig bidrage til, at flere færdes i byen og gør deres indkøb i Adelgade. Denne mulighed følger anbefalingerne i den politik for Skanderborg Midtby, som er udarbejdet af et særligt udvalg i 2015.

I efteråret 2016 vil et nyt særlig udvalg vurdere behovet for, at mulighederne for at indpasse andre funktioner end butikker også skal gælde dele af de øvrige midtbyer.

Selvom detailhandelsområderne ikke udvides, sikres mulighederne for at udvide kvadratmeterne til detailhandlen. Dette sker ved, at der inden for de eksisterende områder kan opføres nye eller ske en udvidelse af de eksisterende butikker, så de enkelte butikker kan blive større og mere tidssvarende i deres indretning. Derfor angiver Kommuneplan'16 en samlet ramme på 60.770 m2 til nye butikker. Rammen er fordelt mellem de forskellige byer og butiksområder, svarende til den erfaringsmæssige fordeling af omsætningen, som detailhandelsanalysen viser. Fordelingen flugter i øvrigt fint kommunens bymønster.

Skanderborg Midtby er, som hovedby, kommunens primære handelsby. Her sikrer kommuneplanen mulighed for et stort udbud af dagligvarebutikker og opretholdelse og udvidelse af de nuværende udvalgsbutikker, som i dag udgør ca. 50% af kommunens udvalgvaresbutikker.

Rammerne for udvidelse af detailhandelen i Skanderborg vurderes nødvendig for at fastholde Skanderborgs position i den regionale konkurrence, men forventes ikke i nævneværdig grad at påvirke detailhandlen i de øvrige bycentre eller lokalcentre.

De øvrige centerbyer Galten-Skovby, Hørning, Ry og Låsby er lokale handelsbyer. Her sikrer kommuneplanen mulighed for et i forhold til byernes størrelse passende udbud af især dagligvarebutikker, men også udvalgsvarebutikker. Udvidelsesmulighederne i Låsby er begrænset lidt i forhold til byens muligheder for vækst på sigt. Dette for at sikre at områdets dagligvaretilbud ikke øges, udover hvad boligtilvæksten inden for planperioden berettiger og dermed ikke sker på bekostning af f.eks. dagligvaretilbuddene i Ry og Galten-Skovby.

I Skanderborg, Galten-Skovby og Ry er der mindre butiksområder, som forsyner en lokal bydel. Konkret er der tale om butiksområderne ved Vroldvej, Højvangscenteret og Stilling Midtby i Skanderborg, dagligvarebutikken ved Skovlundsvej i Skovby og butikkerne ved Parallelvej i Ry. Butiksområder indeholder primært dagligvarebutikker til lokalområdets forsyning og udgør dermed ikke en egentlig konkurrence i forhold til detailhandlen i centerbyernes midtby. Kun i Stilling Midtby er der mulighed for ny udvalgsvarebutikker. Ud over disse butiksområder rummer kommuneplanen mulighed for et nyt butiksområde til dagligvarer i Skanderborg Bakker.

Fordi områderne oprindeligt er opstået efter forskellige regelsæt, er der ikke samme muligheder for områdernes udvidelse.

Alle lokalcentre på nær Voerladegård har herudover en dagligvarebutik. Endelig er der spredt i kommunen gårdbutikker og kiosker ved tankstationer og Skanderborg Station.

Den nuværende afbalancerede detailhandelsstruktur med butikkerne primært koncentrere i midtbyerne og med enkelte dagligvarebutikker tæt på de store boligområder og i lokalcentrene sikrer en bæredygtig udvikling af detailhandlen.

Detailhandel i centerbyerne

Retningslinjer

1. Midtbyerne i Skanderborg, Galten-Skovby, Hørning, Ry, Låsby og Stilling er afgrænset som detailhandelsområder. I midtbyerne må der ske udvidelse af detailhandlen inden for rammerne af de angivne maksimale bruttoetagearealer til butiksformål i de enkle midtbyer og maksimale bruttoareal for de enkelte butikker i de enkelte områder, som angivet i tabel A og i kommuneplanens rammer.

Åbn alle

Kort
Redegørelse

I Skanderborg, Galten-Skovby, Hørning, Ry, Låsby og Stilling skal nye butikker etableres inden for byernes afgrænsede midtbyer.

Inden for Skanderborg Midtby må der maksimalt etableres 5.500 m² nye eller udvidelse af eksisterende dagligvarebutikker og maksimalt 20.000 m² nye eller udvidelse af eksisterende udvalgsvarebutikker.

Dagligvarebutikker må her have en maksimal størrelse af 3.500 m² og udvalgsvarebutikker en maksimal størrelse på 2.000 m².

I 2015 har et særligt udvalg arbejdet med udviklingen af Skanderborg Midtby. Udvalget har peget på, at det er særligt vigtigt at styrke og koncentrere butikstilbuddene i den centrale shoppingzone fra Kulturtorvet til Bloms. Et velfungerende butiksudbud centralt i Adelgade er ifølge udvalget afgørende for butikslivet i hele midtbyen.

Kommuneplanens rammer åbner derfor mulighed for, at tomme butikker i Adelgades yderender kan indrettes med andre aktiviteter, f.eks. udstillinger, ejendomsmæglere og lignende, som tiltrækker besøgende og skaber kundeflow i midtbyen. Tilsvarende for at sikre en koncentration af butikkerne, må butikker i nye bebyggelser bag Adelgade og butikker i den ældre bydel syd for Vestergade ikke indrettes med en størrelse på over 80 m². Dette sikrer samtidig, at butikker i den sydlige del af byen har en størrelse og et indhold, som er tilpasset den historiske bydel.

Inden for det afgrænsede midtbyområde i Stilling må der maksimalt etableres 3.000 m² nye eller udvidelse af eksisterende dagligvarebutikker og maksimalt 500 m² nye eller udvidelse af eksisterende udvalgsvarebutikker. Dagligvarebutikker må her have en maksimal størrelse af 2.500 m² og udvalgsvarebutikker en maksimal størrelse på 500 m². Detailhandelsområdet rummer mulighed for en udvidelse mod sydvest frem til og med ny adgang fra krydset Stilling Landevej/Stilling Byvej/Gramvej. Udvidelsen har bl.a. til formål at sikre, at butiksområdet kan fungere i forhold de nye boliger i den nordøstlige del af Anebjerg.

Detailhandelsafgrænsningerne i Galten-Skovby, Hørning og Ry ændres for at sikre en centrering af bylivet og give butikslivet de bedste levevilkår.

Inden for Galten Midtby må der maksimalt etableres 2.000 m² nye eller udvidelse af eksisterende dagligvarebutikker og maksimalt 5.000 m² nye eller udvidelse af eksisterende udvalgsvarebutikker. Hertil kommer de uudnyttede muligheder i 3.000 m² dagligvarebutikker i den eksisterende lokalplan 1.C2-2.05 for centerområdet i Galten. Dagligvarebutikker må her have en maksimal størrelse af 3.500 m² og udvalgsvarebutikker en maksimal størrelse på 1.000 m².

I Galten-Skovby koncentreres detailhandelsområdet omkring Torvet, da et nordligt areal på ca. 1,3 ha ændres til bolig og erhvervsformål. Til gengæld udvides centerområdet med ca. 2 ha mod syd langs med Søndergade. I alt bliver området til centerformål ca. 0,7 ha større. Dette sker for, at give mulighed for, at større udvalgsvarebutikker og dagligvarebutikker kan placere sig her, hvor adgangen fra det overordnede vejnet er bedre. Det er ved Torvet ligeledes ønsket, at der skal skabes mulighed for byliv uden for normale åbningstider, fx ved restauranter og caféer, der kan supplere den eksisterende biograf. Nord for Torvet er der i det tidligere centerområde mulighed for blandet bolig og erhverv med mulighed for fortætning, med henblik på at øge befolkningstætheden og dermed bylivet.

Inden for detailhandelsafgrænsningen i Hørning Midtby (se hovedstruktur) må der maksimalt etableres 1840 m² nye eller udvidelse af eksisterende dagligvarebutikker og maksimalt 6.146 m² nye eller udvidelse af eksisterende udvalgsvarebutikker. Dagligvarebutikker må her have en maksimal størrelse af 3.500 m² og udvalgsvarebutikker en maksimal størrelse på 1.000 m².

I Hørning koncentreres detailhandelsafgrænsningen mod det centrale Torv, hvilket understreger følelsen af et centralt og sammenhængende handelscentrum i byen. I det område, der udgår af centerområdet, gives der i stedet mulighed for fortætning, med henblik på at øge befolkningstætheden og dermed bylivet. Som følge heraf øges rammen for udbygning af dagligvarebutikker jf. nye muligheder i planloven.

I Ry afgrænses detailhandelsområdet til de tre torve (Ry Bytorv, Stationstorvet og Bibliotekstorvet), og som konsekvens heraf udgår to områder mod hhv. nord og øst af bymidteafgrænsningen. Det betyder, at området omkring Skanderborgvej i høj grad udgår af detailhandelsområdet. I de områder, der udgår af centerområdet, gives der i stedet mulighed for fortætning, med henblik på at øge befolkningstætheden og dermed bylivet. Som følge heraf øges rammen for udbygning af dagligvarebutikker jf. nye muligheder i planloven.

Inden for Ry midtby må der maksimalt etableres 2.000 m² nye eller udvidelse af eksisterende dagligvarebutikker og maksimalt 5.000 m² nye eller udvidelse af eksisterende udvalgsvarebutikker. Hertil kommer de uudnyttede muligheder i 3.470 m² dagligvare- og udvalgsvarebutikker i den eksisterende lokalplan 132 for Ry Bycenter. Dagligvarebutikker må her have en maksimal størrelse af 3.500 m² og udvalgsvarebutikker en maksimal størrelse på 1.000 m².

Inden for det afgrænsede midtbyområde i Låsby må der maksimalt etableres 2.000 m² nye eller udvidelse af eksisterende dagligvarebutikker og maksimalt 1.500 m² nye eller udvidelse af eksisterende udvalgsvarebutikker. Dagligvarebutikker må her have en maksimal størrelse af 2.500 m² og udvalgsvarebutikker en maksimal størrelse på 1.000 m².

Låsby står over for nogle store strategiske forandringer, som kræver en nærmere proces og planlægning. En ændring af detailhandelsafgrænsningen vil derfor først ske i dette arbejde.

pdf

Tabel A detailhandelsoversigt_marts_2018

Detailhandel i mindre butiksområder

Retningslinjer

1. Bydelcenteret Højvangscenteret og lokalcentrene ved Vroldvej og i Skanderborg Bakker er afgrænset som detailhandelsområder. I disse butiksområder må der i begrænset omfang ske udvidelse af detailhandlen inden for rammerne af de angivne maksimale bruttoetagearealer til butiksformål i de enkle butiksområder og maksimale bruttoareal for de enkelte butikker i de enkelte områder, som angivet i tabel A og i kommuneplanens rammer.

Åbn alle

Kort
Redegørelse

I Højvangscenteret, i butiksområdet på Vroldvej og i det endnu ikke bebyggede butiksområde i Skanderborg Bakker skal nye butikker eller udvidelsen af eksisterende butikker ske inden for de afgrænsede detailhandelsområder.

Højvangscenteret
Inden for bydelcenteret Højvangscenteret må der maksimalt etableres 1.500 m² nye eller udvidelse af eksisterende dagligvarebutikker. Den maksimal butiksstørrelse er fastsat til 2.000 m². Der må ikke etableres udvalgsvarebutikker i området. Rammen til dagligvarer er fastsat, så butiksområdet på sigt kan fungere i forhold til de nye boliger i den sydvestlige del af Anebjerg. Fra disse boligområder er der et velfungerende stisystem frem til bydelcenteret.

Kommuneplanen indeholder planprincipper for en omdannelse af området ved Højvangscenteret og Campus Skanderborg. En omdannelse vil kunne skabe flere boliger i området og forbedre områdets indretning æstetisk og funktionelt, ikke mindst for de mange børn og unge, som færdes i området.
Læs mere under Skanderborg/Planprincipper for udviklingsområder.

Vroldvej
Inden for butiksområdet ved Vroldvej må der ikke etableres nye eller ske udvidelse af eksisterende dagligvarebutikker. Den maksimal butiksstørrelse er fastsat til 1.000 m². Der må ikke etableres udvalgsvarebutikker i området, og rammen til dagligvarer er begrænset i overensstemmelse med bestemmelserne i Planloven. Det nuværende dagligvareudbud vurderes i øvrigt tilstrækkeligt til det opland, området forsyner.

Kommuneplanen indeholder planprincipper for en omdannelse af området ved Vroldvej. En omdannelse vil kunne skaber flere boliger i området og mere trafiksikre løsninger for de gående og cyklende trafikanter fra boligområderne i Vrold og den vestlige del af Skanderborg til og igennem området. Læs mere under Skanderborg/Planprincipper for udviklingsområder.

Skanderborg Bakker
Inden for butiksområdet i Skanderborg Bakker må der maksimalt etableres 2.000 m² til dagligvarer. Den maksimal butiksstørrelse er fastsat til 2.000 m², og der er udarbejdet lokalplan for en enkelt butik på 2.000 m². Der må ikke etableres udvalgsvarebutikker i området.

Kommuneplanen indeholder planprincipper for en omdannelse af erhvervsområdet på Godthåbsvej til blandet bolig- og lettere erhvervsformål. Det forventes, at mulighederne for at etablere en butik i Skanderborg Bakker vil kunne blive aktuel i forbindelse med en sådan omdannelse. Læs mere under Skanderborg/Planprincipper for udviklingsområder.

Anebjerg
I Anebjerg udlægges ikke nyt butiksområde. Det er vurderet mere hensigtsmæssigt, at de nye boliger i Anebjerg understøtter de eksisterende butiksområder i Højvangscenteret og Stilling Midtby. Kommuneplanen sikre gode stiforbindelser fra Anebjerg til de to butiksområder.

Skovlundsvej
Kommuneplanen fastholder den enkeltstående dagligvarebutik på Skovlundsvej som lokal dagligvareforsyning til bydelen Skovby. Den maksimal butiksstørrelse er fastsat til 1.000 m². Der må ikke etableres udvalgsvarebutikker i området, og rammen til dagligvarer er begrænset, fordi den eksisterende butik vurderes tilstrækkelig til det opland, butikken forsyner.

Kommuneplanen muliggør, at det tidligere tidligere butiksområde Hørslevvej kan anvendes til boligformål.

I 2016 vil et særligt udvalg arbejde med Galten-Skovby, Hørning, Ry og Låsbys vækst. I dette arbejde vil det blive vurderet, hvordan butikken på Skovlundsvej kan suppleres med andre funktioner og gode stiforbindelser, som styrker området og giver det kvaliteter som lokalt bydelscentrum. Området er velbeliggende i sammenhæng med Skovby Skole, ældreboliger, kirke/menighedshus og stiforbindelse mod øst til Skovby Skoven, og mod vest til sportsområderne i Klank og Galten Midtby.

Parallelvej
Kommuneplanen fastholder de to butikker ved Parallelvej som lokal dagligvareforsyning af de store boligområder i Rys østlige del. Der kan i øvrigt ikke åbnes mulighed for yderligere udvidelse af de to butikker eller andre butikker i området efter den gældende lovgivning. Det vurderes imidlertid også, at det nuværende dagligvareudbud er tilstrækkelig til det opland, området forsyner.

Note: Dagligvarebutikkerne ved Skovlundsvej og Parallelvej fremgår ikke af Tabel A, da de ikke ligger i midtby, bydelcenter eller lokalcenter.

pdf

Tabel_A_Ramme for dagligvare og udvalgsvarebutikker samt max

Detailhandel i lokalcentre

Retningslinjer

1. I lokalcentrene Gl. Rye, Stjær, Virring, Herskind, Tebstrup, Voerladegård, Hylke og det samarbejdende lokalcenter Alken, Bjedstrup og Svejstrup følger detailhandelsafgrænsningen byzonegrænsen eller landsbyafgrænsningen. I lokalcentrene må der ske udvidelse af detailhandlen inden for rammerne af de angivne maksimale bruttoetagearealer til butiksformål i de enkelte lokalcentre og maksimale bruttoareal for de enkelte butikker i de enkelte lokalcentre, som angivet i tabel A og i kommuneplanens rammer.

Åbn alle

Kort
Redegørelse

I lokalcentrene må nye butikker etableres eller eksisterende butikker udvides inden for byzonegrænsen eller landsbyafgrænsningen.

I lokalcentrene må der maksimalt etableres 500 m² nye eller udvidelse af eksisterende dagligvarebutikker og maksimalt 500 m² nye eller udvidelse af eksisterende udvalgsvarebutikker. Dagligvarebutikker må her have en maksimal størrelse af 1.000 m² og udvalgsbutikker en maksimal størrelse på 500 m².

Udvidelsesmulighederne sikrer, at eksisterende lokale dagligvarebutikker kan udvides til tidsvarende størrelser, og at der kan etableres mindre butikker med lokale produkter eller andre specialvarer, som kan understøtte landsbyernes attraktion bl.a. turistmæssigt.

Skanderborg Kommune vil i den kommende planperiode undersøge de langsigtede byvækstmuligheder i kommunen. I det omfang undersøgelsen giver grundlag for, at nogle af kommunens lokalcentre bør sikres yderligere byvækst, vil dette kunne give anledning til, at detailhandelsmulighederne i efterfølgende kommuneplaner udvides, så indkøbsmulighederne understøtter byernes udviklingsmuligheder.

pdf

Tabel A detailhandelsoversigt_marts_2018

Enkeltstående butikker og butikker i tilknytning til andre faciliteter

Retningslinjer

1. Uden for midtbyer, bydelscentre og lokalcentre kan der planlægges for enkeltstående butikker til et lokalområdes forsyning. Butikkernes størrelse skal tilpasses lokalområdet og må maksimalt være på 500 bruttoetagemeter. Som udgangspunkt vil nye enkeltstående dagligvarebutikker ikke kunne etableres nærmere end 500 m fra anden dagligvarebutik eller afgrænsningen af midtbyer, bydelscentre eller lokalcentre.

Åbn alle

Kort
Redegørelse

Enkeltstående butikker kan i særlige tilfælde etableres uden for midtbyer, bydelscentre og lokalcentre.

Som udgangspunkt skal der være en afstand på min. 500 m fra placeringen af en ny enkeltstående butik og til anden dagligvarebutik eller afgrænsningen af midtbyer, bydelscentre eller lokalcentre. Dette for at hindre, at en ny butik etableres på bekostning af andre butikker. Samtidig må en sådan butik kun etableres i naturlig sammenhæng med det lokalområde, som butikken forsyner og med en hensigtsmæssig trafikal tilgængelighed og sikkerhed for alle trafikarter. Endelig må butikken ikke give væsentlige gener for omgivelserne, f.eks. påføre boliger støj fra parkeringspladsen.

Nye enkeltstående butikker kan som udgangpunkt kun etableres ved gennemførelse af en lokalplan, som sikrer, at butikkernes tilpasses og indpasses hensigtsmæssigt i området og ikke har en størrelse på over 500 m².

Der kan desuden etableres mindre dagligvarebutikker og servicebutikker til kunder, der besøger tankstationer, idrætsfaciliteter, turistattraktioner, uddannelsesinstitutioner og lignende faciliteter. Disse butikker må maksimalt have en størrelse, som er tilpasset betjeningen af de personer, der besøger anlægget på grund af dets primære funktion.

pdf

Tabel A detailhandelsoversigt_marts_2018

Pladskrævende detailhandel

Retningslinjer

1. Butikker med særligt pladskrævende varegrupper må etableres i enkelte af kommunens erhvervsområder. Det maksimale bruttoetageareal og maksimale butiksstørrelser for særlig pladskrævende varegrupper fremgår for hvert område i tablet B og i kommuneplanens rammer.

Åbn alle

Kort
Redegørelse

I enkelte af kommunens erhvervsområder kan der lokalplanlægges for særligt pladskrævende varegrupper. I følge Planloven nuværende definition vil det sige butikker, der alene forhandler biler, lystbåde, campingvogne, planter, havebrugsvarer, tømmer, byggematerialer, grus, sten og beton.

Områderne til pladskrævende varegrupper er alle udpeget, så de ligger hensigtsmæssigt i forhold til de overordnede veje, og med let adgang fra kommunens byområder og har let vej- eller stiadgang for alle trafikarter.

Områderne er samtidig udpeget, så de er placeret, hvor Statens grundvandskortlægning viser, at grundvandet er særligt sårbart, og områderne derfor ikke egnet til mere traditionelle erhvervsvirksomheder.

I tabel B og i kommuneplanens rammer er det maksimale bruttoetageareal og maksimale butikstørrelse for pladskrævende varegrupper angivet for hvert enkelte område. I rammerne for det enkelte område er der desuden angivet, hvorvidt alle typer af pladskrævende varegrupper kan etableres inden for det enkelte område.

I forbindelse med lokalplanlægning for pladskrævende varegrupper skal det redegøres for, i hvilke dele af de enkelte erhvervsområder, butikkerne kan placeres, hvilke varegrupper, der må indrettes i området, og hvor store butikkerne må være.

I forbindelse med lokalplanlægningen skal der i øvrigt sikres, at det etableres gode forbindelse fra området med pladskrævende varegrupper og til det nærliggende byområde, så også borgere uden bil kan gøre deres indkøb af pladskrævende varegrupper.

Butikker, der forhandler møbler, kan i særlige tilfælde også placeres i erhvervsområder med mulighed for pladskrævende varegrupper. Det forudsætter dog, at det i det konkrete og enkelte tilfælde kan dokumenteres, at der ikke er plads i midtbyen i den pågældende by, og at der gennemføres kommuneplantillæg og lokalplan for området.

Butikker, som er muliggjort efter den tidligere gældende lovgivning, kan fortsætte som hidtil i de erhvervsområder, som de er beliggende i, selvom butikkerne ikke falder ind under de nuværende definitioner af pladskrævende varegrupper i planloven.

I tilknytning til butikker, der forhandler tømmer og byggematerialer, skal arealet for et byggemarked tilpasses tømmerhandlens størrelse og aldrig overstige 2.000 m².

pdf

Tabel_B_Ramme for butikker med pladskrævende varegrupper og max